Fagforbund kritiserer genåbningsplan: Ikke en lyd om en million hjemsendte ansatte

Regeringen mangler at fortælle, hvornår anbefalingen om hjemmearbejde kan blive lempet.

Flere fagforbund melder om stigende mistrivsel blandt de hjemsendte medarbejdere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Forsamlingsforbuddet bliver hævet, skoleeleverne får lov til mere fysisk samvær, restauranter og cafeer åbner for udendørsservering og der tillades fans på fodboldstadioner mod forevisning af coronapas.

Men for en million danskere, der fortsat arbejder hjemmefra, er der ingen nye meldinger i den genåbningsplan, som regeringen og størstedelen af Folketingets partier forhandlede på plads op til weekenden.

- Jeg synes, det er ret forbløffende, at der ingenting er kommet. Vi taler om restauranter, skoler, og liberale erhverv, men der er fortsat ikke en lyd om de mange danskere, der blev sendt hjem fra arbejde, da regeringen lukkede ned, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat.

Indtil videre har fagforbundet undladt at blande sig i politikernes beslutninger om, hvad der skal åbne og forblive lukket.

Men det er slut nu. For der er mange, der er begyndt af mistrives af at arbejde hjemme i privaten.

- Halvdelen svarer i vores medlemsundersøgelser, at de savner deres kolleger, og at de har mistet arbejdsglæde og gnist. Og dem har man ingen meldinger til. Det er meget ærgerligt og mærkeligt.

- Det er jo regeringen, der har bedt virksomhederne om at sende folk hjem. Det overholder virksomhederne. Men så må regeringen også løfte sløret for, hvad de tænker, der skal ske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i september: '-På alle andre arbejdspladser, både private og offentlige, der opfordrer vi nu til, at ansatte arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt'. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Djøf: Prøv med skolemodellen

Hos Djøf spørger man også, om politikerne helt har glemt de mange, der arbejder hjemme som følge af anbefalingerne.

Selvom genåbningsplanen, er baseret på, at en million danskere fortsat arbejder hjemmefra, så kunne man godt sende et signal fra Christiansborg - bare et lille et, siger næstformand Sara Vergo.

- Det kunne i første omgang være sådan noget som, at man sagde, at man snart kunne komme tilbage, uden at sætte dato på, siger næstformand Anja C. Jensen.

Mange af Djøfs medlemmer havde det fint med at arbejde hjemmefra i starten af coronakrisen. Men sådan er det ikke længere.

- Vi har en klar stigning i antallet af medlemmer, der henvender sig, fordi de ikke trives. Mange er rigtig kede af det, siger Anja C. Jensen.

Hun foreslår, at regeringen lader sig inspirere af skolerne, hvor 5. til 8. klasserne må være på skolerne hver anden ugen.

- Nogle af vores medlemmer har siddet hjemme i et år. De har brug for tale med deres kolleger fysisk, sparre med dem og lave sociale ting.

I rammeaftalen for den gradvise genåbning af landet, har aftalepartierne fået nedskrevet, at sundhedsmyndighederne omkring 6. maj 'skal overveje, om anbefalingerne vedrørende hjemmearbejde kan lempes', ellers er hjemmearbejde ikke nævnt.

'Det har bare været rigtig svært'

En af de hjemsendte danskere, der mistrives, er Susanne Frengler, der er medlem af HK/Privat.

Hun arbejder som bogholder i en virksomhed, hvis navn hun ikke ønsker at stå frem med.

I omkring et år har hun arbejdet hjemmefra - med enkelte dage fysisk på kontoret.

Det gik godt i starten, fortæller hun.

-Jeg fik lavet det, jeg skulle. Men efterhånden som tiden er gået, er det blevet sværere og sværere for at mig at strukturere min hverdag. Det har været svært at præstere de timer, jeg skulle. Der er for mange overspringshandlinger ved at være hjemme. Og det har været ensomt.

Hun mener, at det dårlige arbejdsmiljø derhjemme skyldes fraværet at det sociale samvær med kollegerne.

- Selvom vi har holdt digitale møder, så er det bare ikke det samme som at sidde over for hinanden og drikke en kop kaffe og se hinanden i øjnene. Det har vi ikke gjort.

- Møderne har ikke fungeret særlig godt, fordi de digitale platforme ikke er altid er lige gode. Der har været run på, kan man jo godt fonemme. Og bare det med at mangle hyggesnakken henover frokosten har gjort det meget isoleret. I hvert fald for mig, siger Susanne Frengler.

Samtidig har der været nedskæringer i personalet som følge af nedlukningen. Og derfor har der været ekstra brug for at drage omsorg for hinanden på arbejdspladsen.

- Det er vi normalt ret gode til. Og min chef har også været rigtig god til at spørge ind til, hvordan vi har det. Men det har bare været rigtig svært, siger Susanne Frengler.

I begyndelsen var mange lønmodtagere glade for at kunne arbejde hjemme, men sådan er det ikke længere, lyder det for organisationer. (modelfoto, Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Gode råd til hjemmearbejde

  • Arbejdstilsynet foreslår blandt andet, at man forsøger at variere sin arbejdsstiling og husker at holde nogle pauser i løbet af dagen.

  • Hvis det er muligt at gå en tur, mens man for eksempel holder et møde, så kan det sikre, at man opretholder noget af den fysiske aktivitet, man ellers mister, når man er lænket til sit eget skrivebord i hjemmet.

  • Fagforeningen HK Kommunal foreslår, at man blandt andet forsøger at lave aftaler med sin leder, hvordan man kan løse sine arbejdsopgaver, hvis børnene for eksempel er hjemme.

  • Desuden mener de, at det er vigtigt, at man fastholder kontakten med sine kollegaer og for eksempel holder faste personalemøder via Skype.

  • Og så skal man finde en rytme og for eksempel lave faste arbejdstider for sig selv, så arbejdet og fritiden ikke flyder sammen.

Dansk Industri: Det koster på bundlinjen

Hos Dansk Industri er man tilfreds med store dele af genåbningsplanen.

Men ligesom i fagforbundene er man også her skuffet over, at regeringen og aftalepartierne ikke sender et signal om, hvornår anbefalingen om hjemsendelse ventes ophævet.

- På den store klinge er vi godt tilfredse. Der er en plan at køre efter, der er nogle datoer, og det er en bred aftale.

- Men der er nogle hjørner og steder, hvor tingene ikke hænger helt sammen. Og hjemmearbejde er noget af det, siger politisk direktør Emil Fannike Kiær.

Når man ikke mødes fysisk i virksomhederne, så koster det i sidste ende på bundlinjen. Og det bliver kun værre som tiden går.

- Især når man skal udvikle nye ting, finde på nye ideer eller knytte bånd til hinanden. Så har det altså konsekvenser.

- Så det, vi grundlæggende efterspørger, det er, at det bliver en del af genåbningsplanen, at vi får en konkret melding om, hvornår de her anbefalinger forsvinder, siger Emil Fannike Kiær.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk