Faktatjek: Danske medier tegner skræmmebillede af Sverige

Svensk politi afviser den beskrivelse af udsatte områder, som de ellers er angivet som kilde til af BT og Berlingske.

Svensk politi fortæller til Detektor, at det er en overdrivelse at påstå, at lovløsheden hersker i mere end 50 områder i Sverige.

Sverige er blandt andet kendt for Pippi Langstrømpe og pølser med kartoffelmos.

Men det var et noget andet billede af landet som BT og Berlingske forleden præsenterede for deres læsere under overskriften ”Svensk politi slår alarm: Vi er ved at miste kontrollen.” En artikel skrevet på baggrund af en historie fra det norske medie NRK.

Tip os!

Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal faktatjekke. Skriv en besked på Detektors Facebook-side eller send en e-mail til detektor@dr.dk.

Man kunne blandt andet læse, at mere end 50 områder i Sverige kaldtes ”no go-zones”, hvor ”lovløsheden hærger” og ”kriminelle netværk har magten”, og at politiet udsættes for angreb, hver gang de rykker ud.

Men det billede passer ikke, fortæller svensk politi til Detektor.

Ingen ”lovløshed”

I artiklen fra BT og Berlingske henvises der blandt andet til rapporten, ’En nationell översikt av kriminella nätverk med stor påverkan i lokalsamhället’, fra det svenske Rikspolisen, der i 2014 undersøgte områderne. Den rapport er senere blevet opdateret med en ny rapport om områderne med en mere mundret titel, ’Utsatta områden’. En af forfatterne bag rapporten er dog ikke enig i, at ”lovløshed hærger” og ”kriminelle har overtaget magten”.

- Det er ikke tilfælde af lovløshed, men snarere kriminel indflydelse. Lovløshed handler om ikke at følge samfundets etablerede love, men der er mange i disse områder, som er meget omhyggelige med at følge lovene. Den kriminelle kan være lovløs, men masserne er ikke, skriver analysechef på Polisens Nationella operativa avdeling Emma Hedenvind i en mail til Detektor.

Hun mener heller ikke, at de kriminelle har overtaget magten, som BT og Berlingske skriver.

Ikke ”over 50”

BT og Berlingske skriver også, at det er mere end 50 områder, der oplever problemerne med angreb på politiet.

Men det tal afviser svensk politi over for Detektor. For selvom der er 53 ”udsatte områder”, så er der forskel på, hvor store problemer, der er i områderne.

- Det er hovedsageligt i de 15 sårbare områder angrebene sker, men der er nogle af de andre, hvor det kan forekomme, skriver hun og uddyber.

- Der er ét område, hvor politiet altid bliver angrebet på en eller anden måde, men det meste af det sker i perioder. Det er svært at sige hvor ofte, men man kan se, at hvis det sker i et område, så kan det sprede til de andre. En såkaldt kædereaktion, skriver hun.

Ingen ”no go-zones”

BT og Berlingske skriver også, at zonerne ”kaldes no go-zoner”. Det fremgår dog ikke, hvem der har fundet på den betegnelse. For selvom BT og Berlingske citerer rapporten fra det svenske politi for oplysninger om de 50 områder, så stammer betegnelsen ’no go-zone’ ikke derfra. Og svensk politi afviser over for Detektor at bruge betegnelsen, fordi det ikke er zoner, hvor man ikke skal gå ind i - tværtimod, fortæller analysechef Emma Hedenvind.

- Det er muligt at gå ind i alle områder, men i nogle støder politiet i perioder på vanskeligheder såsom stenkast, flugtforsøg, ”politifiskeri” og lignende. Dette gør, at politiet vælger at gå ind i områder med flere patruljer, skriver Emma Hedenvind.

Faktisk er det et erklæret mål at være mere tilstede i områderne, som BT og Berlingske altså kalder ”no go-zoner”.

- Vi skal være mere synlige der (i områderne red.), og arbejde mere åbent i disse områder for at vinde beboernes tillid til samfundet tilbage, skriver hun i en mail.

"Kun" én granat

Læserne får også beskrevet, hvilke angreb politiet udsættes for. Det drejer sig ifølge BT og Berlingske om "... stenkast, skud og ligefrem granater." Også i artiklen fra NRK står der i en underrubrik, at politiet angribes med "våben, sten og håndgranater". Men ifølge politiinspektør Lars Alvarsjö, som er citeret i NRK-artiklen, er det er sjældent, at politiet bliver beskudt.

- Skydning mod politipersonale er meget sjældent. Ved ét tilfælde har et politikøretøj opfattet, hvad man tror er beskydning med skydevåben.

Han skriver til gengæld også, at vold mod offentlig sikkerhedspersonale er eskaleret. Men det er endnu ikke eskaleret til et niveau, hvor man kan tale om, at der bliver kastet "håndgranater", altså i flertal, efter politiet, skriver Lars Alvarsjö i et kort svar på mail.

Hvor mange håndgranater er i alt blevet kastet mod polisen?

- Et styk.

