Faktatjek: Får vi færre arter i dansk natur?

Både dyr og planter er på tilbagegang i dansk natur, påstår Enhedslisten. Men det er forsimpling af udviklingen, fortæller DR’s Detektor.

Ifølge Enhedslistens klimaordfører, Maria Gjerding, falder antallet af fugle-, plante- og dyrearter i Danmark. Men den udlægning af en forsimpling af fakta, fortæller DR's Detektor. (Foto: Michael Bolthager © (c) Scanpix)

Forhandlingerne om den såkaldte naturpakke har genoplivet debatten om landbrugets påvirkning af den danske natur. Og skal man tro Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding, står det skidt til med de danske planter og dyr.

- Danmarks natur bliver fattigere hvert eneste år, der går. Vi får færre og færre fugle, vi får færre og færre forskellige dyr, vi får færre og færre planter. Vi har en kæmpe opgave, lød det, da hun gæstede Debatten på DR2 i forleden.

Men den udlægning er en forsimpling af naturens tilstand. Faktisk vurderer de eksperter, DR's Detektor har talt med, at det går den anden vej for både fugle og planter. Maria Gjerding har dog alligevel en pointe.

Ikke færre arter

Faktisk er der hverken blandt fugle, planter eller dyr en dokumenteret tilbagegang i antallet af arter i Danmark. Det fortæller seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs.

- Samlet set går det ikke tilbage, fortæller han, men påpeger, at der gemmer sig nogle vigtige nuancer bag de samlede tal over antallet af arter.

- Vores opgørelser viser, at der er nogle arter, der forsvinder og nogle nye, der kommer til. Men dem som forsvinder eller går tilbage, er ofte nogle arter, der har været i Danmark i rigtig mange år. Og det er arter, som typisk også er truede i vores nabolande.

- De arter, som kommer til, er derimod ofte vidt udbredte uden for Danmarks grænser. Så hvis man løfter blikket og ikke kun ser på Danmark, men på den region, Danmark er en del af, ja, så er der nogle sjældne arter, som bliver endnu mere sjældne og nogle almindelige arter, som bliver mere udbredt, siger Rasmus Ejrnæs.

Klimaforandringer tiltrækker fugle fra syd

Samme melding lyder fra en række andre eksperter, som Detektor har talt med. Blandt andre lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut på Københavns Universitet Anders P. Tøttrup.

- De arter, der kommer ind, er generalister og kan findes på mange forskellige levesteder, mens de arter, som forsvinder, er specialister og kan kun findes på mere særlige eller sjældne områder. Vi får altså flere vidt udbredte arter, mens de arter, der er fåtallige, går yderligere tilbage, siger han og forklarer, at der i forhold til fuglene groft set er to processer i gang, som trækker i hver deres retning.

- For det første har vi nogle fuglearter, som er meget truede eller helt er forsvundet. Og det skyldes simpelthen, at levestederne forsvinder. Her er storken et kendt eksempel, siger han.

- For det andet kommer der arter til Danmark, som er mere almindelig syd for Danmark, men som sandsynligvis kommer til Danmark på grund af, at vejret bliver varmere. Det er blandt andet sølvhejren, siger han og tilføjer, at fredning af en række rovfugle som eksempelvis havørne, har betydet, at de er begyndt at yngle i Danmark igen.

- Samlet set kan man ikke tale om en tilbagegang for antallet af fuglearter. Men man kan sige, at de arter, vi mister, er en indikator på, at der er nogle områder i vores natur, som har det svært. Og det er specielt åbne, næringsfattige landskaber som enge.

Planter spredes fra vores haver

Samme mønster finder man hos planterne, fortæller lektor og ph.d ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun. I forhold til planterne er det dog ikke klimaforandringerne, der er hovedårsagen til, at der kommer nye arter til.

- Der er en tilbagegang i det man kalder hjemmehørende arter. Altså arter, som er kommet her af sig selv og har været her i mange år. Men på den anden side er der blevet indført rigtig mange nye arter, som typisk spreder sig fra danskernes haver. Og faktisk er der indført så mange, at det går i plus, siger han, men tilføjer, at det samlede tal ikke siger så meget om tilstanden i den danske natur.

- De plantearter, der går tilbage, vokser steder, som har det svært. Og løfter vi blikket og ser lidt bredere på mangfoldigheden i vores nabolande, går det den forkerte vej.

- Mange af de arter, som er truet i Danmark, er også truet i vores nabolande. Så når de forsvinder fra Danmark, presser det dem yderligere. Så mangfoldigheden bliver simpelthen mindre.

Svært at måle samlede antal dyr

Både planter og fugle overvåges tæt i Danmark. Antallet af plantearter overvåges som led i det nationale overvågningsprogram, mens udviklingen blandt fuglearter er baseret på systematiske indrapporteringer fra flere hundrede fugleentusiaster.

Udviklingen over de samlede antal dyrearter, som Maria Gjerding påstår falder, bliver dog ifølge de eksperter, Detektor har talt med, ikke overvåget systematisk. Blandt andet fordi, det er svært, fortæller Anders P. Tøttrup.

- Man måler ikke, om antallet af dyr går frem eller tilbage. Man har ikke ressourcer til det. Det er eksempelvis svært at gøre det med pattedyr. Mange af dem er nataktive og gemmer sig. Så man kan ikke få ikke-fagpersoner til det. Så skal man gøre det med mere indirekte metoder, ved eksempelvis at se efter spor.

Arter kan forsvinde

En pointe, der bakkes op af specialkonsulent ved Statens Naturhistoriske Museum Anders Højgård Petersen, som er enig i, at det er en stor opgave at tælle alle dyrearter. Med til dyrearter hører nemlig også insekter.

- Der er nogle enkelte grupper, vi har styr på – eksempelvis sommerfugle. Men der er et hav af for eksempel bittesmå biller og fluer, som gør det til en kæmpe opgave at overvåge på landsplan.

På trods af det manglende overblik påpeger Anders Højgård Petersen, at man måler punktvis i den danske natur. Og de målinger giver indikationer på, at mangfoldigheden falder blandt dyrearter i Danmark.

- Vi undersøger udviklingen i forskellige naturtyper i Danmark, og der kan vi se, at variationen falder. Det betyder ikke, at arterne ikke findes i Danmark, men alt tyder på, at de sjældne arter bliver sjældnere - og det øger risikoen for, at de helt forsvinder.

Gjerding erkender upræcis formulering

Maria Gjerding erkender over for Detektor, at hendes udtalelse i Debatten var upræcis.

- Min pointe er, at Danmarks biodiversitet er i tilbagegang, det er et ubestrideligt faktum. Det er de arter, som knytter sig til den danske natur – eksempelvis særlige fuglearter, som hører til i Danmark. Dem får vi færre og færre af, siger hun og tilføjer, at de nye arter, som kommer til Danmark, ikke nødvendigvis er udtryk for en positiv udvikling.

- Dels kommer de blandt andet på grund af klimaforandringer, og dels kan de nye arter jo bringe ubalance i de danske økosystemer.

Hvordan ville du formulere dig, hvis du skulle have været mere præcis?

- Jeg kunne have specificeret, at det var de danske arter, jeg talte om. Altså, at de danske fuglearter, de danske dyrearter og danske plantearter går tilbage. Det er dog min opfattelse, at det var rimelig klart, at det var dansk natur og dermed også danske arter, der var genstand for diskussionen. Og så kan det jo være svært at få plads til alle nuancer, når man står i Debatten, siger hun.

Facebook
Twitter