Den 27. november 2017 blev stoffet glyfosat – der bl.a. findes i sprøjtemidlet Roundup – godkendt af EU’s medlemslande til at blive anvendt af landbruget i fem år endnu. Beslutningen har været længe undervejs, og der har været stor folkelig og politisk modstand mod sprøjtemidlet. På den anden side står landbruget, der mener, de vil få store problemer, hvis glysofat blev forbudt.

Godkendelsen fik blandt andet Enhedslisten til at skrive et opslag på Facebook, hvor de påstod, at Roundup er et af de mest skadelige sprøjtemidler, og at det er kræftfremkaldende for mennesker.

Men selvom glyfosat er verdens mest brugte sprøjtemiddel, er det faktisk et af de mindre miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler, når man sammenligner med alternativer, viser opgørelser fra Miljø- og Fødevareministeriet.

- Hvis man skal vurdere, om det er det mest skadelige, så skal man kigge på den totale belastning, og her ligger Roundup relativt lavt. Så det er helt forkert at sige, at Roundup er det mest skadelige sprøjtemiddel, siger Lea Frimann, der er kontorchef for pesticidafdelingen i Miljøstyrelsen.

Manglende dokumentation

Til trods for at nogle undersøgelser har konkluderet, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker, så findes der stadig ikke afgørende dokumentation for, at glyfosat er kræftkaldende.

Detektors research viser, at diskussionen om glyfosats skadevirkninger endnu ikke kan svares på med et klart ja eller nej. Det drejer sig om 'måske', 'måske ikke'. Forskerne er uenige, og ingen har den endelige dokumentation til rådighed.

Efter Detektor tog kontakt til Enhedslisten, har partiet fjernet deres første påstand om skadelighed og rettet deres opslag. I en mail skriver de:

- For at undgå misforståelser har vi nu præciseret ordlyden, som nu lyder: ”Roundup er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Det er det mest brugte sprøjtemiddel i Danmark og hele verden”.

Uenighed mellem FN og EU

Forvirringen om, hvorvidt glyfosat er kræftfremkaldende eller ej, bunder i en uenighed mellem EU og FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, der er nået frem til to forskellige konklusioner i hver deres undersøgelse fra 2015.

Det er WHO’s internationale agentur, IARC, der er nået frem til konklusionen om, at glyfosat 'sandsynligvis' er kræftfremkaldende for mennesker. Derfor har de kategoriseret stoffet som kategori 2A carcinogent. Det betyder, at der er begrænsede beviser for, at stoffet er kræftfremkaldende for mennesker, mens der er tilstrækkelige beviser for, at det er kræftfremkaldende for dyr.

På den anden side står EU’s fødevare-sikkerheds-autoritet, EFSA, der i modsætning til IARC har konkluderet, at glyfosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende. Der har dog været bekymring om, at EFSA har været påvirket af, at Monsanto - firmaet bag Roundup - har leveret dele af deres dokumentation. Deres ekspertpanel har vurderet, at det kun er et fåtal af beviserne fra dyreforsøgene, der viser en sammenhæng mellem glyfosat og kræft.

- Hvis pesticider er kræftfremkaldende, skal de ifølge reglerne forbydes. Men der findes formentlig ikke noget kemikalie, der er mere velundersøgt end glyfosat, og der er stadig ingen, der kan slå fast, at glyfosat skulle være kræftfremkaldende, siger Nina Cedergreen, der er professor i miljøtoksikologi på KU.

Fare eller risiko

Både EFSA og IARC’s har undersøgt, hvor stor fare, der er for, at glyfosat er kræftfremkaldende. At der er en fare ved indtagelsen af et stof, er dog ikke det samme som, at der også en stor risiko for, at mennesker bliver påvirket af denne eventuelle fare.

- For eksempel er en af hovedkomponenterne i asfalt, tjære, meget kræftfremkaldende, hvis man spiser det. Så længe tjærestofferne sidder i asfalten, udgør de ikke en risiko for helbredet. Men når stofferne indgår i stegte fisk og ristet brød, så er der pludselig en risiko, og derfor sætter man grænseværdier, forklarer Nina Cedergreen.

