Inden det amerikanske præsidentvalg i november hørte vi i medierne, at få danskere foretrak Trump, men efter valget skriver den anerkendte amerikanske avis The Washington Post at "Trumpisme er ligeså populært i Danmark som i USA".

Problemet er bare, at analysen, der er skrevet af en amerikansk ph.d.-studerende, kun bygger på tre spørgsmål til danskere og amerikanere, som alle berører emnet indvandrere.

Det er en alt for snæver målestok for såkaldt 'trumpisme', forklarer flere eksperter til DR2-programmet Detektor.

- Trump-kampagnen handlede om meget mere end tre emner. Hvis man reducerer til tre emner, og prøver at lave en parallel efterfølgende, så bliver det for overfladisk. Trump er et amerikansk fænomen, der har lighed med nogle af de strømninger, vi ser i Europa, men at sige, at der er en meget stor fællesmængde, er at stramme den, siger ekspert i amerikanske forhold Mirco Reimer-Elster.

Ingen klar definition

Begrebet trumpisme er et meget nyt begreb. Trumpisme er for eksempel blevet tilføjet til Dansk Sprognævns nyordsliste i 2016.

Men på trods af det, er der ikke nogen fast definition af begrebet, som ellers bliver brugt vidt og bredt i medierne:

- Du kan spørge 5 forskellige forskere og få 5 forskellige svar, siger ekspert i amerikanske forhold Mirco Reimer-Elster til Detektor.

Tre spørgsmål dækker ikke trumpisme

Men selvom der ikke er en klar definition, så er de eksperter, som Detektor har talt med, enige om, at de tre spørgsmål i den undersøgelse, som artiklen bygger på, ikke dokumenterer, at trumpisme er lige så populært i Danmark som i USA.

I undersøgelsen er danskerne og amerikanerne blevet bedt om at forholde sig til, om vi bør ændre måden, vi taler på for at tage hensyn til mennesker, der har forskellige baggrunde. Dertil mener 50 procent af amerikanerne og 46 procent af danskerne, at man allerede tager for mange hensyn til måden, man taler på.

Derefter er de blevet spurgt, om de er for eller imod et forbud af muslimsk indvandring. Og hertil svarer 34 procent af de amerikanske deltagere, at de støtter et forbud, og det tal er på 36 procent blandt danskerne. Det sidste, de er blevet spurgt om, er, om de synes, det er en god ting, at immigranter kommer til landet for at leve og arbejde. 17 procent af amerikanerne og 17 procent af danskerne i undersøgelserne mener, at det er en dårlig ide med immigranter.

Også den danske Ph.d.-studerende, som står bag dataindsamlingen i Danmark, mener, at de tre spørgsmål er en for snæver definition af trumpisme:

- Der er behov for at se på en bredere vifte af forhold, hvis du vil måle trumpisme i et land. Derfor mener jeg, at konklusionen er skarpere, end hvad jeg ville konkludere på baggrund af de tal, som indgår i artiklen, siger Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Julian Christensen, som vel og mærke ikke er involveret i tolkningen af resultaterne i artiklen i The Washington Post.

Forsker: Der er sikkert forskelle

Den amerikanske Ph.d.-studerende Matthew Motta, som er forfatter til analysen i The Washington Post, erkender, at man kunne have inddraget mange andre af Trumps holdninger i undersøgelsen:

- Mit mål med artiklen - og hele projektet - er at se nærmere på trumpismens vigtigste elementer i USA, og om man deler det i Danmark. Det er rigtigt, at når man kun ser på tre spørgsmål, ser man ikke på begrebet i sin helhed, siger Matthew Motta, men han holder fast i artiklens hovedkonklusion:

- Selvom det kun drejer sig om tre spørgsmål, så er det netop de spørgsmål, der fylder meget i USA. De gav en god indikation af, hvem der stemte på Trump.

Hvordan tror du, det ville se ud, hvis man tog nogle andre dele af trumpismen - eksempelvis klima eller det offentlige sundhedsvæsenet?

- Hvis jeg skal komme med et bud, er der formentlig forskelle mellem danskerne og amerikanerne på visse områder inden for det begreb, vi kalder trumpisme, forklarer han til Detektor.

Washington Post retter regnefejl

Detektor gjorde i forbindelse med historien The Washington Post opmærksom på en regnefejl i artiklen.

Der er nemlig ikke 37 procent af danskerne i undersøgelsen, som det ellers fremgik af artiklen, der er imod et forbud mod muslimsk indvandring. Det rigtige tal er 41 procent.

The Washington Post har nu rettet fejlen i artiklen.

Se mere i Detektor på DR.dk.