Faktatjek: Har vi Europas højeste pensionsalder?

I debatten om højere pensionsalder påstod Enhedslistens Pelle Dragsted, at vi i Danmark har Europas højeste pensionsalder. Det er dog en sandhed med modifikationer, fortæller Detektor.

Ifølge Pelle Dragsted (EL) har Danmark Europas højeste pensionsalder. Men det afhænger af, om man ser på situationen nu eller i fremtiden, fortæller Detektor. (Foto: JEANNE kORNUM © (c) Scanpix)

Regeringens planer om at hæve pensionsalderen møder modstand hos flere partier på Christiansborg. Og hos Enhedslisten har partiets finansordfører Pelle Dragsted et helt særligt argument for, at det er en dårlig idé. Ifølge ham har vi nemlig i forvejen den højeste pensionsalder i Europa.

- At vi nu, selv om vi har Europas højeste pensionsalder, skal til at hæve den endnu mere, det er efter min mening helt gak gak, sagde ordføreren for nylig i et interview med TV2 News.

Men med en pensionsalder på 65 år bliver Danmark i følge OECD’s liste over formelle pensionsaldre overgået af lande som blandt andet Island og Norge, der i dag har en pensionsalder på 67 år. Også Irland og Portugal, der lader befolkningen forlade arbejdsmarkedet i en alder af 66 år, overgår Danmark.

Og ser man på lande som Sverige, Spanien og Tyskland ligger de på samme niveau med Danmark, fortæller DR2-programmet Detektor.

Pensionsalder stiger i takt med levealderen

Pelle Dragsted kan dog have en pointe. I Danmark har man nemlig vedtaget, at pensionsalderen skal stige til 67 år frem mod år 2022, og at den skal stige yderligere til 68 år i 2030.

Hertil kommer, at et bredt flertal i Folketinge i 2006 blev enige om at lade pensionsalderen stige i takt med den stigende levealder, således at man i gennemsnit kan forvente et otium på 14,5 år. En ændring der kom i forbindelse med den såkaldte Velfærdsreformen.

Aftalen betyder, at politikerne hvert femte år kan beslutte at lade pensionsalderen stige med ét år ad gangen fra år 2030. Hver gang pensionsalderen hæves, skal det dog vedtages politisk.

Højeste pensionsalder i fremtiden

Hvis levealderen stiger som forventet betyder ændringerne fra 2006, at vi i 2040 formentligt først kan forlade arbejdsmarkedet som 70-årige, hvilket ifølge fremtidsscenariet fra EU-Kommissionen vil være det højeste i EU. Der findes ikke lignede tal for hele Europa.

Der er dog en række usikkerheder i forbindelse med den konklusion, fortæller Kristian Kongshøj, der er postdoc ved Center for Komparative Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.

- Med den her rapport skal man selvfølgelig gøre sig klart, at det er et øjebliksbillede taget af kommissionen engang i 2014-2015. Og det betyder, at den allerede nu kan være lidt uddateret, siger han og tilføjer:

- For eksempel er der en reform af pensionssystemet fra Finland, hvor man også har besluttet at indeksere ud fra levealderen, men det er ikke nået at komme med i den her rapport. Og hvis de andre lande gør noget tilsvarende i de kommende år eller årtier, så er situationen en helt anden i år 2040, siger Kristian Kongshøj og påpeger, at Danmark har været tidligt ude med at gennemføre reformer, og at man kan forvente, at andre lande også vil hæve pensionsalderen på et tidspunkt.

Pelle Dragsted holder fast

Detektor har spurgt Pelle Dragsted, hvorfor han siger, at Danmark har Europas højeste pensionsalder, når det nu ikke er tilfældet i øjeblikket. Han har ikke ønsket at lade sig interviewe, men i en mail til redaktionen skriver han, at han ikke ser noget problem i det, han har sagt.

- Jeg synes, det er meget retvisende, hvad jeg siger. Vi har vedtaget Europas højeste pensionsalder, siger han og tilføjer:

- At den ikke er indfaset endnu er jo velkendt. Når vi diskuterer pensionsreformer er det jo selvsagt altid frem i tiden. Når Venstre ønsker en endnu højere pensionsalder, er det jo også fremadrettet.

Se mere om faktatjekket Detektor i aften klokken 23 på DR2.

Ændringer i pensionsalderen:

  • I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, hvor folkepensionsalderen stiger fra 65 til 67 år med effekt fra 2027. Det blev samtidigt besluttet, at pensionsalderen skal følge den gennemsnitlige levetid, som skal reguleres hver femte år med maks et år ad gangen og med virkning fra 2030. Pensionister skal i gennemsnit forvente 14,5 år på pension. Justeringer skal dog vedtages hver gang af forligspartier.

  • Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.

  • I 2015 blev partierne enige om at forhøje pensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030 – således at det i dag er planen, at Folkepensionsalderen fra 2019 og frem til 2022 bliver gradvist hævet til 67 år, og efterfølgende reguleres den yderligere, så folkepensionsalderen i 2030 er 68 år.Venstre-regeringen foreslog med sin 2025-plan i sensommeren at hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år allerede fra 2025.