- •
Green Card ordningen blev indført i 2008 for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra ikke-EU lande.
- •
Det koster 6.375 kroner at ansøge om et greencard.
- •
For at få et greencard skal man opnå mindst 100 point i et pointsystem, der lægger vægt på uddannelse, joberfaring, sprogkundskaber, tilpasningsevne og alder. Fx giver en bachelorgrad 30 point. En ph. d. grad giver 80 point.
- •
Man skal have en uddannelse, der minimum svarer til en dansk bachelorgrad.
- •
Man skal dokumentere, at man er i stand til at forsørge sig selv det første år i Danmark. Kravet er det, der svarer til starthjælp i et år. For ansøgere under 25 år er det minimum 64.400 kroner om året - lidt mere hvis man er fyldt 25.
- •
Der er ingen krav til jobtype eller løn for greencard-indehaveren. De kan således søge arbejde både faglært, ufaglært og som højtuddannede.
- •
Et greencard giver opholds- og arbejdstilladelse i tre år.
- •
Opholdstilladelsen kan forlænges med op til fire år, hvis ansøgeren har haft arbejde de seneste 12 måneder over 10 timer om ugen.
- •
Sidste år blev der uddelt 2193 greencard-tilladelser. I 2012 var det 1215.
- •
Navnet greencard stammer fra USA, hvor ansøgeren får permanent opholdstilladelse i landet.
FAKTA Sådan får man et greencard
Læs om hvilke krav der skal opfyldes, før man kan få et greencard til Danmark.
