Faktatjek: Er Danmark sjettebedst til at konkurrere?

Det skabte overskrifter i den forgangne uge, at Danmark nu har den sjette bedste konkurrenceevne i verden. Men ifølge eksperter er det meget vanskeligt at bruge ranglisten til noget.

Ifølge flere medier ligger Danmark på en sjetteplads, når man måler på konkurrenceevne. Men sammenligningen er højst tvivlsom, fortæller DR's Detektor. (© (c) Scanpix)

Danmark er nu det sjette bedste land i verden, når det kommer til konkurrenceevne. Og faktisk er vi rykket to pladser op ad listen. Historierne om den imponerende placering, kunne man forleden læse i både BT, Jyllands-Posten og Berlingske. Og i Børsen gav ranglisten sågar anledning til en leder.

Men ranglisten indeholder flere usikkerheder, fortæller eksperter til DR's Detektor. Og derfor skal man ifølge eksperterne være varsom med at bruge den.

Mange definitioner skaber uklarhed

Ranglisten stammer fra den såkaldte ”World Competitiveness Yearbook”, der hvert år laves af den schweiziske handelshøjskole IMD. Landenes konkurrenceevne opgøres ud fra en lang række parametre, som vurderes på baggrund af en blanding af statistisk data og rundspørge-undersøgelser blandt erhvervsledere i de enkelte lande.

Men det er ikke uproblematisk at opgøre konkurrenceevne, fortæller de eksperter, Detektor har talt med. Der er nemlig stor forskel på, hvad man forstår ved konkurrenceevne.

- Det er en stor udfordring, at konkurrenceevne ikke er et veldefineret begreb. Hvis man skal acceptere denne undersøgelse, skal man acceptere, at alle kan definere begrebet, som de vil, forklarer professor på Aarhus Universitet Philipp Schröder, som er specialiseret i global og international økonomi.

Han bakkes op af analysechef ved tænketanken CEPOS, Otto Brøns Petersen:

- Ranglisten er problematisk. Det, den forsøger at måle, er ikke særlig præcist. Her taler de om konkurrenceevne i meget bred forstand. Selve det, de måler, har ikke nogen særlig præcis mening, så det er ikke fuldstændig klart, hvad det viser.

Ranglisten er mere et udtryk for en stemning

Begge eksperter nævner andre definitioner af konkurrenceevne, for eksempel sammenligninger af priser, lønninger eller produktionsomkostninger. Ting, som er lettere at måle og dermed også lettere at sammenligne mellem forskellige lande.

Philipp Schröder giver faktisk IMD’s liste et andet navn: ”Det er mere en erhvervsstemningsmåling.”

Manden bag undersøgelsen, senior økonom ved IMD, Dr. Jose Caballero, er enig i, at definitionen af begrebet konkurrenceevne er meget varierende. Han mener dog, at IMD opvejer problemet ved at være tydelige om, hvordan de definerer begrebet:

- Vi har en meget veletableret definition. Vi definerer konkurrenceevne som langsigtet værdiskabelse. Og alle faktorer i ranglisten er baseret på den definition, siger han til Detektor.

Rundspørge kan være problematisk

Udover at konkurrenceevne ikke er et fast defineret begreb, er der også andre problemer med ranglisten.

De eksperter, Detektor har talt med, forklarer, at man ikke nødvendigvis kan bruge landenes placering i forhold til hinanden til noget. Blandt andet fordi undersøgelsen delvist er baseret på en rundspørge blandt erhvervsledere i de forskellige lande. Og på grund af ledernes forskellige nationalitet, kan de have meget forskellige referencerammer at svare ud fra.

- Det er en udfordring, man kender, når man sammenligner internationalt. Og derfor skal man være yderst forsigtig, siger Philipp Schröder.

Hos IMD erkender man, at en rundspørge lavet i forskellige lande kan have det problem, at folk har forskellig opfattelse af, hvad der er godt og dårligt.

- Hvis man tager højde for de systematiske skævvridninger, kan man godt bevare værdien af studiet. Vi ved at data baseret på rundspørgeundersøgelser, i nogle akademiske kredse, ikke opfattes som lige så værdifulde, som hård data og derfor vægter vi det mindre, når vi laver ranglisten. Men jeg mener, at rundspørgen giver et menneskeligt anstrøg. Nogle økonomer glemmer, at markeder styres af mennesker, men vi udnytter det, forklarer Dr. Jose Caballero.

Danmarks placering afhænger af andre lande

I stedet for at bruge listen til at sammenligne landene med hinanden, mener de danske eksperter, Detektor har talt med, at man skal nøjes med at sammenligne det enkelte land med sig selv fra år til år. Men det rummer dog også nogle problemer pointerer Philipp Schröder:

- Man skal være opmærksom på, at grunden til, at Danmark er rykket op ad listen, er, at Canada og Luxembourg er rykket ned. Men det er kun på ganske få markeder, vi møder Canada og Luxemborg. Vi går to pladser op, fordi nogle andre lande går ned. Men det er ikke nogle lande, som vi møder ret ofte i en konkurrencesituation.

Detektor har efter udgivelsen af artiklen fået tilsendt de bagvedliggende til fra IMD. Og de viser, at Danmark isoleret har øget konkurrenceevnen ud fra de parametre, IMD sætter op.

Mangel på lande

Ranglisten dækker kun 61 lande i verden. Derfor skal man ifølge CEPOS chefanalytiker, Otto Brøns Petersen, huske, at listen ikke dækker hele verden. Det er dog primært i bunden af listen, det skaber problemer, siger han.

- De lande, der ikke er med, ligger nok endnu lavere. Men hvad betyder det så at ligge i bunden af ranglisten?” spørger CEPOS chefanalytiker, Otto Brøns Petersen.

Philipp Schröder supplerer:

- Der er ikke noget problem blandt de første 25 lande på listen. Men Afrika er for eksempel fuldstændig underrepræsenteret.

IMD: Vi mangler repræsentanter i Afrika

Det problem anerkender IMD. En løsning vanskeliggøres dog af, at IMD stiller krav til, at der skal findes egnede partnere i de lande, der ranglistes. Det nemlig sikre, at der kan skaffes pålideligt data kontinuerligt over årene, fortæller Dr. Jose Caballero.

- Vi mangler afrikanske repræsentanter på ranglisten, men vi arbejder på det. Vores rangliste er mindre end andre, fordi vi vil sikre os, at nye lande, som tages ind på listen, forpligter sig og bliver på listen. Forhåbentlig kommer der et par afrikanske lande mere på i løbet af de næste år, siger han og tilføjer af IMD forventer, at Kenya optages i løbet af året.

Kan bruges som fingerpeg

De to danske eksperter er tilbageholdende, når de skal komme med et bud på, hvad man kan bruge ranglisten over konkurrenceevne til:

- Det kan give en form for fingerpeg - specielt hvis man ændrer placering. Hvis Danmark for eksempel pludselig rasler ned. Derudover tror jeg ikke, man kan bruge listen til meget, siger Otto Brøns Petersen.

Og Philipp Schröder er enig:

- Man kan måske bruge den som investor til den første screening af et land. I den nedre del af skalaen er den farlig, for der mangler mange lande. Det er under tvang, jeg kan finde en anvendelse for ranglisten. Det er jo ikke forskning, det er et debatbidrag.

Danmarks bevægelse er værd at notere

Ansvarshavende chefredaktør på Børsen, Anders Krab Johansen, trykte både en historie om ranglisten i sin avis og brugte ranglisten til at argumenterer for skattelettelser i avisens leder. Han siger om ranglisten til Detektor:

- IMD laver sin definition af konkurrenceevne, World Economic Forum laver sin og OECD laver sin. Der er mange forskellige, der laver det, og samlet set giver det et billede af, hvor styrkerne og svaghederne er i de enkelte lande.

- Det, der er fordelen ved IMD’s rangliste, det er jo, at du ikke er isoleret til et snævert geografisk område og til industrinationer, som du ellers typisk er. Så hvis man bruger den til det, det skal bruges til, så synes jeg egentlig, det er meget fornuftigt.

Hvad synes du, er den helt rigtig måde at bruge listen på?

- Det, der er interessant med Danmark, det er, at vi over en periode kom ret langt ned på listen, lige efter finanskrisen og nu efter en årrække lige så stille bevæger os op igen. Det synes jeg bare, er værd at notere. Jeg er meningsbærer, så har jeg min opfattelse af, hvad for nogle kriterier, jeg vurderer, som er vigtige.

Berlingske: Vi lytter til kritikken

Detektor har præsenteret Berlingske for kritikken af undersøgelsen, hvortil avisens erhvervsredaktør Peter Suppli Benson svarer:

- IMD har altid været en seriøs afsender - også af undersøgelser af konkurrenceevnen. Vi har ikke grund til at betvivle, at undersøgelsen faktisk giver et godt billede af landenes konkurrenceevne. Men vi lytter selvfølgelig på, at danske eksperter finder det vanskeligt at opstille fælles kriterier for en sådan undersøgelse, skriver han i en mail til Detektor.

Facebook
Twitter