Faktatjek: Kampfly fra Boeing skaber ikke 10.000 arbejdspladser

Vi får 10.000 danske arbejdspladser, hvis Danmark vælger at købe kampfly fra Boeing. I hvert fald ifølge kampfly-producentens egen reklamekampagne. Men budskabet er overdrevet, fortæller DR’s Detektor.

Ifølge annoncer fra flyproducenten Boing vil købet af deres kampfly give Danmark 10.000 arbejdspladser. Men det er en overdrivelse, fortæller DR's Detektor.

Er du gået forbi et busstoppested, eller har du åbnet en avis i løbet af de seneste par uger, har du formentlig set kampagnen for flyproducenten Boeings nye kampfly, Super Hornet. I annoncerne skriver Boeing, at ”valget af netop deres kampfly vil medføre 10.000 danske arbejdspladser”. Og på Boeings hjemmeside gentages budskabet i en reklamefilm, hvori det lyder:

- Og så betyder valget af Super Hornet 10.000 danske arbejdspladser inden for produktion, forskning og udvikling.

Men der er ikke tale om 10.000 permanente arbejdspladser, fortæller DR’s Detektor. Faktisk vil købet i gennemsnit blot medføre omkring 500 arbejdspladser på årsbasis. Effekten skal nemlig fordeles over en 20-årig periode – og på lang sigt vil effekten ifølge de økonomiske modeller være nul permanente arbejdspladser.

Boeings annoncer kan derfor risikere at snyde modtageren, lyder det fra lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet Jens Ringsmose:

- Det her ligger på kanten af noget, der minder om manipulation. Fordi der er nok ikke nogen tvivl om, at de mennesker, der står bag kampagnen, udmærket er klar over, hvad for et billede de skaber i hovedet på gennemsnitsdanskeren - nemlig et billede af, at her er 10.000 nye stillinger til 10.000 danskere over en rum tid - og det er ikke det, der er tale om, siger han.

I gennemsnit 500 personer

Boeing baserer deres annoncer på en rapport bestilt hos konsulentfirmaet Damvad Analytics, som udkom i 2014. I rapporten har Damvad Analytics ved hjælp af økonomiske modeller regnet sig frem til, at indkøb af Boeings kampfly for 25 milliarder kroner vil medføre 10.800 job – hvis Boeing vel at mærke forpligter sig til at indgå et industrielt samarbejde med danske virksomheder om tilbagekøb for et tilsvarende beløb.

Men de 10.800 job er opgjort i såkaldte årsværk, forklarer Kristian Mørk Puggaard, som står bag rapporten fra Damvad Analytics:

- I vores rapport skal man forstå de 10.800 jobs som 10.800 årsværk – det vil sige personer, der arbejder fuld tid 37 timer om ugen i et år. Og det er så fordelt over en tyveårig periode, siger han til Detektor.

Og 10.800 årsværk over en tyveårig periode er ikke det samme som 10.000 arbejdspladser, forklarer Erik Bjørsted, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

- Når man hører ordet arbejdsplads, så vil man jo nok tænke, at om de her cirka 20 år, så er beskæftigelsen målt i hoveder cirka 10.000 personer højere. Men det er ikke det, der menes. Det man skal forstå her, det er, at de her 10.000 årsværk er noget, der er spredt ud over 20 år. Så beskæftigelseseffekten de enkelte år, den er meget mindre - den er måske i omegnen af 500 personer, siger Erik Bjørsted til Detektor.

Ikke permanente job

Udover at der ikke nødvendigvis er tale om, at der bliver skabt 10.000 nye arbejdspladser til 10.000 forskellige personer, så er der heller ikke tale om permanente job på lang sigt. - Det, der vil ske ifølge de her økonomiske modeller, det er, at der ikke er tale om permanente jobeffekter – faktisk er der tale om et stort rundt 0, siger Erik Bjørsted.

