Fagforbund: Virksomheder bør betale for sexchikane, de intet kender til

Ni fagforeninger ønsker strammere regler for sexchikane på jobbet. Arbejdsgivere stritter imod.

Hver tiende unge kvinde har oplevet sexchikane på jobbet i løbet af et år. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal © dr)

Hvis en køkkenchef gramser på og seksuelt chikanerer en kokkeelev, kan restauratøren slippe for bøde, hvis han ikke vidste, hvad der skete.

Sådan fungerer loven ifølge 3F i dag, hvor fagforeningen oplever, at det kan være meget vanskeligt at få virksomheden til at betale for erstatning efter sexchikane. I stedet bliver det ofte kun krænkeren - i dette tilfælde køkkenchefen - der skal betale en godtgørelse.

Seksuel chikane er udbredt, og hver tiende unge kvinde svarer, at de har oplevet at blive forulempet i løbet af et år på jobbet. Alligevel når kun to-tre sager om sexchikane i gennemsnit retten om året. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en analyse fra Aalborg Universitet.

Forekomsten af seksuel chikane er så stor, at en arbejdsgiver bør være ansvarlig og ikke kunne slippe for bøde, hvis han ikke seriøst gør noget for at forhindre chikanen. Det mener ni store fagforbund, der har ladet sig inspirere af engelsk lov, der giver arbejdsgivere et langt større ansvar.

- Der vil altid være en arbejdsgiver, som synes, det er dybt urimeligt, at de kan blive dømt for sexchikane, som de ikke kender til. Men hvis det drejede sig om en tønde med gift, der stod åben i et hjørne og gjorde medarbejderne tossede, så er det arbejdsgivernes ansvar. Uanset om han så ved det eller ej, siger Peter Lykke Nielsen, der er forretningssekretær for Hotel og Restauration i 3F.

Han synes, at arbejdsgiveren på samme måde som med gifttønden burde være ansvarlig for arbejdsmiljøet, når det kommer til sexchikane.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er uenige.

- Sexchikane er meget mere komplekst end en tønde gift. Der er forskellige aktører og gruppedynamikker, og ting kan blive oplevet vidt forskelligt, siger Pernille Knudsen, som er viceadministrerende direktør i DA.

Allerede i dag har arbejdsgiverne et ansvar i sager om sexchikane, siger hun. Det er vigtigt, at der ikke bliver slækket på kravene til beviser i retssager.

- Det er ikke noget med, at arbejdsgiverne ikke har et ansvar i dag, men man skal kunne dokumentere, hvad der foregår, mener Pernille Knudsen.

England dømmer for sexchikane

England har i flere år haft en lovgivning, hvor virksomheden ikke slipper for ansvar i sager om sexchikane, medmindre den kan dokumentere, at der er gjort tilstrækkeligt for at forhindre og forebygge chikanen.

Hvor kun et par sager om seksuel chikane når retten i Danmark om året, er der mange hundrede retssager årligt i England, skønner Michael Rubenstein. Han forsker i seksuel diskrimination og har rådgivet Europakommisionen.

- De lande, hvor meget få eller ingen sager om seksuel chikane kommer til retten, er samtidig de lande, som har de største problemer, siger Michael Rubenstein efter at have undersøgt sexchikane og lovgivning i Europa.

Når mange sager kommer for retten i et land, viser det ifølge forskeren, at sexchikane tages alvorligt.

Retssager om sexchikane i Danmark

Omkring nytår blev det engelske parlament ifølge Michael Rubenstein enige om at stramme loven for sexchikane yderligere. Bøderne er hævet til op til 20.000 pund (cirka 170.000 danske kroner).

Samtidig har engelske virksomheder fået endnu større forpligtigelse til at undgå seksuel chikane. Det drejer sig både om klare regler for forebyggelse, gode muligheder for at klage og vejledning af medarbejdere.

Virksomheder har fokus på sexchikane

Dansk Arbejdsgiverforening mener, det er svært at sammenligne Danmark med England.

Mange danske medarbejdere har en fagforening, som hjælper dem i sager om sexchikane. Sagerne bliver derfor løst gennem forlig i stedet for i retssalen.

I stedet for at gøre virksomhederne endnu mere ansvarlige i sexchikanesager, er løsningen blandt andet at tale mere om temaet, mener Pernille Knudsen.

- Det er trængt ind på mange arbejdspladser, at man skal være mere på forkant og tale om sexchikane og så gøre noget, siger hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er heller ikke stemt for, at der skal færre beviser til for at dømme virksomheder i sexchikanesager.

- Det er et for drastisk skridt på nuværende tidspunkt at indføre omvendt bevisbyrde, hvor virksomheder skal frifinde sig selv, siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren mener, at det er bedre at forhindre sexchikane på en anden måde. Der er brug for at virksomhederne tænker sig grundigt om, så ministeriet arbejder på at præcisere vejledninger om sexchikane.

Samtidig hævede folketinget omkring nytår den gennemsnitlige godtgørelse for sexchikane fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.

Hvad koster sexchikane?

  • Regeringen hævede omkring nytår den gennemsnitlige godtgørelse for sexchikane fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.

  • Derudover kan virksomheder få en større bøde end krænker, hvis de bliver kendt skyldige. Det skyldes, at virksomheden i nogle tilfælde skal betale mange måneders løn for uberettiget fyring efter sygdom og sexchikane.

  • Det engelske parlament har vedtaget bøder helt op til 170.000 kroner i de groveste sexchikanesager i England.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og det engelske parlament

Facebook
Twitter