Selv om motivet bag skudattentatet i København i midten af februar endnu ikke ligger klart, har episoden sat gang i debatten om radikaliserede muslimer.

Og skal man tro to af landets aktive debattører på området, Kasper Støvring og Mikael Jalving, er over halvdelen af de europæiske muslimer enten fundamentalistiske eller foretrækker islamisk sharia-lov i en eller anden forstand.

De to debattører henviser til den samme tyske rapport om muslimer i Europa. Men forskeren bag rapporten, professor Ruud Koopmanns, afviser over for DR2's Detektor, at rapportens konklusioner giver belæg for de to debattørers påstande.

- Desværre er det næsten altid sådan, når du arbejder som forsker på det her område. Jeg ser mange reaktioner på min rapport, hvor resultaterne af min forskning er overdrevet, og hvor folk drager deres egne konklusioner, siger Ruud Koopmans, der ud over professor også er forskningschef ved the Social Science Research Center Berlin.

Støvring: tre ud af fire muslimer er fundamentalistiske

Den ene af de to påstande, som Detektor har undersøgt, kommer fra Kasper Støvring, der er ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Ifølge ham kan op mod tre ud af fire europæiske muslimer betegnes som fundamentalistiske.

- Flertallet - sandsynligvis flertallet - af europæiske muslimer kan betegnes som fundamentalistiske. Ruud Koopmans har lavet en meget stor rapport, der viser, at op til 75 procent kan defineres som fundamentalistisk, sagde han, da han var gæst i Deadline den 18. februar.

Men den udlægning af rapporten holder ikke, fortæller Ruud Koopmans.

- Det er ikke korrekt. Det korrekte tal er 44 procent.

Undersøgelse blandt muslimer i seks lande

Rapporten er baseret på en spørgeundersøgelse foretaget i 2008 blandt seks europæiske lande: Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Østrig og Sverige.

Omkring 500 muslimer fra hvert land deltog i undersøgelsen og blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de var enige i følgende tre udsagn:

Svarede de "ja" til alle tre udsagn, konkluderede Ruud Koopmans, at de kunne defineres som fundamentalister, hvilket 44 procent af de adspurgte altså gjorde.

- Man skal være meget streng i forhold til at kalde nogen en fundamentalist. Derfor baserer jeg det ikke på baggrund af et enkelt spørgsmål. Spørgsmålene kan tolkes forskelligt, og derfor defineres man i undersøgelsen først som fundamentalist, når man svarer ja til alle tre spørgsmål.

Professoren påpeger tilmed, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem hans definition af fundamentalisme og viljen til at begå religiøst motiveret vold.

Støvring: Min egen fortolkning

Kasper Støvring fastholder i et interview med Detektor, at 75 procent af europæiske muslimer er fundamentalister. Han har nemlig sin egen fortolkning af rapportens resultater.

- Jeg bruger et af de svar, som bliver givet i rapporten til at underbygge mit eget begreb om fundamentalisme. Ruud Koopmans mener så, at man skal svare ja til alle tre, før man kan betegnes som fundamentalist. Han bruger en strengere definition, det mener jeg ikke nødvendigvis, man behøver at gøre, siger han til Detektor.

Ifølge rapporten svarede 75 procent af de adspurgte muslimer "ja" til et af spørgsmålene, nemlig at der kun er én tolkning af koranen. Men da de kun svarer "ja" til et enkelt spørgsmål, kan de ifølge rapporten ikke karakteriseres som fundamentalister.

Regler i koranen er ikke det samme som sharia

Også historiker og journalist Mikael Jalving får ifølge Ruud Koopmanns fordrejet resultaterne fra rapporten. Det sker da han fortæller, at over halvdelen af europæiske muslimer foretrækker sharia.

- Mere end halvdelen af vestlige muslimer, de støtter, de foretrækker sharia-lovgivning i en eller anden forstand frem for demokrati. Mere end halvdelen! Det er jo chokerende. Det er den største, den mest valide, mest gennemarbejdede undersøgelse vi har, sagde han i Debatten på DR2 d. 19. februar.

Men faktisk spørges der slet ikke til sharia i undersøgelse, fortæller Ruud Koopmans:

- Det spørgsmål, der stilles i undersøgelsen er, om man betragter reglerne i Koranen som vigtigere end lovene i det land, man bor i. Og reglerne i Koranen er ikke det samme som sharia-lovgivning. Derfor ville procentdelen af folk, der gerne vil bo under sharia-lovgivning bestemt være mindre, siger han til Detektor.

Det bliver uddybet af koranforsker ved Københavns Universitet professor Thomas Hoffmann.

- Der kan ikke sættes noget absolut lighedstegn mellem sharia-traditionen og reglerne i Koranen. Der kan både være modsigelser, og der er en meget stor forskel mellem Koranens mere moralske og etiske fordringer og så et egentligt juridisk lovkompleks, sådan som man ser det i shariaen.

Jalving: Man kan ikke tænke Islam uden sharia

Ruud Koopmanns afviser også Mikael Jalvings brug af rapportens resultater. Alligevel mener Mikael Jalving, at hans pointe holder.

- Det kommer an på, hvad man mener, sharia er. I min optik, sådan som jeg har forstået shariaen, så er den nævnt ganske kort i Koranen, men den ligger som en grundlæggende grammatik i Koranen, siger han og tilføjer, at islam er uløseligt forbundet med sharia.

- Man kan ikke tænke Islam uden sharia. Punktum, siger han.

Se mere om faktatjekket af tallene i debatten om fundamentalistiske muslimer i Detektor klokken 21 på DR2.