Ifølge de økonomisk teorier forsvinder beskæftigelseseffekterne af offentlige investeringer nemlig på lang sigt, siger Erik Bjørsted.

- På et tidspunkt vil effekten ebbe ud. Der er en stor diskussion om, hvor hurtigt det går - om det er 5, 10, 20 år eller måske endnu længere - men det korte og lange er, at hvis vi kigger ud på den helt lange bane, så er det ikke noget, der skaber permanente job i Danmark.

Medregner ikke jobtab fra andre investeringer

Beskæftigelseseffekterne vil altså i gennemsnit være 500 årsværk, hvis man deler de godt 10.000 årsværk ud på hele den 20-årige periode. Men de 25 milliarder kroner til nye kampfly, som beregningen bygger på, er ikke bare penge, Danmark har stående på en konto. De skal findes et sted, forklarer Erik Bjørsted:

- Det, man ikke får taget højde for i den her type beregninger, er, hvor pengene kommer fra. Kommer de fra det offentlige forbrug eller kommer de fra andre offentlige bygge-anlægsinvesteringer, siger han og tilføjer:

- Når man tager det fra enten det offentlige forbrug eller fra andre offentlige bygge-anlægsinvesteringer, så vil der være et jobtab forbundet med det, og det betyder, at nettoeffekten vil blive mindre, end de her 10.000 årsværk, siger han til Detektor.

Men den regnemetode er dog helt almindelig, tilføjer Erik Bjørsted:

- Når man foretager denne her type beregninger, så er det sådan set helt normalt at antage, at man har de her penge og så se, hvad det giver af job. Man skal så bare være opmærksom på, at det kun er den ene del af ligningen, man har med.

Eventuel aftale er ukendt

Kristian Mørk Puggaard fra Damvad Analytics er enig i, at man ved et eventuelt køb af kampflyene går glip af de arbejdspladser, der kunne være skabt, hvis Danmark havde brugt pengene anderledes.

- Vi har regnet ud fra de forudsætninger, at politikkerne har valgt at sige, vi skal have nye kampfly, og vi har valgt at sige, at det skal koste 25 mia. kroner. Og det er klart, at havde man brugt dem på noget andet, så kunne det også have skabt arbejdspladser. Men det, man skal sammenholde vores rapport med, der er en situation, hvor man køber kampfly for 25 milliarder, men ikke har et industrielt samarbejde ved siden af, siger Kristian Mørk Puggaard og tilføjer at de 10.800 årsværk er afhængige af, hvilken aftale der bliver indgået mellem Boeing og Danmark, hvis politikerne vælger at investere i Super Hornet:

- Vi kan være ret sikre på, at de 10.800 årsværk er det bedste bud på, hvad der vil ske i dansk økonomi, hvis man laver en indsats, som den vi har regnet på. Men vi ved jo ikke, hvad der sker hen ad vejen, og hvilken aftale de indgår med den danske stat, forklarer Kristian Mørk Puggaard.

Boeing: Ikke vores intention at manipulere

Detektor har spurgt Boeing, hvorfor de påstår, at valget af Super Hornet vil medføre 10.000 danske arbejdspladser:

- Vores intention er bestemt ikke at manipulere de danske borgere, især ikke i en kampagne, der er meget synlig i offentligheden. De 10.000 arbejdspladser er en overskrift, som vi har brugt i vores seneste informations-kampagne. Og alle steder, hvor det har været muligt, har vi henvist til Damvad-studiet som vores kilde, skriver Boeing i en mail til Detektor.

Kampfly-producenten skriver desuden, at de er opmærksomme på, at de arbejdspladser, der bliver skabt som følge af investeringen, ikke er faste arbejdspladser:

- Disse arbejdspladser er i sagens natur ikke permanente arbejdspladser – og Boeing har aldrig påstået, at de er det.

Se mere om faktatjekket i Detektor på DR2 i aften klokken 21.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter