I København er det slut med at smide æbleskrog og kaffegrums i den almindelige skraldespand. Ligesom flere andre kommuner, skal københavnerne til at sortere deres madaffald, så det kan omdannes til biogas. Inden oktobers udløb vil kommunens borgere derfor få udleveret en såkaldt biospand.

Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i København, Alex Vanopslagh, opfordrer imidlertid københavnerne til at finde alternative måder at bruge den grønne spand på:

“Kære Københavner: det er bedre at lade være med at sortere dit bioaffald - for miljøets skyld”, hævder Alex Vanopslagh i et Facebook-opslag.

Men den opfattelse deler ingen af de eksperter, som Detektor har talt med. Derfor indrømmer Alex Vanopslagh nu, at hans påstand om, at biospanden ikke gavner miljøet, er forkert og en retorisk stramning.

Københavns affaldssortering gavner miljøet

Smider man sine kartoffelskræller i den almindelige skraldespand, sådan som Alex Vanopslagh altså opfordrer til, bliver de kørt til forbrænding med den øvrige dagrenovation. Smider man derimod sit madaffald i biospanden, bliver de brugt til biogas.

Det er kompliceret at regne ud, hvilken løsning der giver den største miljøgevinst. Men alle de eksperter, Detektor har været i kontakt med, mener at det er forkert, når Alex Vanopslagh hævder, at Københavns affaldssortering ikke gavner miljøet:

- Min vurdering på baggrund af den viden, der er til rådighed, er, at det mest fordelagtige miljømæssigt set er, at køre den organiske dagrenovation til et biogasanlæg frem for at forbrænde det, siger Thomas Budde Christensen, der er lektor i miljø og innovation ved Roskilde Universitet, og tilføjer at biogas er en mere værdifuld energiform at have i det fremtidige energisystem.

Biogas er genanvendelse

Når biogasanlæg producerer brændsel til energinettet, efterlader det en rest, der kan bruges til gødning til landbruget.

Gødningen indeholder en række næringsstoffer - blandt andet fosfor, som i fremtiden kan blive en global mangelvare. Vi kan altså genanvende næringstofferne, når vi laver biogas, mens næringsstofferne ved forbrænding går op i røg.

- I forbrændingsanlæg får man udelukkende genanvendt energien, hvor man i biogasanlæg både får genanvendt energi og materialer. Derfor snakker man om, at forbrænding er energiudnyttelse, og biogas er genanvendelse, siger Thomas Budde Christensen, og uddyber:

- Når man kigger ned i affaldsspanden og man har sovset det hele ind i spaghetti med kødsovs, så er det meget svært at genanvende de øvrige restfraktioner. Hvis man har fået taget den organiske dagrenovation ud af affaldsspanden, så vil man tilbage i affaldsspanden have noget plast, noget pap, noget glas og noget metal, og det vil langt lettere kunne genanvendes efterfølgende.

Ifølge det såkaldte affaldshierarki er bioforgasning af madaffald derfor rangeret højere end forbrænding.

"Hierarkiet er en god og robust guideline, da det helt overordnet giver miljømæssig bedst mening med genanvendelse frem for anden nyttiggørelse," skriver Thomas Fruergaard Astrup, professor ved DTU Miljø i en e-mail til Detektor.

Mindre CO2 ved forbrænding

Ser man på udledningen af drivhusgasser alene vil et forbrændingsanlæg typisk have en lille smule bedre drivhusgasregnskab end et biogasanlæg:

- Et forbrændingsanlæg har en lille fordel i den forstand, at man får omsat alt det kulstof, der er i den organiske dagrenovation, hvor et biogasanlæg ikke får omsat alt kulstoffet – noget af det bliver ført tilbage til jorden og man skal også bruge energi til at opvarme biogasrådnetanken, siger Thomas Budde Christensen.

Men andre hensyn end CO2-udledningen bør tages med i regnskabet, lyder vurderingen fra eksperterne:

- Drivhusgas og energiregnskabet er en vigtig ting. Men der vil også være en lang række andre ting, som er vigtige at tage med ind i betragtningerne, når man skal vurdere de to teknologispor overfor hinanden, siger Thomas Budde Christensen og tilføjer:

- Det vigtigste parameter, er jo det, at man i et biogasanlæg får recirkuleret næringsstofferne.

Transporten betyder meget lidt

Et af Alex Vanopslaghs argumenter for, at den københavnske biospand ikke gavner miljøet er, at affaldet skal transporteres 130 km for at blive omdannet til biogas.

Men samtlige af de eksperter Detektor har talt med påpeger, at transporten spiller en meget lille rolle, når man skal vurdere affaldssystemets miljømæssige påvirkning:

- Transporten betyder ikke voldsomt meget. Hvis man kigger på andre lignende systemer, hvor man har lavet livscyklusvurderinger, så kan man se, at det betyder meget-meget lidt, siger Thomas Budde Christensen.

Han får opbakning fra Thomas Fruergaard Astrup:

“Transportafstandene for madaffaldet (eller genanvendelige materialer i øvrigt) betyder meget lidt i det samlede regnskab. Det har ingen praktisk betydning for valg af løsning eller modtageanlæg for madaffaldet”, skriver han i en mail til Detektor.

Alex Vanopslagh: Det er en retorisk stramning og forkert

Overfor Detektor indrømmer Alex Vanopslagh, at det er forkert at hævde, at sortering af madaffald ikke gavner miljøet. Han fastholder dog, at gevinsten er meget lille i forhold til udgifterne:

- Der er forkert, at det slet ikke gavner miljøet. Det gavner miljøet en smule - det gør det blandt andet, fordi man kan genanvende fosfor, men den miljøgevinst er utroligt lille.

- Kabell-spanden og madaffaldssorteringen er en dyr og dårlig løsning, hvor man får utroligt lidt miljø for pengene, men når jeg påstår, at det overhovedet ikke gavner miljøet, så er det en retorisk stramning og så er det forkert, siger han til Detektor.

Se mere i Detektor i aften kl. 21 på DR2