Faktatjek: Giver mere SU-lån mere skævvridning i uddannelser?

I debatten om regeringens foreslåede ændringer i SU-systemet er der flere gange blevet henvist til negative erfaringer fra Norge. Detektor har set nærmere på de norske erfaringer.

Detektor har faktatjekket om de Norske uddannelser har markant sværere ved at tiltrække unge fra familier, hvor forældrene ikke har en lang uddannelse. Og ny forskning viser faktisk, at Norge ikke ligger markant dårligere end Danmark. På billedet ses demonstranter for Christiansborg i forbindelse med demonstrationen den 13. oktober mod regeringens planer om at omlægge SU'en. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Artiklen er blevet rettet d. 31/10/2016 kl 10:00. Rettelsen fremgår med kursiv i slutningen af femte afsnit.

Norge er blevet en central del af efterårets debat om regeringens plan om at omlægge dele af det danske SU-stipendie til SU-lån. I Norge blev SU-systemet nemlig omlagt til mere lån for år tilbage, og skal man tro formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, har det haft betydning for, hvem der gennemfører en uddannelse i landet:

- Det, der også sker, det er, at man i Norge har en markant dårligere social mobilitet, end man har i Danmark, lød et fra formanden i DR2 Morgen.

Detektor har faktatjekket, om de Norske uddannelser virkelig har markant sværere ved at tiltrække unge fra familier, hvor forældrene ikke har en lang uddannelse. Og det viser sig, at helt ny forskning faktisk placerer Norge og Danmark på samme niveau.

Norge og Danmark er stort set ens

Seniorforsker fra SFI Jens-Peter Thomsen har i samarbejde med en række nordiske kolleger forsket i den sociale uddannelsesmobilitet i de nordiske lande. Et arbejde, der netop er afsluttet, men endnu ikke udgivet. Jens-Peter Thomsen fortæller dog til Detektor, at konklusionen er klar, når man ser på niveauet af social uddannelsesmobilitet i henholdsvis Norge og Danmark:

- Uddannelsesmobiliteten er stort set ens i Danmark og Norge.

Jens-Peter Thomsen og hans kolleger har sammenholdt uddannelsesniveauet for 30-årige og deres forældre i en periode fra 1985-2010 i de nordiske lande. Forskerne har udregnet, hvad sandsynlighed er for, at man har en videregående uddannelse i en alder af 30 år set i forhold til forældrenes uddannelsesniveau.

- Den varierer lidt afhængigt af, hvilke uddannelser man ser på. Men ser man på det samlet, er der ikke den store forskel. Faktisk ligger Norge en anelse over Danmark.

OECD siger ikke noget om uddannelsesmobilitet

Yasmin Davali baserer sin påstand på tal fra en OECD opgørelse, der viser en fordelingen af forældrenes uddannelsesniveau blandt studerende i Danmark og Norge. Her er andelen af studerende uden akademikerforældre større i Danmark, end den er i Norge, hvilket ifølge Yasmin Davali viser, at Norge har en lavere social uddannelsesmobilitet end Danmark.

Men sådan kan man ifølge seniorforsker Jens-Peter Thomsen ikke tolke tallene. OECD's tal viser nemlig udelukkende de studerendes forældrebaggrund, men giver ikke indblik i, om den sociale uddannelsesmobilitet er høj eller lav - altså hvad sandsynligheden er for, at studerende fra hjem med lavtuddannede forældre kommer ind på en videregående uddannelse.

- Den tabel kan man ikke bruge til at sige noget som helst om social uddannelsesmobilitet. Den siger udelukkende noget om fordelingen af den sociale baggrund blandt studerende på videregående uddannelser, siger han og tilføjer:

- Skal man sige noget om den sociale uddannelsesmobilitet skal man vide, hvor mange børn, der er i befolkningen, og hvor mange børn, der går på den videregående uddannelse. Og det siger tabellen fra OECD ikke noget om.

Davali: Det kan gøres op på mange måder

Yasmin Davali fastholder overfor Detektor, at Norge har en lavere social uddannelsesmobilitet end Danmark:

- Jeg synes, det er relevant at se på de studerendes forældrebaggrund. Og den er ifølge OECD mere skæv på de norske uddannelser end de danske. Og vi har jo også tal fra et canadisk forskningsprojekt, der viser, at de studerendes uafhængighed af deres forældres indkomst er mindre i Danmark end i Norge. Og det synes jeg faktisk peger i retning i, at den sociale mobilitet er bedre i Danmark.

Men hvad siger du til, at der nu ligger forskning, som specifikt undersøger den sociale uddannelsesmobilitet i Norge og Danmark og konkluderer, at den er nogenlunde ens?

