Fagforeninger er frustrerede og skuffede over forsvarsudspil

Det er er for sent, at regeringen først til efteråret vil fremlægge sin plan for at fastholde og tiltrække personale, lyder det fra HKKF og CS.

Sidste år forlod knap 2.000 Forsvaret. Det er det højeste, siden Forsvaret begyndte at føre statistik på området. På billedet her ses soldater fra en dansk bataljon i Letland. (Arkivfoto) (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)

Regeringen har ikke vist, hvordan den vil løse et af de største problemer, der er i Forsvaret lige nu.

Nemlig manglen på soldater.

Sådan lyder det fra fagforeningerne HKKF og CS i kølvandet på regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig.

Fagforeningerne har tidligere advaret om, at problemet med at fastholde personel er så akut, at det er ved at slide Forsvaret op.

Men på dagens pressemøde i Forsvarsministeriet måtte de se langt efter konkrete bud på, hvad regeringen vil gøre for at forbedre vilkårene for de ansatte og sikre, at flere vælger at blive i Forsvaret.

Først til efteråret lægger regeringen nemlig op til at igangsætte tiltag på HR- og uddannelsesområdet for at kunne rekruttere og fastholde personale.

- Jeg havde håbet, at regeringen var mere konkrete på, hvad de vil. Jeg savner, hvad man har tænkt sig at gøre her og nu, når det gælder fastholdelse, siger Tom Block, der er formand for soldaternes fagforening, HKKF.

Folk føler sig ikke prioriteret

Regeringen vil øge Forsvarets budget med milliarder, så der i 2033 bliver brugt 20 milliarder mere årligt på Forsvaret. Det oplyser Forsvarsministeriet til DR. Dermed vil Forsvarets budget i 2033 være 56,4 milliarder kroner.

Selv om Tom Block er glad for, at der er udstukket økonomiske rammer for det kommende forsvarsforlig, savner han at høre, hvordan regeringen vil sikre bedre vilkår, som kan få soldaterne til at blive.

Selv foreslår HKKF at lave konstabeluddannelsen om, så den bliver 3 år og 9 måneder i stedet for 1 år, som den er i dag.

Tom Block henviser desuden til, at der er brug for både at rekruttere og fastholde soldater med det for øje, at regeringen vil sende en ny bataljon på mellem 700 og 1200 soldater til Baltikum til næste år.

- Så skal der gøres noget, hvis de folk skal derover, siger han og understreger, at når man mangler hver fjerde kollega, så er det noget, der gør ondt.

- Vi har i mange år råbt op om, hvor alvorligt det er. Folk føler, at man ikke prioriterer det her godt nok. At de ikke er vigtige nok til at blive prioriteret, siger Tom Block.

Sparket til hjørne

Også hos Centralforeningen for Stampersonel, CS, der repræsenterer cirka 9000 ansatte i Forsvaret, er der skuffelse over manglen på konkrete initiativer i regeringens udspil.

Formand Jesper Korsgaard Hansen forventer, at problemerne med fastholdelse ender med at blive endnu større til efteråret.

- Jeg havde nok forventet, at man havde afsat ressourcer til det her på en måde. Nu er det igen skudt til hjørne, siger han.

Ligesom de andre fagforeninger sendte CS en række ønsker ind til Forsvarsministeren før påske med bud på at løse problemerne med fastholdelse.

CS vil ligesom de to andre fagforeninger HKKF og officerernes fagforening HOD gerne have genindført en civil uddannelsesordning. Den fungerer ved, at man optjener point til at kunne tage en uddannelse ude i det civile, hvor man så får løn fra Forsvaret i stedet for at være på SU eller lærlingeløn.

Det skal fungere som en økonomisk gulerod, så folk bliver længere i Forsvaret. Ordningen har tidligere eksisteret, men blev sparet væk i 2013.

- VI har givet en række indspil, og der kunne man godt at have lavet et oplæg, men der er intet. Nu skal vi vente igen, siger Jesper Korsgard Hansen.