FAKTA: Hvem pjækker og hvor meget?

Mistrivsel og lavtuddannede forældre er faktorer, der kan hænge sammen med højt fravær i skolen.

Regeringen vil straffe forældrene økonomisk, hvis børnene pjækker og har for meget fravær uden en gyldig grund.

Helt konkret handler det om forslaget i regeringens nye parallelsamfundsudspil, der lægger op til, at hvis et barn har mere end 15 procents ulovligt fravær i et kvartal, så bortfalder næste kvartals børnepenge. Det samme gælder for udeblivelse fra tests og skoleprøver.

Ifølge regeringen skal det motivere forældre til at tage mere ansvar, hvis børnene pjækker for meget.

Selvom forslaget er en del af parallelsamfundsudspillet, så lægges der op til, at forslaget skal gælde for alle folkeskoleelever og deres familier i hele landet.

I artiklen gennemgår vi, hvor der bliver pjækket mest i landet, og hvem, der typisk pjækker meget.

Kortet herunder viser kommunernes ulovlige fraværsprocent i skoleåret 2016/17.

Jo lysere kommunen er, jo højere er fraværsprocenten.

Flere forhold påvirker

Styrelsen for IT og Læring - som ligger under Undervisningsministeriet - har lavet en rapport, som beskriver en række forhold i børnenes hverdag, der kan have indflydelse på børnenes fravær - både ulovligt og lovligt.

Generelt kan det konkluderes, at elever, der har en høj faglig og social trivsel og som oplever støtte og inspiration har mindre fravær end elever, der trives ringere.

Derudover spiller forældrenes uddannelse også en væsentlig rolle.

Det har indflydelse:

  • Manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes i klassen og mellem elever og lærere.

  • Manglende nærvær i og omkring fællesskabet.

  • For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed.

  • Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer.

  • Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om barnets skolegang.

  • Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid, eller alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst og depression.

  • Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene.Kilde: Styrelsen for IT og Læring

Hvem har fravær?

Som tidligere nævnt, så varierer elevernes fravær med forældrenes uddannelse.

I Undervisningsministeriets undersøgelse af skoleåret 2016/17, er der en tendens til, at jo længere uddannelse forældrene har, desto lavere er elevernes gennemsnitlige fravær.

Hver fjerde elev har mere end ti procents fravær, når deres forældres højest fuldførte uddannelse er grundskolen.

For elever, der har forældre med videregående uddannelse, er det kun omkring hver 10. elev, der har et fravær på mere end ti procent.

Der er også en sammenhæng mellem elevfravær og klassetrin.

Fra 0. klasse og op til 10. klasse er der - næsten - en konstant stigning af fraværet.

En anden faktor, der spiller ind, er elevernes etnicitet. Elever med udenlandsk herkomst har omkring to procentpoint højere fravær end elever med dansk herkomst.

Kilde: Styrelsen for IT og Læring