Færre vil tage sig af børn og syge: 'De her tal er virkelig, virkelig et wakeup-call'

Antallet af ansøgere til de fire største velfærdsuddannelser falder.

Pædagogmedhjælper Christine Andenmatten på 22 har søgt ind på pædagogstudiet i år. Flere skal gøre som hende, hvis vi skal have nok uddannede hænder i blandt andet landets børnehaver. Her mærker man allerede flere steder manglen på uddannet arbejdskraft. (Foto: Frederik Orry Jensen DR)

Færre drømmer om at blive sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog.

Det er billedet, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag har offentliggjort tallene for, hvilke uddannelser flest har søgt ind på i år.

Siden 2016 er de fire store såkaldte velfærdsuddannelser blevet mindre populære blandt dem, der søger ind på en videregående uddannelse.

Og den negative tendens forsætter altså, viser de nye tal.

Det er et 'enormt problem,' siger Stina Vrang Elias, som er direktør for Tænketanken DEA, der følger uddannelsesområdet tæt.

- Jeg er dybt bekymret, og jeg havde håbet på noget andet og bedre for Danmark, siger hun og tilføjer:

- De her tal er virkelig, virkelig et wakeup-call til, at nu skal vi have sat ind og få undersøgt, hvordan vi ændrer det her mønster.

Også Camilla Wang, som er rektor på Professionshøjskolen Absalon, der har uddannelser i en rækkke sjællandske byer, er bekymret.

Hun hæfter sig ved, at ansøgertallene ikke kun har været dalende ét år.

- Vi ser jo ikke bare, at velfærdsuddannelserne falder med fire procent et enkelt år for så at rette sig op. Det er en udvikling, som bare går den helt forkerte vej, siger rektoren, der også er næstformand for Danske Professionshøjskoler.

Hun henviser også til, at vi frem mod 2030 går ind i en periode med mindre ungdomsårgange, men samtidig kommer der ifølge hende flere små danske børn og flere ældre.

Det er netop de grupper som for eksempel pædagoger, lærere og sygeplejersker tager sig af, pointerer hun.

- Når vi kobler de mindre ungdomsårgange med, at de faldende ansøgertal har stået på så længe, så ser vi ind i noget, der næsten kan være hel katastrofe, siger Camilla Wang.

Pædagoguddannelsen særligt hårdt ramt

Én af de uddannelser, som er særligt hårdt ramt, er pædagoguddannelsen.

I 2016 satte 7.195 ansøgere kryds ved pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet. I 2021 har 5.644 personer haft pædagoguddannelsen som deres førstevalg.

Det svarer til et fald på næsten 22 procent på seks år.

Og det vækker bekymring blandt en række dagtilbudsledere, DR har talt med.

Her har man nemlig allerede nu svært ved at skaffe uddannede pædagoger.

- Vi kan sagtens få masser af uuddannede, men det er ikke det, vi har brug for. Vi har brug for kvalificerede medarbejdere, der kan gå ind i arbejdet med børnene på en helt anden måde, end man kan, når man ikke er uddannet, siger Mette Steen Sørensen, som er leder af Kolt Hasselager Dagtilbud, der ligger godt ti kilometer uden for Aarhus Centrum.

Dagtilbudsleder Mette Steen Sørensen er nedslået over dagens opgørelse, der endnu engang viser et fald i antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen.

Derfor er hun trist over at se, at ansøgertallene fortsætter med at falde til pædagoguddannelsen.

- Jeg tænker, det er ærgerligt. Det er ærgerligt for vores fag, og det er rigtig ærgerligt for vores børn, siger hun.

Minimumsnormeringer presser institutionerne

De kommende år er der udsigt til, at landets børnehaver og vuggestuer får brug for endnu flere uddannede pædagoger.

Det skyldes blandt andet, at der er indført nye regler om minimumsnormeringer.

Aftalen om minimumsnormeringer betyder, at der senest i 2024 skal være minimum én pædagogisk medarbejder per tre vuggestuebarn og mindst én pædagogisk medarbejder om seks børnehavebørn. Det uden at andelen af uddannet personale i daginstitutionerne må falde.

Beregninger lavet af pædagogernes fagforening BUPL når frem til, at der på landsplan bliver brug for cirka 14.000 ekstra pædagogisk personale i 2030, når man tager højde for både minimumsnormeringer, og at der bliver født flere børn i Danmark.

Ifølge Undervisningsministeriet svarer de penge, der er sat af til minimumsnormeringer, til, at der i 2024 vil være 3.900 flere pædagogiske medarbejdere i landets børnehaver og vuggestuer.

Tallet er dog behæftet med betydelig usikkerhed. For eksempel er der ikke taget højde for et stigende børnetal i beregningerne, oplyser ministeriet.

I Aarhus Kommune, hvor det dagtilbud, Mette Steen Sørensen er leder af, ligger, viser kommunens egne beregninger, at kommunen om fem år vil have brug for 600 flere medarbejdere med en pædagogisk uddannelse. Det kan for eksempel være uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter.

Men Thomas Medom (SF), som er børne- og ungerådmand i Aarhus Kommune, har svært ved at se, hvor han skal finde de ekstra medarbejdere.

- Lige nu får vi få ansøgere til vores pædagogstillinger, og allerede nu er det nogle gange nødvendigt at lave genopslag på stillingerne. Det er en kæmpestor problemstilling, siger han og tilføjer:

- Vi ser ind i, at vi kan blive nødt at ansætte mere ufaglært arbejdskraft, og det vil vi meget nødig, for det betyder altså noget for kvaliteten.

Derfor er han også ærgerlig over, at ansøgertallene til pædagoguddannelsen nu falder for sjette år i træk.

- Det er alvorligt. Vi har brug for alle gode kræfter nu for at sikre, at flere søger mod de pædagogiske uddannelser. Det er ikke noget, de enkelte kommuner eller uddannelsesinstitutioner kan løse alene. Vi har brug for, at alle parter samles om samme bord, mener Aarhus-rådmanden.

Brug for politisk handling nu

Tænketanken DEA har netop lavet en ny analyse, som undersøger de unges uddannelsesvalg gennem de seneste femten år.

Analysen viser, at antallet af ansøgere til landets videregående uddannelser generelt er steget det seneste årti. Det gælder også for det, der bliver kaldt de fire store velfærdsuddannelser; pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen.

Men i 2016 sker der en ændring. Her begynder søgningen til de store velfærdsuddannelser at dale.

Faldet er størst for pædagoguddannelsen.

- Det er et enormt problem for vores samfund. Man kan måske godt forestille sig, at vi skal rekruttere en molekylærbiolog eller en it-ingeniør fra udlandet, men at forestille sig, at vi skal ud at finde lærere og pædagoger, som ikke er uddannet i Danmark, tror jeg, vil være virkelig svært, siger Stina Vrang Elias, direktør ved DEA.

Hun mener, at tiden for alvor er inde til at se på, hvordan særligt pædagoguddannelsen bliver gjort mere attraktiv i de unges øjne.

For eksempel opfordrer hun til, at man bliver bedre til at formidle, hvad pædagogjobbet går ud på, og hvor stor betydning det har. Ligesom hun også mener, der skal postes flere penge i selve uddannelsen.

- Og så handler det også om at se på de arbejdsvilkår, der venter, når man er færdiguddannet. Der er mange greb, vi skal skrue på, vurderer DEA-direktøren.

Også Camilla Wang fra Danske Professionshøjskoler efterlyser politisk handling nu.

Hun opfordrer politikerne på Christiansborg til at tage initiativ til at lave en national rekrutteringsplan for velfærdsuddannelserne.

- Vi er nødt til at gå helt tilbage til folkeskolerne og ungdomsuddannelserne for at se på, hvordan vi allerede der får vakt en interesse for de her fag, siger hun.

- Vi skal virkelig 360 grader rundt om de her uddannelser. Det er ikke bare en skrue, der skal skrues på, men flere samtidig, mener hun.

S lover handling

Christiansborg hæfter Socialdemokratiets forsknings- og uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, sig ved, at pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne trods tilbagegangen stadig er de to mest søgte uddannelser i Danmark.

Han henviser samtidig til, at regeringen allerede har sat 170 millioner kroner ekstra af til pædagoguddannelsen. Ligesom der er sat gang i en evaluering af uddannelsen, som lander til efteråret.

Han lover dog, at der er flere tiltag på vej for at sikre nok lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere til fremtiden.

- Vi er ni partier i Folketinget, som for nylig har indgået en aftale om at sikre uddannnelser i hele landet. Vi kommer også til at se på, hvordan vi styrker ikke bare pædagoguddannelsen, men velfærdsuddannelserne generelt, siger han.

Facebook
Twitter