Berlingske erkender overdramatisering

Hos Berlingske er udlandsredaktør Anna Libak utilfreds med nogle af formuleringerne i artiklen. For eksempel, at ordet ”granater” står i flertal i Berlingskes artikel, selvom der i NRKs artikel kun er nævnt én enkelt granat, som er blevet kastet mod svensk politi.

- Man skal ikke bruge flertal, hvis der kun er kastet en granat. Det er en overdramatisering, for én granat kan kun være én, mens granater kan være 5000 – det er kun læserens fantasi, der sætter grænsen, siger hun til Detektor.

Hun er heller ikke tilfreds med, at det i artiklen fremstår, som om svensk politi bruger udtrykket ’no go-zoner’, når politiet netop ikke gør det.

- I artiklen får man indtryk af, at det er politiet, der bruger udtrykket. Hvis politiet ikke har brugt det, så er det naturligvis ikke godt.

Til gengæld mener hun ikke, at politiet kan bestemme, om et område kan kaldes lovløst eller ej, fordi politiet kan have interesse i at fremstille områderne roligere, end de er. Det er ifølge Anna Libak nemlig en vurdering, som også kan laves af en journalist.

- Det er en vurdering, ikke hård videnskab. Jeg kender ikke området og kender ikke researchen, så jeg ved det ikke. Det er ikke nogen stor succes for politiet, hvis der er lovløse områder, så de er ikke noget sandhedsvidende.

Berlingske stoler på BT

Berlingske har ikke selv skrevet artiklen, men har bragt BT's artikel, fordi de to medier har et redaktionelt samarbejde. Det fremgår dog ikke af Berlingskes artikel, at den faktisk er skrevet af BT. Når det kommer til vurderingen af, om et område er lovløst eller ej, så stoler Berlingske nemlig på BTs vurdering.

- Hvis journalister skulle starte forfra hver gang og selv tale med alle kilder, så ville der være væsentligt mindre tilgængelig information, fortæller udlandsredaktør Anna Libak og uddyber.

- Det er ikke mit indtryk, at DR ringer Berlingskes kilder op, når de laver citathistorier. Det er normal praksis i branchen at referere hinanden. Jeg må også tage Detektors ord for gode vare, for jeg har ikke tid til at tjekke, om svensk politi faktisk har sagt det til jer, som de har.

BT henviser til NRK

BT har ikke ønsket at give et interview om deres artikel.

I en mail fortæller ansvarshavende chefredaktør for BT Olav Skaaning Andersen, at BTs artikel er en såkaldt citatnyhed, som baserer sig på en reportage fra det norske medie NRK, og at ”der er fuld ud dækning i NRKs artikel for, at vi kan skrive, at områderne kaldes ’No-go-zones’, at ’lovløsheden råder’ og der er tale om 50 bydele.”

BT skriver til Detektor, at de vil rette "håndgranater" til "håndgranat".

NRK afviser kritik

Artiklen fra NRK er blevet til på baggrund af en reportage fra Stockholm i Sverige, hvor der ligger flere udsatte boligområder. Selvom NRK kun har besøgt få områder, mener de alligevel godt, at man kan generalisere, skriver journalist Anders Magnus fra NRK i en mail:

- Ifølge de politifolk, vi har snakket med, både i researchfasen og også i interview til selve reportagen, så er problemerne, man har i områderne rundt omkring i Stockholm repræsentative for de problemer, man har i disse udsatte områder. Nogen af områderne har større problemer end andre, skriver han og tilføjer:

- Vores opgave var ikke at lave en reportage om en eksakt gennemsnitlig mængde af problemer – men om problemerne, som de opleves i hverdagen af både befolkningen og politiet.

NRK: "No-go-zoner" kommer fra redningsfolk

Begrebet ”no go-zoner” stammer ikke fra politiet, men fra brandfolk og ambulancereddere. Det står dog ikke i NRKs artikel, men Anders Magnus forklarer i en mail:

- Det er områder, hvor de ikke kan gå ind alene – uden politibeskyttelse, noget som fører til forsinkelser af både livreddende missioner og brandslukning.

Overskriften på NRK's artikel er ”Svensk politi: - Vi er i ferd med å miste kontrollen”. Detektor har derfor spurgt, hvad NRK siger til svensk politis afvisningen af, at der hersker lovløshed. Til det svarer Anders Magnus, at vurderingen af om et område er lovløst eller ej, ikke kan foretages troværdigt af en officiel talsmand fra svensk politi.

- Det er jo en indrømmelse af, at de ikke klarer deres job. Men politifolk, vi talte med, sagde, at der hersker lovløshed, og at de er ved at miste kontrollen.

Områder ”opgivet”

Medierne overdriver altså problemerne i de svenske boligområder, men det betyder ikke, at de ikke findes. Det fremgår af rapporterne fra 2014 og 2015, som både beskriver problemer med kriminalitet, arbejdsløshed og angreb mod politiet.

Selvom problemerne er tydeligst, når det kommer til netop kriminalitet, så er pointen med rapporterne at vise, at det ikke kun er et politimæssigt problem, forklarer analysechef Emma Hedenvind.

- Disse områder er blevet ”opgivet” i mange år, og det er ikke en holdbar situation. Vi kan ikke længere klare vores mission i disse områder, uden hele samfundet tager et ansvar, skriver hun.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube