FAKTATJEK: Borgmester overdriver urealistiske effekter af kulturåret i Aarhus

Borgmesteren i Aarhus erkender over for Detektor, at det ikke er rigtigt, at kulturåret i Aarhus har givet pengene tre gange igen, og at antallet af overnatninger er fordoblet.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) var gæst i Kulturen på P1 den 23. april 2018, hvor han diskuterer de økonomiske effekter af, at Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017:

- For hver investeret krone er der faktisk kommet tre kroner tilbage, så det er jo sådan set en ret god forretning, sagde Jacob Bundsgaard i P1-programmet.

Den vigtigste forudsætning for, at kulturåret overhovedet kan have givet kommunerne en økonomisk gevinst, er, hvor mange turister kulturåret tiltrak, og her sagde Jacob Bundsgaard:

- Vi skal fortsætte den tendens, der har været, hvor vi faktisk har fordoblet antallet af overnatninger fra 2012-2017.

Borgmester Jacob Bundsgaard overdriver både påstanden om, hvor god en forretning kulturåret har været, og hvor stor en stigning området har oplevet i antallet af overnattende turister.

Borgmesteren og fonden bag kulturåret har fået rådgivningsvirksomheden COWI til at beregne de økonomiske effekter af, at Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017. Ifølge COWI’s beregninger fik kommunerne deres udgifter 1,4 gange igen - og altså ikke tre gange, som Jacob Bundsgaard påstod:

- Kommunerne i Region Midtjylland havde merindtægter på 285 millioner kroner sammenlignet med kommunernes finansiering på 200 millioner kroner, så for hver krone, man brugte, fik man 1,4 kroner tilbage på grund af de skattemæssige effekter, står der i COWI's rapport.

Hvis kommunerne havde fået pengene tre gange igen, som Jacob Bundsgaard påstår, skulle de have fået 600 millioner kroner ind i kommunekasserne alene på grund af kulturåret, men ifølge rapporten fra COWI har de altså fået 285 millioner kroner.

Beregninger er “massivt overvurderet”

Men netop den beregning, der viser, at kulturåret skulle have været en overskudsforretning for kommunerne, har Detektor tidligere vist, bygger på to urealistiske forudsætninger. Derfor kan man slet ikke konkludere, at kulturåret var en overskudsforretning vurderer flere økonomer.

Ifølge rapporten fra COWI skulle kommunerne i Region Midtjylland nemlig have fået 944.400 flere overnatninger i 2017 på grund af kulturåret. Aarhus oplevede dog ikke en større stigning i antallet af overnatninger i 2017 end i årene før, og derfor er turisttallene i rapporten massivt overvurderet, mener blandt andre Asger Mose Wingender, der er adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet:

- Aarhus har været inde i en positiv udvikling gennem en lang årrække og turismen er steget med ca. 10% år for år. Også i 2017. Så der har været vækst i tursismeerhvervet, man kan bare ikke tilskrive så meget af væksten til kulturbyåret, som COWI gør, siger Asger Mose Wingender.

Man kan altså ikke give kulturåret æren for stigningen i antallet af turister. Og selv hvis man kunne, så kan man ikke finde nogen officiel statistik, der bekræfter borgmester Jacob Bundsgaards påstand om, at antallet af overnatninger skulle være fordoblet siden 2012.

I rapporten Welcome Future, som fonden bag kulturåret selv har udgivet, står der, at den faktiske stigning fra 2013-2017 har været 19 procent i Regions Midtjylland og 50 procent i Aarhus, men altså langtfra en stigning på 100 procent, som borgmesteren påstår.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard erkender, at det var en fejl at sige i Kulturen på P1, at antallet af overnatninger er fordoblet:

- Antallet af overnatninger er steget med henholdsvis 19 procent i Region Midtjylland og 50 procent i Aarhus Kommune i perioden 2013-2017, men altså ikke den omtalte fordobling, som jeg ved en fejl kom til at sige.

Borgmesteren erkender også, at det ikke var korrekt, da han påstod, at for hver investeret krone, er der kommet tre igen. Men i sit svar til Detektor fastholder han, at det er et “faktum”, at kulturåret var en god forretning, på trods af at en række økonomiske eksperter er enige om, at borgmesterens dokumentation - nemlig beregningerne fra COWI - er både massivt overvurderede og urealistiske.

- Det var upræcist at sige, at der for hver investeret krone er kommet tre kroner tilbage, men det ændrer ikke på det faktum, at Aarhus2017 var en god forretning, skriver Jacob Bundsgaard i en mail.

Hvilke eksperter har vi talt med?

- Asger Mose Wingender, adjunkt på økonomisk institut, Københavns Universitet.

- Trine Bille, professor (MSO) i kulturøkonomi, CBS.

- Nikolaj Harmon, adjunkt i arbejdsmarkedøkonomi, Københavns Universitet.

- Morten Graugaard Olsen, adjunkt på økonomisk institut, Københavns Universitet.

Hvilke rapporter har vi kigget i?

- Fonden Aarhus2017: Welcome Future

Facebook
Twitter