- Jeg vil godt understrege at jeg jo ikke set det forskning, da det ikke er udgivet. Men jeg synes faktisk, at der allerede ligger forskning, der viser nogle interessante ting i forhold til sammensætningen af studerende i Norge. Men jeg er da også helt med på, at man kan gøre det op på forskellige måder, der allesammen har deres styrker og svagheder, siger Yasmin Davali.

Svært at sige om SU spiller ind

Den sociale uddannelsesmobilitet er altså stort set ens i Danmark og Norge. Det er dog ifølge Jens Peter Thomsen svært at sige noget om, hvad det skyldes – og det bliver derfor svært, at spå om effekten af en potentiel SU-reform i Danmark.

- Det kommer lidt an på, hvor specifikt man går ned i detaljen. Altså man kan ikke afvise at udsving i mobiliteten kan skyldes alle mulige ting - for eksempel at Norge laver reformer et givent år, fortæller Jens-Peter Thomsen.

Man skal samtidig være påpasselig med at overføre de norske erfaringer til Danmark. Udmeldinger i regeringens SU-plan er nemlig ikke det samme som det system, man har i Norge.

- Man skal selvfølgelig altid være påpasselig, når man sammenligner to forskellige systemer i to forskellige lande. Men på et overordnet niveau, mener jeg godt, man kan gøre det.

Kora: SU har betydning

Detektor har også spurgt programleder for Arbejdsmarked og Uddannelse hos Kora, Jacob Arendt, om han mener, at regeringens SU-planer kan hæmme den sociale uddannelsesmobilitet.

- Samlet vil jeg mene, at forskningen peger i retning af, at man kan sige, at en mere lånebaseret model vil øge risikoen for social skævhed, siger Jacob Arendt og henviser blandt andet til to danske studier lavet af ham selv og Helena Skyt Nielsen. Begge konkluderer ifølge Jacob Arendt, at SU har en betydning for den sociale skævvridning:

- Vi har to danske studier. Det ene, jeg selv har lavet, som ser på frafald, og det andet lavet af Helena Skyt Nielsen, ser på optagelse på videregående uddannelser. Og selv om de begge to ligger år tilbage peger de på, at størrelsen af SU'en har betydning for unge med en ringere social baggrund.

TILFØJELSE: Detektor har efter udgivelsen af artiklen været i kontakt med Helena Skyt Nielsen, som mener, at ovenstående udlægning af hendes forskning er misvisende. Hendes forskning viser nemlig, at en reduktion af SU-studipendiet uden forbedrede lånemulighederne vil gå ud over studerende, der har forældre med lav indkomst og som samtidig har begrænset mulighed for at låne penge. Men eftersom regeringen ligger op til øge de studerendes lånemulighederne under studiet, kan man ikke på baggrund af Helena Skyt Nielsens forskning sige, at regeringens SU-planer vil øge den sociale skævhed.

Modsatrettede effekter

I Norge ændrede man i 1991 SU-systemet, så man kunne få omlagt noget at sit lån til stipendier, hvis man færdiggjorde til tiden. Og et studie af reformens effekter viser, at den samlet set ikke haft nogen betydning for, hvem der gennemførte, fortæller Jacob Arendt. Dykker man ned i studiet, så kan man dog se af resultatet, at det dækker over to modsatrettede effekter.

– Det var primært unge fra bedre stillede hjem, der gør sig hurtigere færdig på grund af de her økonomiske incitamenter, hvorimod dem fra dårligere stillede hjem faktisk er langsommere og flere falder fra, siger han og tilføjer:

- Resultat underbygges yderligere af et studie af den norske reform i 2002, hvor støtteandelen blev nedsat og låneandelen forøget. Studiet viser, at unge med forældre uden uddannelse i højere grad arbejdede mere ved siden af studierne, som følge af reformen, end ved at lånefinansiere studierne. Der er ikke målt på frafald, men vi ved fra andre studier, at mere arbejde ved siden af studierne kan øge risikoen for frafald.

SU-reform øger risiko for skævvridning

Når man sammenholder norske erfaringer med andet forskning på feltet, mener Arendt at udspillet fra regeringen, som omlægger en del af SU-stipendiet til SU-lån, øger risikoen for en social skævvridning.

- Der er altså nogle af de her studier, der peger på, at mange af dem fra lavere social baggrund enten reagerer de ikke på det økonomiske incitamenter, eller også så optager de simpelthen ikke lån i samme grad som dem med højere social baggrund, og det er blandt andet det, man har set i Norge. Den risiko er der jo også i det reform-udspil, regeringen har lagt frem.

Jens-Peter Thomsen, vil ikke afvise, at der er en risiko for, at den sociale uddannelsesmobilitet bliver lavere, hvis regeringens reform bliver gennemført. Men han vurderer, at risikoen er lille.

- Ud fra det, regeringen har lagt frem, mener jeg ikke, der er grundlag for at sige, at vi ser en målbar effekt

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk