Det mørke brød spækket med kerner og fuldkorn kommer faktisk fra Tyrkiet. I hvert fald ifølge SAS' nyeste reklamevideo.

Men det er noget sludder, mener Bettina Buhl, der er museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets kulturhistorie på Det Grønne Museum.

- Der er ikke nogen, der ved, hvor rugbrødet eller rugen stammer fra. Men danskerne har brugt rug siden bronzealderen, siger Bettina Buhl og fortsætter:

- Rugbrødet er meget dansk. Man kan sagtens have rugbrød andre steder, men med den måde, vi har brugt det på, og den betydning, det har haft i dansk madhistorie, kan det kun være dansk.

Også Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet, er noget skeptisk omkring påstanden.

- Jeg er ret overbevist om, at når vi går tilbage i danske kogebøger og dansk madkultur, så er rugbrødet altså noget særligt dansk.

Hun kan ikke udelukke, om der skulle være en gammel opskrift på brødet fra Tyrkiet, men hun mener altså godt, vi kan blive ved med at tage æren for det.

- Jeg vil mene, at vi med god samvittighed kan tage rugbrødet på den danske side.

I videoen er der sort-hvid-optagelser af cykler med lad på fronten, mens speakeren kalder dem 'tyske cykler', hvorefter der klippes til optagelser med en Christiniacykel i fokus.

Den første cykellignende opfindelse blev opfundet af en tysker.

Og også ideen med at ideen med at lave et cykelstativ med en kasse er også tysk, siger Mette Byriel-Thygesen.

Men selvom vores naboland fik ideen til ladcyklen, så har vi været bedre til at brande den.

Det har vi blandt andet gjort gennem et par justeringer, der får den til at skille sig ud, og det gør den dansk.

- Christianiacyklen har jo sit særlige udtryk, lyder det fra Nationalmuseets museumsinspektør.

Her fremhæver hun, at den er mere robust, at ladet er lavet af træ, og så har den originale model i øvrigt tre prikker, som også er fristaden Christianias kendetegn.

Selvom smørrebrød nærmest er danskernes uofficielle nationalret, så er grundidéen i den åbne sandwich faktisk hollandsk, fortæller Mette Byriel-Thygesen fra Nationalmuseet.

- Men den danske version er den, man i hele verden forbinder smørrebrødet med i dag. Og det er anderledes end den hollandske version, siger hun.

- Det, der er typisk ved dansk smørrebrød, er, at man har brugt alle mulige former for særligt danske råvarer som kartofler. Det ved jeg, man ikke bruger på samme måde i Holland.

Museumsinspektøren Bettina Buhl fra Det Grønne Museum stemmer i.

- Man kan sige, at det danske folk altid er blevet inspireret. Og fordi vi har haft en udpræget herregårdskultur, så har man rejst til kulturcentre rundt om i Europa. Og der har de jo taget inspiration med hjem.

Men kan man sige, at smørrebrød er hollandsk?

- Nej, det kan man i hvert fald ikke.

I reklamen siger en far med en baby tak til Schweiz for barselsorloven. Men, men, men..

Selvom den er god nok, at orloven stammer fra Schweiz, så ser den markant forskellig ud i de to lande.

Tilsammen har danske forældre ret til 52 ugers orlov, hvor en del af perioden er lønnet eller med mulighed for understøttelse.

Derfor tror Mette Byriel-Thygesen, at opfattelsen af den som skandinavisk bunder i, at skandinavierne altså virkelig har taget den til sig.

- Vi har lang barselsorlov, og rigtig mange tager barsel. Og vi er jo også det sted i verden, hvor mænd tager mest barsel, siger hun.

Herhjemme tager danske kvinder cirka 231 dages barselsorlov, mens mænd er på barsel i gennemsnit 25 dage. I Schweiz har fædre slet ikke ret til noget betalt barsel.

- Vi har en meget tydelig politik omkring mænd og kvinder i forhold til rettigheder, familie og arbejdsmarkedet. Det kan også være grunden til, man tænker, at her må barselsorloven også være opstået, fordi man forbinder mænd og kvinder med at være meget lige, siger Nationalmussets inspektør, Mette Byriel-Thygesen.

Lakridsen er kinesisk, de svenske kötbullar er fra Tyrkiet, wienerbrødet fra Østrig og papirklipsen fra USA, afslører Mette Byriel-Thygesen.

Betyder det så, at du fremover ikke kan pege turisterne i retning af winerbrød - eller grine af dem, når de skal forsøge sig med danske saltlakridser?

Nej.

Ifølge de to museumsinspektører, handler mad og tings 'danskhed' nemlig ikke udelukkende om, hvor noget lige er opfundet.

Det handler i lige så høj grad om, hvilken kultur der er bygget op om maden eller traditionen.

- Jeg synes ikke, at man behøver at gøre det op i, hvem der kom først tidsmæssigt. Man skal mere gøre det op i betydning, siger Bettina Buhl.

Mette Byriel-Thygesen er enig. Om noget er dansk, afhænger ikke af, om det er opfundet i Danmark:

- Noget er jo dansk, når danskerne tager det til sig, og når de laver deres egen version af det, fortæller Mette Byriel-Thygesen og tilføjer:

- Jeg synes, det er en stor misforståelse at sige, fordi tingene ikke er opfundet her, så kan det ikke være noget, vi forbinder med at være dansk eller skandinavisk. Jeg synes i høj grad, det handler om, hvordan man tager opfindelserne, madvarerne og traditionerne til sig.

Men hvorfor er det egentlig, at det gør så ondt på vores nationale stolthed, hvis vores yndlingsbrød eller ikoniske ladcykel ikke lige blev opfundet i Danmark?

- SAS-reklamen går ind og punkterer myten om Skandinavien som noget særligt, for den siger, at alt det, vi står for, har vi kopieret fra andre steder, siger Mette Byriel-Thygesen. Og det strider imod vores selvfølelse, siger hun.

- Vi kan godt lide fortællingen om, at vi er noget særligt.

Opdatering: Artiklen er opdateret med uddybning af, at både cyklen og ladcyklen er tyske opfindelser.