Ideen om at indføre omvendt bevisførelse i sager om arbejdsskadeerstatning bør ikke kun gælde for tidligere soldater.

Sådan lyder reaktionen fra en række fagforbund i kølvandet på forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) udmelding om at tage et opgør med en veteranpolitik, der har vist sig utilstrækkelig, når det gælder arbejdsskadesager.

Forsvarsministeren vil se på muligheden for, at det ikke længere skal være den enkelte soldat, der skal bevise, at personen er blevet syg af at være udsendt. I stedet skal det være Forsvaret, som skal bevise, at soldaten ikke er blevet syg.

- Nogle af de initiativer, vi tog tilbage i 2017, har ikke haft den effekt, vi politisk havde håbet – at flere skulle have tilkendt erstatning. Det bliver vi nødt til at drøfte, når vi nu skal lave en ny aftale om vores veteranpolitik i 2024, siger Troels Lund Poulsen til DR.

Men det er ikke nok at se på den model for kun krigsveteraner. Der er nemlig flere faggrupper, der har gavn af samme ordning. Sådan lyder det fra en stribe forbund, som DR har talt med.

Næstformand i Fængselsforbundet Mette Frets Nielsen kalder ideen om omvendt bevisførelse for interessant. Hun ærgrer sig bare over, at der kun er lagt op til at forslaget omhandler soldater:

- Der er masser af andre, der får PTSD og andre psykiske sygdomme af at udføre arbejde for staten, siger hun.

Men er det ikke rimeligt nok, at folk, der bliver sendt i krig, får en form for forskelsbehandling?

- Den eneste forskel, der er blandt faggrupperne, er den opgave, man udfører, men diagnosen er den samme. Derfor har jeg svært ved at se, at der skal være forskelsbehandling. Sådan er det jo også i fængslerne. Det kan sommetider for nogen føles som at være i krig, alt efter hvad det er, man bliver udsat for, siger Mette Frets Nielsen.

Brug for at kigge bredere på det

I Socialpædagogernes forbund er formand Benny Andersen enig:

- Vi anerkender fuldt ud, at der er brug for bedre forhold for veteraner, men jeg må sige, at PTSD også er kendt blandt socialpædagoger, som arbejder under et følelsesmæssigt pres.

Derfor skal det også være lettere for socialpædagoger at få anerkendt en arbejdsskade, mener han.

- Når op imod en tredjedel af socialpædagoger inden for et år bliver udsat for vold eller trusler om vold, som kan have store følelsesmæssige konsekvenser for at kunne arbejde, fortæller de tal mig, at der er brug for at kigge bredere på det, siger Benny Andersen.

Også forbundsformand i Politiforbundet, Heino Kegel, opfordrer politikerne til at brede forslaget ud.

- Politifolk er i særdeleshed også udfordret i at havne i en situation på grund af en arbejdsskade, hvor man i sidste ende får PTSD og bliver nødt til at sige farvel til sit job, siger Heino Kegel.

Med de nuværende kriterier skal der rigtig meget til for at få tilkendt erstatning, forklarer Andreas Ehlers, der er professor i erstatningsret:

Ekspert: Kriterie er blevet fortolket for stramt

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen medgiver, at forslaget vil give anledning til en bredere diskussion i forhold til andre faggrupper.

Det er jo ikke kun krigsveteraner, der sidder tilbage med en diagnose som PTSD, der er også politibetjente, fængselsbetjente og socialpædagoger, er det rimeligt over for dem?

- Det er noget af det, vi må diskutere, fordi der er dilemmaer i det, jeg lægger op til at diskutere. I øjeblikket behandler vi alle ens. Det er klart, at hvis man skal gøre noget særligt for nogle, så kommer der en kæmpe diskussion om, hvorfor det er dem og ikke nogen andre. Den må vi tage, når vi tager den politiske forhandling i 2024, siger han.

Flere partier på Christiansborg bakker op om udmeldingen fra Forsvarsministeren - og de erklærer sig også åbne for at se på flere faggrupper end soldaterne.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ser eksempelvis politibetjente som en oplagt gruppe at se på.

- Vi har også set politibetjente, der er blevet såret i tjenesten, og som derfor har brug for samfundets hjælp i deres videre liv. Så vi er ikke afvisende overfor det, og vi må se helt konkret på, hvilke faggrupper vi taler om.

- Men først og fremmest er vi villige til at gøre det overfor vores veteraner, siger hun.

Også Nye Borgerlige, De Radikale og Liberal Alliance siger til DR, at de er åbne for at se på, om flere faggrupper skal have samme vilkår.

Ifølge professor i erstatningsret på Københavns Universitet Andreas Ehlers giver det god mening at ændre på den nuværende praksis for arbejdsskadesager for veteraner.

Han har skrevet en analyse af myndighedernes praksis i forhold til hjemvendte soldaters ret til arbejdsskadeerstatning for PTSD i 2019 og undersøgte i den forbindelse 45 sager.

- De analyser viste meget klart, at der er en lang række problemer, siger han.

Det gælder særligt for det, der hedder belastningskriteriet, som ifølge Andreas Ehlers er blevet fortolket "alt for stramt".

- Når man gennemgår de her sager, så kan man se, at der skal helt exceptionelt meget til. Det er ikke nok, at man har stået lige ved siden af en landmine, set nogle kammerater blive sprunget i luften, eller ydet førstehjælp til folk, der er ved at dø. Også selv om man har oplevet alle de tre ting, siger han.

Professoren slår fast, at hvis flere skal tilkendes erstatning, som har været den politiske hensigt, så er det nødvendigt at lave om på reglerne, og der vil det "hjælpe rigtig meget" at vende bevisbyrden om, vurderer han.

Det betyder ikke, at man behøver at gentænke hele systemet. Man kan for eksempel vælge at give mere tyngde, hvis man har en udtalelse fra en speciallæge, der siger, at man har fået PTSD på grund af, at man har været udsendt.

- Så vender man bevisbyrden om, så det er op til myndighederne at bevise at PTSD'en ikke skyldes udsendelsen, men andre påvirkninger, siger Andreas Ehlers.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at de initiativer, man politisk satte i værk, i 2017 ikke har virket efter hensigten: