Faktatjek: Er danske elpriser under EU-gennemsnit?

Danskerne betaler mindre for strøm end gennemsnittet i EU, påstår Martin Lidegaard (R). Men det påstand mangler dokumentation, fastslår DR’s Detektor.

Martin Lidegaard (R) erkender over for DR's Detektor, at der ikke findes dokumentation for, at danskernes el-regning ligger under EU-gennemsnittet, som han ellers fortalte forleden på TV2-News. (Foto: Nicolai Linares © (c) Scanpix)

Regeringens planer om at sænke virksomhedernes udgifter til strøm ved at fjerne PSO-afgiften, der går til at støtte grøn energi, møder kritik fra oppositionen. Blandt andet fra tidligere klima-, energi- og bygningsminister fra de Radikale, Martin Lidegaard, som mener, at danskernes udgifter til strøm allerede ligger under gennemsnittet i EU.

- Vi kan smide Detektor-kortet. Ifølge ministerens egne tal, ligger danske el-priser for virksomheder inklusiv PSO under gennemsnittet [red. i EU], fortalte han forleden i Debatten på DR2 og bad altså samtidig DR's Detektor om at de på sagen.

Detektor har fulgt Martin Lidegaards opfordring, og ifølge tal fra Eurostat opgjort af Energistyrelsen ligger danske virksomheders el-udgifter inklusiv PSO-afgiften ganske rigtigt under gennemsnittet i EU – helt i tråd med Martin Lidegaards udtalelser i Debatten.

Danskernes el-regning ligger over gennemsnit

Dagen efter kom Martin Lidegaard med en lignende påstand på TV2-News. Men modsat i Debatten, hvor han udtalte sig om danske virksomheders el-udgifter, taler han i interviewet på TV2-News om danskernes udgifter til el.

- Sammenligner vi de danske elpriser, inklusiv PSO stadigvæk med elpriserne i Tyskland for eksempel eller bare gennemsnittet i EU, så ligger Danmark under gennemsnittet, lød det i interviewet, som efterfølgende skabte debat på Twitter.

Detektor har også faktatjekket den påstand. Og ser man på udgifterne for almindelige husholdninger, ligger Danmark ikke under gennemsnittet, som Martin Lidegaard påstår. Faktisk viser en opgørelse fra den internationale brancheorganisation Eurelectric, at Danmark ligger i i toppen som det land i EU, hvor der betales mest for el - hovedsageligt på grund af afgifterne til staten, hvoraf PSO kun udgør en mindre del.

Afgifter gør forskellen

Forskellen mellem de danske virksomheders og de danske husholdningers placering i EU-sammenligningen, skyldes i høj grad, at der er stor forskel på størrelsen af de afgifter de betaler. Det fortæller adjunkt påInstitut for Planlægning ved Aalborg Universitet Peter Sorknæs:

- Større virksomheder, som bruger strøm i forbindelse med deres produktion, er stort set undtaget fra at betale de afgifter, som eksempelvis almindelige husholdninger skal betale, siger han.

Afgifterne går – ligesom afgifter på eksempelvis biler og brændstof – til statskassen og omfordeles til forskellige områder i velfærdsstaten. Og udover at slippe for afgifter får virksomhederne strømmen momsfrit.

- Faktisk betyder forskellen i afgifter, at danskerne betaler omtrent dobbelt så meget per KWh end virksomhederne, siger Peter Sorknæs.

Martin Lidegaard: Afgifter bør holdes ude

Martin Lidegaard fortæller til Detektor, at han er enig i, at danskernes el-regning ligger over EU-gennemsnittet, hvis man medregner afgifter og PSO.

- Hvis du tager el-markedspriserne, PSO og så regner el-afgifter oveni, så har danskerne klart højere udgifter til el, end man har i resten af Europa, siger han men tilføjer, at konteksten for TV2-News-interviewet var grøn omstilling. Og her giver det ikke mening at tage afgifter med:

- At vi i Danmark har valgt af finansiere noget af vores velfærdsstat via el-afgifter har ikke noget med grøn omstilling af gøre. Det jeg snakkede om i TV2-News var de danske husholdningers el-regning inklusiv PSO men uden afgifter. Og opgørelser fra Energistyrelsen viser, at Danmark ligger under gennemsnittet, når man opgør det på den måde.

PSO og afgift adskilles ikke

Den seneste opgørelse fra Energistyrelsen over husholdningers udgifter på tværs af EU stammer fra 2012. Og den viser ganske rigtigt, at el-regningen for danske husholdningerne ligger en smule under EU-gennemsnittet, hvis man medregner PSO, men trækker afgifter fra.

Men ud over, at opgørelsen er flere år gammel, er den også baseret på en sammenligningsmetode, som nu er droppet efter anbefalinger fra EU-kommissionen. De forskellige EU-lande opgør nemlig deres PSO-lignende betalinger på forskellige måder, hvilket gør det svært at sammenligne udgifterne på tværs af landene, skriver pressechef i Energistyrelsen, Ture Falbe-Hansen, i en mail til Detektor:

- Eksempelvis var den svenske certifikatafgift og den danske PSO medregnet i prisleddet, mens den tyske EEG var medregnet i afgiftsleddet. Derfor har vi længe foretrukket at vise priserne inkl. afgifter.

Lidegaard erkender manglende dokumentation

Martin Lidegaard fortæller til Detektor, at han ikke var opmærksom på, at Energistyrelsen ikke længere laver sammenligningen. Men han fortæller samtidig, at han ikke mener, at billedet har ændret sig, da det er på afgiften, at man ser den store forskel på husholdninger og virksomheder.

H- hvis man kigger på markedspris inklusiv PSO men eksklusiv afgifter, vil det komme meget bag på mig, hvis Danmarks placering i sammenligningen af virksomhedernes udgift afskiller sig markant fra vores placering i sammenligningen af husholdningernes. Så jeg er overbevidst om, at min grundlæggende pointe holder - også fordi den samlede el-pris i Danmark er faldet, siger han og tilføjer:

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan dokumentere det længere. Men jeg kan dokumentere det i forhold til virksomhederne.

Afgifter skal regulere vores adfærd

Debatten om afskaffelsen af PSO-afgiften er blandt andet affødt af, at PSO-afgiften er øremærket til grøn omstilling, fortæller professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen:

- I forhold til PSO-afgiften får forbrugerne altså en del af de penge tilbage i form af lavere el-priser på grøn energi. Pengene bliver nemlig i systemet og bruges til økonmisk støtte til eksempelvis opførsel af vindmøller, siger han og tilføjer:

- De andre afgifter, hvor momsen er under, går jo til statskassen. Så de bliver brugt til at finansiere andre dele af samfundet i forbindelse med politiske beslutninger, siger Brian Vad

Afgifterne har dog ikke kun et økonomisk formål. Afgifterne har også historisk set haft til formål at regulere vores adfærd, fortæller Brian Vad Mathiesen:

- I forhold til forbrug har man ønsket at reducere elforbruget i husstandene. Det var under Schlütter regeringen i start 80'erne. Og det har man så gjort ved at lægge højere afgifter på, så det eksempelvis er mere rentabelt at købe et A+ køleskab i stedet for et B+.