Det siger Sundhedsstyrelsen og reglerne om omskæring af drenge

Sundhedsstyrelsen skønner, at 1.000 til 2.000 drenge bliver rituelt omskåret hver år.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der ikke er så mange risici forbundet med rituel omskæring af drenge - når det foretages korrekt og af kompetente læger - at de vil anbefale et decideret forbud. (Foto: Simone Cecilie Møller © DR Nyheder)

En ny novelle skrevet af tidligere folketingsmedlem fra SF, Özlem Cecic, har vakt debat.

Novellen handler nemlig om omskæring af drengebørn og er publiceret i den gratis undervisningsbog Læseraketten, der er lavet til elever i grundskolen.

Rituel omskæring foretages fortrinsvis på jødiske og muslimske drenge, men der findes ikke præcise tal på, hvor mange drenge der hvert år bliver rituelt omskåret i Danmark.

Novellen skal med forfatterens egne ord være med til at afstigmatisere omskæring af drenge, men den har fået kritik af foreningen Intact Denmark, der er mod omskæring af børn. Her mener man, at dele af historien ubalanceret, og at det er faktuelt forkert, når Cekic skriver, at omskæring er ufarligt.

Forfatteren selv er uenig:

- Jeg forholder mig til det, som Sundhedsstyrelsen siger. Og den mener ikke, det er farligt, for ellers havde de forbudt det, siger hun.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke forbud

Hvad er omskæring?
  • Omskæring af drenge er et kirurgisk indgreb, hvor forhuden af penis bliver skåret af.
  • Omskæringen kan være medicinsk eller kulturelt eller religiøst begrundet.
  • Omskæring af drenge kan udføres på flere måder. Lægen skal følge den faglige udvikling på området og sikre sig, at han eller hun har de nødvendige forudsætninger for både indgrebet og smertelindringen.
  • Cirka en tredjedel af mænd verden over er omskåret.
  • Efter Sundhedsstyrelsens oplysninger er rituel omskæring ikke forbudt ved lov i nogen lande.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Så hvad siger Sundhedsstyrelsen mere præcist?

Styrelsen skønner i et notat fra 2013, at antallet af rituelle omskæringer af drenge ligger mellem 1.000 og 2.000 om året.

Ifølge styrelsen er der ikke tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn.

Men Sundhedsstyrelsen vurderer, at der omvendt ikke er så mange risici forbundet med at indbegrebet - når det foretages korrekt og af kompetente læger - at de vil anbefale et decideret forbud mod rituel omskæring af drenge.

Styrelsen skriver i notatet, at der er få komplikationer forbundet med omskæring af drenge, og at alvorlige komplikationer er meget sjældne - og ifølge styrelsens oplysninger har der ikke været alvorlige bivirkninger ved de rituelle drengeomskæringer, der er foretaget af læger i Danmark.

Styrelsen skriver samtidig, at der kan være fordele ved, at drenge, der skal omskæres, får foretaget indgrebet så tidligt som muligt. Her vil indgrebet nemlig være mindre og formentlig giver færre komplikationer, end hvis drengene er ældre.

Omskæring forbeholdt læger

Da omskæring er et kirurgisk indgreb, er det efter dansk lovgivning læger, der skal foretage indgrebet.

Tidligere blev rituel omskæring af drenge foretaget på landets hospitaler - men det var en praksis, der blev stoppet i 1990'erne, fordi der ikke var tale om sygdomsbehandling.

Konsekvensen blev, at de rituelle omskæringer i Danmark i dag foregår uden for de offentlige sygehuse - enten hos private lægeklinikker eller i hjemmet hos drengen.

Drenge under 15 år må ikke blive omskåret, uden at der er informeret samtykke fra den eller de forældre, der har forældremyndigheden. Er drengen fyldt 15 år, kan han selv give samtykke til indgrebet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen modtager den årligt et par henvendelser om mulige komplikationer ved omskæring eller om omskæringer, der ikke er foretaget korrekt.