FAKTA Anbringelse eller tvangsadoption: Sådan er reglerne i dag

Regeringen fremlægger torsdag et forslag om at lempe yderligere på adoptionsreglerne, så kommunerne fremover vil få lettere ved at tvangsadoptere børn fra deres biologiske forældre.

Det skal være nemmere for udsatte børn at få en ny familie - permanent. Sådan lyder et nyt forslag fra regeringen. (© Colourbox)

Kommunerne skal have lettere ved at fjerne et barn permanent fra sine forældre.

Sådan lyder et forslag fra regeringen, som de fremlægger torsdag. Tanken med forslaget er, at færre børn skal anbringes, men i stedet adopteres væk til en ny familie.

Forskelle mellem adoption og anbringelse

* Der er strengere betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke end en anbringelse.

* Adoption gennemføres kun, når forhold hos forældrene gør, at disse er varigt uden forældreevne - altså ikke forhold hos barnet.

Hvad sker der, når et barn bliver anbragt?

Der findes både frivillig anbringelse, hvor forældrene giver deres samtykke, og tvangsanbringelse, hvor kommunen mod forældrenes vilje fjerner barnet fra hjemmet for at sikre dets tarv.

Barnet kan blive placeret i en af flere typer pleje i forbindelse med en anbringelse.

* Netværkspleje, hvor barnet placeres i nærheden af dets familie. Det vil sige f.eks. hos en onkel, mormor eller venner af familien.

* Plejefamilie eller kommunal plejefamilie, hvor barnet placeres hos en fremmed familie, som oftest har egne børn boende.

* Større børn kan også blive anbragt på døgninstitution, socialpædagogisk værested eller efterskole.

Ret til samvær med anbragte børn

* Når et barn bliver anbragt udenfor hjemmet, har forældrene ifølge Serviceloven ret til samvær med barnet.

* Der skal i alle tilfælde udarbejdes en handleplan for anbringelsen. Når alle mål i handleplanen er opfyldt, kan barnet flytte tilbage til sine forældre.

* Hvis kommunen vurderer, at barnet har det bedst udenfor hjemmet, kan en anbringelse ende med at være en permanent løsning. Barnet kan enten blive i pleje eller blive adopteret, i mange tilfælde i den familie, hvor barnet har været i pleje.

Betingelser for adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke, eller tvangsadoption, udføres kun, hvis kommunen vurderer, at forældrene er varigt ude af stand til at tage sig af deres barn.

* Hvis der er tale om et barn under et år, skal det dokumenteres, eller godtgøres, at forældrene er varigt ude af stand til at stå for omsorgen af barnet. De skal heller ikke vil være i stand til at "spille en positiv rolle" i forbindelse med samvær med barnet.

* Det samme gør sig gældende, hvis der skal foretages en tvangsadoption af et barn, som har opholdt sig udenfor hjemmet i tre år.

* Kun hvis andre "væsentlige hensyn" til hvad der er bedst for barnet taler for det, kan der i særlige tilfælde udføres tvangadoption.

Plejebarnsadoption eller fremmedadoption

* Et barn under 1 år vil kunne bortadopteres ved fremmedadoption.

* Et barn, der har været anbragt hos samme plejefamilie i mindst 3 år, vil kunne blive adopteret enten af plejeforældrene, eller af godkendte adoptanter, der udvælges af Adoptionsnævnet.

* Som nævnt tidligere, sker det, at plejefamilien vælger at adoptere det anbragte barn. Ifølge Ankestyrelsen er hver tredje plejefamilie åbne for adoption af deres plejebarn, hvis det skulle blive en mulighed.

Samvær med bortadopterede børn

* Som udgangspunkt vil de oprindelige forældre efter adoptionen ikke have kontakt med barnet. Til gengæld vil de få mulighed for at modtage opfølgningsrapporter om barnet.

* Kun i helt særlige tilfælde vil det være muligt for barnets biologiske familie at få kontakt til barnet eller samvær med barnet.

* Den afgørelse træffes af statsforvaltningen med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

Kilder: Justitsministeriet, Socialministeriet, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Facebook
Twitter