Faktatjek: Har halvdelen af danskerne været i krig med naboen?

Ifølge DR-serien ”I krig med naboen” har næsten halvdelen af alle danskere været i krig med deres nabo. Men den påstand er overdrevet, fortæller Detektor.

I introen til programserien "I krig med naboen" lyder det, at ”næsten hver anden dansker har været i krig." Men det er en overdrivelse, fortæller Detektor. (© (c) DR)

Tirsdag kørte anden og sidste del af DR-programserien ”I krig med naboen” over skærmen. Og ifølge serien har næsten halvdelen af alle danskere oplevet netop det.

I introen til begge programmer lyder det nemlig, at ”næsten hver anden dansker har været i krig (red. med naboen).” Og samme påstand er blevet gentaget på Facebook. Men påstanden er overdrevet, fortæller Detektor.

Eksperter: Konflikt er ikke det samme som krig

Påstanden bygger på en meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Søndagsavisen i 2014. I undersøgelsen har man spurgt danskerne, om de nogensinde har været i konflikt med deres nuværende eller tidligere nabo, underbo, overbo eller genbo.

Her svarer 44 procent "ja", 54 procent svarer "nej", mens to procent svarer "ved ikke". Men ifølge de eksperter, Detektor har talt med, kan man ikke konkludere, at det at have en konflikt, er det samme som at være i krig med sin nabo.

- I undersøgelsen spørges der jo til konflikt, og konflikt kan spænde meget vidt. Så man kan ikke sige, at det at være i konflikt er det samme, som at være i nabokrig, siger professor i konfliktmægling og dr. jur. på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Vibeke Vindeløv til Detektor.

Krig er øverst på konflikttrappen

Heller ikke konfliktmægler Mie Marcussen, som medvirker i DR-programmet, mener, det er retvisende, at oversætte konflikt til krig.

- Man kan være i konflikt på mange forskellige niveauer. En konflikt kan være noget, man har med sine børn om, hvem der smører madpakken. Krig er noget andet, siger hun til Detektor.

Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, bakker kollegerne op.

- Krig er jo, når man tager nogle voldsomme midler i rådighed. Enten over for den anden eller den andens ejendom. Vi bruger faktisk slet ikke ordet krig, men kalder det for åben fjendtlighed. Og det ligger i toppen af den såkaldte konflikttrappe. Altså hvor man enten truer eller bliver fysisk. Men det er langt fra alle konflikter, der når derop, siger han.

DR: Det er tv-sprog

Redaktør på "I krig med naboen", Helle Majbritt Rasmussen, erkender over for Detektor, at det er en stramning at sige, at næsten halvdelen af danskerne har været i krig med deres nabo.

- Det er tv-sprog. Jeg kunne også have sagt, at mange danskere er i konflikt. Det er ikke væsentligt for mig eller programmet, om det er 20 procent, 40 procent eller 90 procent. Det væsentlige er, at der er mange, der har problemstillingen inde på livet.

Hvorfor bruger I tallet, hvis det ikke er vigtigt?

- Jamen, det kunne vi også have valgt ikke at gøre. Og jeg vil gerne vedkende, at det er en stramning for at få programtitlen "I krig med naboen" ind i introen. Resten af programmet handler jo om konflikt.

Mener du, at man skal referere undersøgelser præcist?

- Selvfølgelig skal det, vi siger, være korrekt. Men det her er jo ikke en undersøgelse, der er vigtig for programmet. Hvis det var noget, vi beskæftigede os med igennem programmet, synes jeg, vi skulle bruge den mere præcist, siger hun.

En fjerdedel eller halvdelen?

I forbindelse med programserien har DR og analyseinstituttet Epinion lavet en ny undersøgelse af, hvor mange danskere, der har været i konflikt med deres nabo. Og her er det kun en 26 af danskerne, der svarer, at de har været i konflikt med deres nabo. Det er altså en lavere andel end i YouGov-målingen fra 2014, hvor 44 procent angav, at de havde været i konflikt.

I programserien ”I krig med naboen” bliver der altså sagt ”næsten halvdelen”, mens artikler fra DR.dk bruger de 26 procent. Og på DR2’s Facebookside, har begge tal også været brugt i forskellige opslag om programserien.

De forskellige resultater kan dog skyldes, at der i Epinion-undersøgelsen er blevet spurgt til, om man har haft en konfliktinden for de seneste fem år, mens YouGov har spurgt danskerne, om de nogensindehar oplevet en konflikt. Derfor kan begge resultater godt være korrekte.

Detektor har spurgt redaktør Helle Majbritt Rasmussen, hvorfor programserien ikke bruger DR's egne tal i programmet, når nu de er nyere.

- Den undersøgelse blev lavet på et så sent tidspunkt i forhold til programmet, at vi ikke kunne nu at få det med. Vores program var færdigt og lå klar, da tallene kom, siger hun til Detektor.

Facebook
Twitter