I en tredje undersøgelse, der er lavet i et samarbejde mellem WHO og FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), har man netop undersøgt 'risikoen’ ved glyfosat. Her er man nået frem til, at uanset, om der kan være kræftfare ved indtagelse af glyfosat, så er det usandsynligt, at det kan være skadeligt i de mængder, som mennesker typisk bliver udsat for.

Danske myndigheder er også uenige

Også i Danmark har usikkerheden omkring faren ved glyfosat gjort, at man får forskellige svar afhængigt af, hvilken myndighed man spørger.

Hos Arbejdstilsynet står glyfosat på listen over kræftfremkaldende stoffer. Det er på grund af generelle regler, der gør, at et stof automatisk kommer på listen, hvis enten IARC eller EU klassificerer stoffet som kræftfremkaldende. Derfor kom glyfosat på listen, da IARC udgav deres rapport i 2015.

Spørger man i stedet Miljøstyrelsen, er glyfosat ikke anset som et kræftfremkaldende stof. Styrelsen har undersøgt dokumentationen, der lå til rådighed fra EFSA og IARC, og de nåede - ligesom EFSA - frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser for, at kategorisere glyfosat som sandsynligvis kræftfremkaldende.

- Vi har vurderet, at IARC ikke har ligeså meget dokumentation som EFSA’s rapport har. Derudover har IARC undersøgt opblandet glyfosat, altså ikke det rene aktivstof, og de har lagt vægt på forsøg, der ikke er lavet efter internationale guidelines, siger Lea Frimann.

Enhedslisten står fast

Presseafdelingen hos Enhedslisten er ansvarlig for partiets sociale medier. I en mail til Detektor skriver pressechefen, at Enhedlisten læner sig op af IARC's (WHO's) rapport.

- Så svar på jeres spørgsmål om hvorvidt udsagnet om at Roundup er kræftfremkaldende er forkert, er svaret derfor nej. Men det er mere præcist, at skrive, at Roundup sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker, skriver Enhedslisten.

Samtidig argumenterer Enhedslisten for, at Roundup er et af de mest skadelige sprøjtemidler - til trods for, at ingen eksperter eller studier, som Detektor har haft fat i, understøtter det. Partiet argumentere, at selvom glyfosat er et mindre belastende sprøjtemiddel, er der flere mennesker, der bliver udsat for det.

- Vi mener derfor ikke, at udsagnet om, at Roundup er en af de mest skadelige sprøjtegifte er forkert, fordi det er verdens allermest anvendte sprøjtegift, og at konsekvensen derfor er, at vi i dag finder det overalt (i vores fødevare, i drikkevand, i vores urin), hvor det kan have ovennævnte skadelig virkning, skriver Enhedslisten.

En kontroversiel diskussion

Der er stor uenighed blandt eksperter om, hvilken rapport, man bør stole på, og hvor sikker man kan være på, om fremtidig forskning vil bekræfte, at glyfosat er kræftfremkaldende.

Enhedslisten henviser i deres mailsvar til forskerne Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen, der før har argumenteret for, at glyfosat er kræftfremkaldende.

- Vi ved at glyphosat virker kræftfremkaldende hos andre pattedyr, men det er ikke påvist hos mennesker. Det skyldes, at virkningerne ikke er undersøgt grundigt nok på mennesker endnu. Men når vi kan se, at andre pattedyr får kræft af glyphosat, må vi formode, at mennesker der eksponeres for stoffet også kan udvikle kræft, sagde Philippe til TV 2 i maj 2015.

Han har dog ikke haft mulighed for at medvirke i Detektors faktatjek.

Lisbeth E. Knudsen har tildigere udtrykt vished om, at glyfosat er kræftfremkaldende.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancer-risiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer, sagde hun til Ingeniøren i april 2016.

Vi ville gerne have spurgt Lisbeth E. Knudsen, hvad hun bygger sin vished på, men hun har ikke ønsket at medvirke.