FAKTATJEK: Er 'stråleoverfølsomhed' en anerkendt sygdom?

Flere medier glemte forbeholdene og omtalte 'el-allergi' som en anerkendt sygdom i store dele af verden. Detektor har undersøgt sagen.

I flere medier kunne man læse om 45-årige Jette Paulsen, der mener at lide af stråleoverfølsomhed – også kaldet el-allergi eller elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS). Og flere steder kunne man læse, at der er tale om en anerkedt sygdom:

- EHS er en anerkendt, miljøbaseret sygdomsenhed i store dele af verden, står der i en faktaboks i artikler på både Avisen.dk og JydskeVestkysten.

I artiklen fra JydskeVestkysten fremgik det desuden om Jette Paulsen, at:

- Hun lider selv af el-allergi (...) og kan ikke fungere i områder med stråling fra antennemaster, mobiltelefoner og trådløse netværk.

EHS er ikke en anerkendt sygdom, fastslår Christoffer Johansen, der er professor og overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Han har forsket i effekterne af elektromagnetiske felter siden 1994.

- Den fremgår ikke af International Classification of Diseases, der er en fortegnelse over anerkendte sygdomme i verden. Den revideres regelmæssigt. Mig bekendt findes der ikke nogen lande i verden, der har anerkendt EHS som en sygdom, der skyldes elektromagnetiske felter fra vekselstrømskilder, siger han. Klassifikationen af sygdomme er udarbejdet af Verdens Sundhedsorganisation (WHO) og den læner man sig op ad i Danmark, forklarer Christoffer Johansen. Specifikt om EHS skriverWHO: - Der er ingen entydige diagnostiske kriterier for EHS, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sammenkæde EHS-symptomer med eksponering for elektromagnetiske felter. EHS er derudover ikke en medicinsk diagnose, og det står ikke klart, at det skulle være et særskilt medicinsk problem.

Det betyder dog ikke, at personer, der kalder sig selv 'el-allergikere', ikke oplever smerter og andre symptomer, forklarer Christoffer Johansen:

- Der kan sagtens være folk, der har de beskrevne problemer og symptomer. Men vi kan ikke sige, at det skyldes elektromagnetiske felter.

En funktionel lidelse

'El-allergi' falder under samlebetegnelsen funktionelle lidelser. Det forklarer Per Fink, der er professor og ledende overlæge på afdelingen Funktionelle Lidelser på Århus Universitetshospital:

- Vi har ikke dokumentation for, at EHS er en sygdom for sig selv. Men det er vigtigt at understrege, at når vi behandler den enkelte patient, er det, hvordan vi hjælper netop denne person bedst, der er i fokus, og ikke om vi kalder tilstanden det ene eller andet, forklarer han.

Den pointe bakkes op af Peter la Cour, der er leder på Videnscenter for Funktionelle Lidelser på Region Hovedstadens Psykiatri. Han tilføjer, at man derfor også respekterer patienternes egen teori:

- Der er masser af teorier på færde, men vi er ikke i stand til at skelne skæg fra snot. Vi ved det simpelthen ikke. Og her siger patienterne så selv, at det har noget med el at gøre, og det respekterer vi, for det er én hypotese blandt mange. Vi kan jo heller ikke sige, at det ikke er tilfældet, for grundvilkåret er at vi ikke ved det, forklarer Peter la Cour.

Undersøger andre årsager

Per Fink forklarer, at man i fællesskab med patienterne prøver at undersøge, hvorvidt der kan være andre årsagsforklaringer:

- For nogens vedkommende, der står vi fuldstændig på bar bund. Vi ved det simpelthen ikke. I andre tilfælde kan vi se, at de har været udsat for andre fysiske som psykiske ting, der kan have været årsag til det.

- Det er heller ikke usædvanligt, at vi ser nogen, der har haft en anden sygdom som ud fra alt, hvad vi læger kan måle på, er behandlet og forsvundet, men hvor patienten så fortsat har symptomer. Og hvad der helt præcist foregår, det ved vi ikke, og så er vi ovre i det, vi kalder en funktionel lidelse, siger han.

Fejlene i dækningen af EHS begynder tilsyneladende hos JydskeVestkysten, hvor chefredaktør Mads Sandemann erkender fejlen:

- Vi lægger os fladt ned og beklager, at vi har begået en fejl, som vi er blevet opmærksomme på efter, at Detektor har kontaktet os, skriver han.

Mads Sandemann forklarer, at deres faktaboks er hentet fra en tidligere artikel om samme emne, der er skrevet af en nu forhenværende journalist på mediet:

- Vi genbrugte faktaboksen i den artikel, vi 28. maj bragte på jv.dk og på print i JydskeVestkystens Aabenraa-udgave. Journalisten, der skrev artiklen i 2015, kan i dag ikke huske, hvor han fik oplysningerne fra. Det ser dog ud til, at vi har hentet oplysningerne fra en hjemmeside, hvis indhold laves af folk, som har en interesse i at få EHS anerkendt og dermed er et partsindlæg. Konklusionen er, at der ikke er dækning for det, som stod i faktaboksene, skriver han.

Hos Avisen.dk har man efter Detektors henvendelse opdateret og præciseret artiklen. Ansvarshavende chefredaktør på Avisen.dk, Nicolai Kampmann, forklarer at fejlen opstår, da de citerer andre medier:

- Der går det galt, at vi på Avisen.dk ofte citerer de mest relevante historier fra andre medier, og i det her tilfælde citerer journalisten EB.dk, og prøver at lave en opklarende beskrivelse og finder derfor en faktaboks fra JydskeVestkysten, og den bruger han, der opstår fejlen. Men uanset hvad skal vi angive kilden, så det er en fejl, at der ikke står JydskeVestkysten, og det er en fejl ikke at tjekke om det, der står i faktaboksen er korrekt, siger han.

- Det er meget vigtigt, at det vi skriver er rigtigt. Det er den vigtigste målestok for journalistik. Det skal i fremtiden stå klart, hvor fakta kommer fra, og det skal være muligt, ikke bare for Detektor, men også for læserne, at se hvor har vi fakta fra. Så vores politik om at angive kildeangivelse vil blive gentaget overfor vores journalister. Det bør ikke ske, siger Nicolai Kampmann.

DR.dk har også bragt en artikel om Jette Paulsen, der mener at lide af stråleoverfølsomhed, men her har redaktionen rettet artiklen før Detektor gik ind i sagen.

Facebook
Twitter