FAKTATJEK: Er klimapolitik danskernes foretrukne valgtema?

Klimapolitik er det vigtigste tema for danskerne, påstår den grønne tænketanke Concito. Men det kan de ikke konkludere, siger eksperter.

Flygtninge- og indvandrerpolitik har fyldt meget i dansk politik for nylig. Og forleden kunne Berlingske fortælle, at det også er danskernes vigtigste dagsorden. Derfor vakte det opsigt, da Danmarks grønne tænketank Concito dagen efter kunne offentliggøre, at klimapolitik faktisk er danskernes foretrukne valgtema:

Nyheden blev delt flittigt på Twitter, hvor flere mente, at netop denne meningsmåling burde få politikerne til at ændre fokus:

Påstanden bygger på tal fra en meningsmåling, der er udført af Analyse Danmark for Concito som en del af rapporten ”Klimabarometer 2018”, der udkommer senere på måneden.

Spørgsmålet om, hvilket valgtema der er det vigtigste for danskerne, kommer som det sidste i meningsmålingen - efter man har svaret på 26 spørgsmål, der primært handler om udfordringer på klimaområdet. Derfor kan man ikke regne med, at resultatet er rigtigt, ifølge tre eksperter.

Kasper Møller Hansen har forsket i vælgeradfærd og holdningsdannelse, og han mener, at man risikerer at vise et forkert billede af danskernes dagsorden ved den metode:

- Det har en meget stor indvirkning at stille en lang række spørgsmål om klima og miljø, og så bagefter spørge, hvad der er vigtige politikområder - det er ret åbenlyst, siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Skævvridning af svar

Spørgsmålet om hvilket tema, der vægtes højest bør komme som det første, så man ikke bliver påvirket til at tænke mere på et bestemt emne.

- Man skal ikke lave spørgeskemaet sådan her, hvis man gerne vil have et retvisende svar, men hvis man gerne vil have klima til at vægte højt, er det en god måde at gøre det på, siger Rune Stubager, der har forsket i politisk holdningsdannelse og er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

I spørgeskemaet skal deltagerne blandt andet svare på, om de tror, at klimaforandringerne vil føre til flere krige, øget fattigdom eller mangel på rent drikkevand, og de mange spørgsmål kan skævvride svarerne på flere måder:

- Hvis ikke man interesserer sig for klima og miljø, er man nok hoppet ud af den her spørgeskemaundersøgelse inden spørgsmål 27, og det kan også skævvride svarerne, siger Kresten Roland Johansen, der underviser i kvantitativ metode og meningsmålinger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Analyse Danmark oplyser at 8 procent frafaldt denne undersøgelse.

”Metoden er altafgørende”

Klimaområdet har faktisk været i fremgang i danskernes prioritering den seneste tid ifølge eksperterne. På Twitter fik undersøgelsen også flere brugere til at påpege, at udlændingepolitikken nu var blevet slået af pinden på befolkningens dagsorden. Men som journalist og debattør Brian Esbensen selv understreger i sit tweet, er metoden altafgørende:

I dette tilfælde holder Concitos metode bare ikke til at bevise, at klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema.

- Den her undersøgelse kan ikke bruges til at dokumentere, at det skulle være det vigtigste nu, siger Rune Stubager.

Michael Minter, der er programleder i Concito, har fået forelagt kritikken fra eksperterne, og han anerkender, at undersøgelsen har et metodeproblem:

- Der kan selvfølgelig være en ”situationsbias”, hvor du måske er mere tilbøjelig til at sætte klimaet højt, når du lige har siddet og læst en masse andre klimaspørgsmål, men hvor stor den er, det er svært at sige, siger Michael Minter og fortsætter:

- Men meningsmålinger af alle typer skal tages med forbehold. Det plejer vi også at skrive i den samlede rapport.

Hvis man svarer på 26 spørgsmål om klima og miljø, for eksempel om man tror klimaforandringer fører til øget fattigdom eller flere krige, giver det så ikke meget god mening, at det påvirker, hvilket politikområde, man synes, skal prioriteres?

- Jo, men det gør det herskende mediebillede også i øjeblikket, når de vægter udlændingepolitikken højt, og du dagligt læser artikler i medierne om, hvor stort et problem det er, siger Michael Minter.

Ville det være bedre, hvis I havde haft det her spørgsmål som det første?

- Ja, rent metodisk ville det have været bedre. Det er der ingen tvivl om. Den kritik anerkender jeg. Men jeg mener ikke, at det metodeproblem gør undersøgelsen irrelevant.

Analyse Danmark: Frafald skyldes ikke emnet

Henrik Feindor-Christensen er managing director i Analyse Danmark, og han medgiver, at det kan påvirke resultatet, at spørgsmålet bliver stillet i en kontekst om klima:

- Man kunne godt overveje, om det var mere fornuftigt at lægge spørgsmålet i starten, siger Henrik Feindor-Christensen, men han tror ikke, at frafaldet på 8 procent skævvrider resultatet:

- Jeg tror ikke, at de 8 procent falder fra på grund af emnet. Man kan ligeså godt vælge at svare, fordi man ikke interesserer sig for klimaet, og at man gerne vil give udtryk det.

Hvem har vi talt med:

- Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Kresten Roland Johansen, project manager på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Michael Minter, Programleder for Fremtidens fødevarer (CONCITO)

- Henrik Feindor-Christensen, Managing Director og ejer af Analyse Danmark

Facebook
Twitter