FAKTATJEK: Er rygning en økonomisk gevinst for samfundet?

Liberal Alliances sundhedsordfører påstår, at rygning er en økonomisk gevinst for samfundet. Men det afhænger fuldstændigt af, hvordan man gør det op, fortæller Detektor.

(Foto: Scanpix/Søren Bidstrup)

Står det til Socialdemokratiet, skal der gøres endnu mere for at begrænse rygning. De vil indføre neutrale cigaretpakker, så cigaretterne mister deres reklame- og brandværdi. Men dén idé er Liberal Alliance imod. For nylig udtalte Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup i Radio24syv, at rygning faktisk er en økonomisk gevinst for samfundet:

- Hvis nu vi starter med de udgifter, som er direkte relateret til sundhedsvæsenet, som sundhedsvæsenet bruger på rygere, som har været syge, så betaler de rygere mere i afgift, end det koster at behandle dem (…)

Er rygning i virkeligheden en økonomisk gevinst for samfundet?

- Rent faktisk ja, det er det faktisk, som tingene er, svarede sundhedsordføreren adspurgt af værten på Radio24syv.

Men om rygere er en økonomisk gevinst eller en byrde for samfundet, det afhænger af, hvilke ting man tager med i regnestykket. Det er nemlig langt fra et simpelt eller entydigt regnestykke. Det fortæller DR2-programmet Detektor.

Et kompliceret regnestykke

May-Britt Kattrup bygger sin udtalelse på et studie fra Holland, der viser, at rygere set over et helt liv koster mindre i sundhedsudgifter end folk, der ikke ryger. Simpelthen fordi rygere lever i kortere tid end ikke-rygere.

Men det er langt fra så enkelt at konkludere, at rygere koster mindre. For der findes studier, der viser, at rygere er billigere for samfundet end ikke-rygere, og studer der viser det modsatte. Det fortæller sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE til Detektor:

- Det er meget kompliceret. Det kommer an på, hvad man tager med i sine analyser. Nogle analyser tager udgangspunkt i de årlige meromkostninger for en der ryger ift. en der ikke ryger - og så kan man se, at der er en betydelig meromkostning både på sundhed og pleje ift. en ikke-ryger. Der er andre analyser, der ser på det i et livstidsperspektiv. Og der er faktisk en del analyser, der peger på, at rygerne er billigere, fordi de ikke er her så lang tid til at bruge ressourcerne, forklarer han.

Hvad tæller man med?

Derfor afhænger resultatet af regnestykket af, hvilke omkostninger og indtægter, man tæller med.

På den ene side er der øgede udgifter til pleje og behandling, fordi rygere er mere syge end folk, der ikke ryger – i følge VIVE er de årlige meromkostninger til rygerne 8,6 mia. kroner. Samtidig er der andre offentlige udgifter, som f.eks. udgifter til førtidspension og andre overførselsindkomster, hvis rygning er årsag til fravær fra arbejdsmarkedet. Omvendt lever rygerne i gennemsnit i kortere tid, og derfor sparer det offentlige udgifter til behandling og pleje i alderdommen – og udgifter til folkepension.

Hertil kommer spørgsmålet om skatter og afgifter. På den ene side har man statens indtægter fra tobaksafgifter. I 2016 betalte danskerne godt 7 mia. kroner i tobaksafgift - på den anden side går samfundet glip af indkomstskatter og taber produktion, hvis rygerne dør eller bliver syge i den arbejdsdygtige alder.

- Hvis man ser snævert på det, kan man sagtens forestille sig, at staten har færre sundhedsudgifter til en person, der ryger set over et helt liv. Hvis man ser bredt på det i et samfundsøkonomisk perspektiv, så mangler der jo noget andet, nemlig at man er mindre på arbejdsmarkedet. Og på den måde kan man blive dyrere, siger Jakob Kjellberg og understreger, at når man gør det op i det store og hele, så afhænger udfaldet af, hvad man tager med og ikke tager med.

Bygger på antagelser

Der er andre usikkerheder ved beregningerne, fordi de bygger på en række antagelser, der er usikre, herunder hvor mange af sygdommene rygning er årsagen til:

- Ting hænger sammen, nogen der dør af rygning, det er måske også nogen, der er dårligere socialt stillet, som måske også har andre livsstilssygdomme som fx diabetes. Og at kunne sige dén del er rygningen, og dét er noget andet, det er ikke så let, forklarer Jakob Kjellberg.

Når man laver samfundsøkonomiske analyser, er der også elementer, der er svært at gøre op i kroner og ører f.eks. livskvalitet og livslængde, som også har en betydning:

- Livet har en værdi, og den skal man passe på at gøre op i, at man så sparer nogle kroner på det ene eller det andet. Det bør jo et eller andet sted være med, men det er jo ikke let at sætte en værdi på det, at folk er i live fremfor, at de ikke er i live, siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsordfører erkender forsimpling

Det er altså langt fra så simpelt et regnestykke, som Liberal Alliances sundhedsordfører May-Britt Kattrup præsenterer det i Radio24syv. Hun erkender da også til Detektor, at hun burde have præciseret sin udtalelse:

- Jeg burde ikke have svaret ’ja’, men at det ikke er entydigt. Bundlinjen er, at skulle man have udtalt sig faktuelt optimalt, så skulle man have sagt, at det er et stort og kompliceret regnestykke, som ikke er entydigt, og som afhænger af de forudsætninger, som man lægger ind. Men man kan i hvert fald ikke bare lægge til grund, at rygerne koster staten en masse penge.

Se mere om faktatjekket i Detektor på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk