Fagbevægelsen vil med på klimatoget: 'Uden lønmodtagere bliver der sådan set ikke nogen grøn omstilling'

- Fanen er stadig rød, men det ændrer ikke ved, at når du tænker grønne løsninger, kan fanen godt være rød, siger Lizette Risgaard.

- Lønmodtagerne er så vigtige for denne omstilling, at vi selvfølgelig også skal være med her, siger Lizette Risgaard. (Arkivfoto) (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

1. maj-markeringen i år er ikke, som den plejer at være.

På flere måde. For ikke nok med, at festlighederne på grund af coronapandemien foregår digitalt, så er fagbevægelsens hovedtema for årets 1. maj-markering den grønne omstilling.

Klima rimer måske ikke nødvendigvis på arbejdernes internationale kampdag, men ikke desto mindre er det her, hovedfokus er i år.

Det fortæller formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.

Hvad har klimakamp med fagbevægelsen af gøre?

- Det er vigtigt, at vi er med, for uden lønmodtagere bliver der sådan set ikke nogen grøn omstilling. Nye, grønne løsninger indebærer, at fagbevægelsens medlemmer er tænkt med ind.

Det må du lige forklare, for når jeg tænker nye, grønne løsninger, så tænker jeg nok i højere grad på forskere og professorer..

- Det er klart, de er også er en del af det, men hvis der ikke er nogen til at installere varmpumperne og reparere elbilerne, så går det ikke. Det rt jo ikke forskerne, der gør det, det er jo FH's medlemsgrupper.

- Så skal jeg lige være helt med på, hvad det er, I kæmper for? For der er jo folk, der kan fikse en varmepumpe nu?

- Det, vi jo kæmper for, er, at der fortsat skal være faglærte, der bliver uddannet til de job, der er. Vi skal være med, fordi den grønne omstilling betyder, at der er jobs, der forsvinder, og der kommer nye jobs til. Og der er det klart, at det er vigtigt for os at sørge for, at medarbejderne bliver efter-videreuddannede, så de kan tage de nye jobs, der kommer.

Så når I siger, at 1. maj i år er en kamp i klimakampens tegn, så handler det om at opkvalificere jeres faggrupper?

- Det handler om at skabe de nye løsninger. Jeg tror også, at i den udvikling, der sker på danske arbejdspladser i dag, så vil det ikke være unormalt, at det er medarbejderne på gulvet, som ser og finder nye løsninger og bringer dem til ledelsen.

Men undskyld mig, men er det jeres faggrupper, der udvikler løsningen på klimakrisen?

- De er da med til det. Når de ser, hvad der er godt eller skidt på forskellige områder, hvor den grønne omstilling kommer ind, så kan de være med til at udtænke løsninger.

- Vi skal sikre på et politisk plan, at den grønne omstilling også bliver retfærdig. Så vi skal sikre, at der, hvor der kommer nye opgaver, er det klart, at vi får opkvalificeret lønmodtagerne, så de fortsat kan flytte sig. Det er også derfor, at vi i det her taler om et stærkere dagpengesystem. Det er klart, at trygge mennesker tør, og utrygge mennesker tøver.

Men du taler om et stærkere dagpengesystem og opkvalificering af faggrupper, man kunne måske godt få den tanke, at denne klimadagsorden med djævlens vold og magt skulle hives nedover jeres 1.maj. Hvorfor er det ikke en 1.maj i opkvalificeringens tegn i stedet for?

- Det er jo en del af det. Men det her handler stadigvæk om den grønne omstilling. Vi er jo derfor også kommet med ikke bare en grøn plan, men også en helhedsplan. For vi bliver nødt til at komme rundt om det hele.

Er det her ikke en anerkendelse af, at der bliver færre og færre mærkesager at kæmpe for Fagbevægelsen?

- Nej, det er et spørgsmål om, at det, der rører sig i samfundet, også rører sig i fagbevægelsen. Lønmodtagerne er så vigtige for denne omstilling, at vi selvfølgelig også skal være med her.

Kan man sige, at den røde fane er blevet grøn, eller er det at stramme den?

- Det er at stramme den. Fanen er stadig rød, men det ændrer ikke ved, at når du tænker grønne løsninger, kan fanen godt være rød.

Når man læser jeres udspil, får man måske lidt indtrykket af, at i siden 1872 har været meget engageret i klimakampen..

- Jeg tror, at ligesom i resten af samfundet er det ikke sådan, at klimakampen har kørt i samme høje gear, som den gør nu siden 1800-tallet, men det er jo ikke ensbetydende med, at man på arbejdspladser ikke har været optaget af, at vi skal udvikle nye løsninger. Det er nu, det er i højsædet, siger Lizette Risgaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk