Faktatjek: Forstå politikernes skænderi om hjælpen til Aleppo

På trods af katastrofen i Aleppo har danske politikerne haft travlt med at skændes om, hvem der giver mest til de nødstedte syrere. Detektor forklarer her, hvad der er op og ned i tal-skænderiet.

Save Aleppo. Demonstration på Christiansborg Slotsplads den 14. december 2016 arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke. (Foto: Ida Guldbæk © (c) Scanpix)

Onsdag foreslog opposition, at Danmark skulle sende 200 millioner kroner ekstra til Aleppo i starten af næste år. Penge, som dermed skulle supplere de 525 millioner, som regeringen har afsat til nødhjælp i området og som Røde Kors har efterspurgt.

Forslaget satte dog gang i en ophedet debat på Christiansborg, hvor regeringen beskyldte oppositionen for at "blokere penge", mens oppositionen svarede tilbage med beskyldninger om spin.

Detektor har set på, hvad der er op og ned i tal-skænderiet.

Minister: Hellere fem end to millioner

Oppositionens forslag om at afsætte 200 millioner kroner til Aleppo blev i går nedstemt i Folketinget. Efterfølgende lød det fra finansminister Kristian Jensen (V), at det er bedre at sende 525 millioner end at sende 200 millioner.

- Jeg tror, at de fleste danskere hellere vil give 500 millioner kroner til at hjælpe flygtninge i nærområderne end de 200 millioner kroner. Jeg håber, at finansudvalget støtter regeringens forslag, lød det fra finansministeren ifølge en Ritzau-artikel.

Og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) var onsdag ude med samme budskab på Facebook.

- I dag tillader oppositionen sig at foreslå, at vi skal sende 200 mio. kr. til Syrien. Altså 300 mio. kr. mindre end regeringens forslag. Ikke nok med det, så kan oppositionens 200 mio. kr. først komme afsted i det nye år. Regeringens 500 mio kr kunne være på vej nu. Lige nu, hvor befolkningen i Aleppo lider.

Men ville oppositionen sende 300 millioner mindre sammenlignet med regeringen?

De 200 millioner var ekstra penge til Aleppo

Svaret er nej, og faktisk har de to beløb ikke noget med hinanden at gøre.

De 525 millioner kroner stammer fra ubrugte asyludgifter og var afsat som en del af finansloven allerede inden situationen i Aleppo eskalerede i starten af denne uge. De 525 millioner kroner var til rådighed, fordi regeringen har nedjusteret antallet af forventede asylansøgere i Danmark. Dertil kommer, at pengene ikke går specifikt til Aleppo, men til nødhjælpsprojekter i nærområderne.

De 200 millioner kroner er derimod et forslag fra oppositionen om en ekstra bevilling - specifikt til Aleppo. Pengene skulle tages fra de såkaldte reserver fra 2017, og kunne derfor først bruges fra nytår. Der er altså tale om 200 millioner kroner ekstra, hvilket også stod klart i det endelige forslag.

De 200 millioner, som opposition onsdag aften foreslog at sende til Aleppo, skal dermed ikke ses som en erstatning af de 525 millioner kroner - hvilket oppositionen også slog fast allerede onsdag aften. Forslaget blev fremsat som ændringsforslag til finansloven, som var til endelig afstemning i Folketinget i går, men blev altså nedstemt.

Regeringen: Oppositionen blokerede pengene

Det er dog ikke kun oppositionens forslag om de 200 millioner kroner til Aleppo, som har kastet politiske beskyldninger af sig. Ifølge regeringen har oppositionen nemlig "blokeret" godkendelsen af de 525 millioner kroner til nødhjælp.

Det er Folketingets Finansudvalg, der sidder med den endelige godkendelse af pengene, og her har blandt andre Socialdemokraterne rejst spørgsmål til beløbets størrelse. Spørgsmålene er rejst med det, man kalder, "opsættende virkning," hvilket betyder, at godkendelsen af pengene har været udskudt siden 8. december.

Ifølge blandt andre Socialdemokraterne kunne beløbet nemlig være større, hvis man nedjusterede antallet af forventede asylansøgere yderligere. Derfor har socialdemokraternes Benny Engelbrecht spurgt til en mere præcist skøn. Skønnet blev dog ikke ændret, og Finansudvalget godkendte i går pengene.

Regeringens kritik er dog, at oppositionens kunne have valgt at godkende bevillingen, så pengene kunne være brugt tidligere.

Tørnæs holder fast

Detektor har spurgt Ulla Tørnæs, hvorfor hun skrev på Facebook, at oppositionen ville sende 300 millioner kroner mindre afsted, når oppositionens forslag onsdag aften gik på at sende 200 millioner kroner ekstra. Men hun forklarer, at hun ikke vidste, at oppositionen ville godkende de 525 millioner, da hun lavede opslaget:

- Oppositionen havde mig bekendt ikke givet tilsagn om, at ophæve blokeringen af aktstykket på tidspunktet for mit Facebook-opslag. Min viden på tidspunktet for opslaget var, at regeringen havde et aktstykke liggende på 525 mio. kr., som var blokeret af oppositionen siden den 8. december, siger hun og understreger, at oppositionen kunne have valgt at godkende pengene i finansudvalget hurtigere, så de kunne komme afsted til nødhjælp.

- De kunne derfor have valgt at behandle aktstykket og få pengene afsted, og derefter fortsætte debatten om aktstykkets størrelse efterfølgende.

Kristen Jensen: Det er politisk drilleri

Detektor har også spurgt Kristian Jensen, hvorfor han siger, at danskerne hellere vil give 500 millioner kroner end 200 millioner kroner, når oppositionen gør det klart at de 200 millioner er ekstra penge.

- Jeg har aldrig sagt, at det ene beløb udelukker det andet. Når jeg siger ”hellere”, har det alene at gøre med, at vi hellere skal handle end at drille, skriver han i en mail til Detektor.

- Oppositionen har været i gang med et politisk drilleri. De har blokeret for, at vi kunne sende 525 mio. kr. af sted med det samme. Og nu puster de sig op og siger, at de gerne vil finde 200 mio. kr. ekstra. Det er jeg ikke imponeret over. Jeg tror hellere danskerne vil have os til at handle nu, helt konkret ved at sende 525 mio. kr., end at foregøgle, at man kan finde 200 mio. kr. senere.

Engelbrecht: Det er normalt at stille spørgsmål

Detektor har spurgt Benny Engelbrecht, hvorfor han satte spørgsmåltegn ved de 525 millioner, frem for at få dem stemt igennem, så de kunne komme i brug i nærområderne hurtigere.

- Først og fremmest fordi vi følger helt almindelig procedure. For det andet er det grundlæggende spørgsmål, at vi mente, at man nok burde have afsat flere penge til nødhjælp. Man benytter en forældet asyl-progonose, siger han og tilføjer, at en stor del af de 525 millioner går til langsigtede projekter.

- Det er alt sammen gode projekter, som vi gerne støtter. Blandt andet uddannelse og infrastruktur. Men det er ikke noget, som er hastende, siger han.

De 200 millioner I foreslog vil jo først kunne bruges fra 1. januar 2017. Men til TV2 sagde I, at pengene kunne bruges med det samme. Det er jo forkert?

- I alle tilfælde, ville det være sådan, at man skal have fundet ud af, hvordan man skal have kanaliseret pengene afsted. Det kan man ikke gøre på fem minutter. Man skal finde nogle samarbejdspartnere, siger han og tilføjer:

- Men hvis man kontakter for eksempel Røde Kors og siger: Jeg har 200 millioner kr., som I kan få udbetalt 1. januar, kan I så bruge dem, så er mit gæt, at de vil sige ja.

Facebook
Twitter