Faktatjek: Kan EU kræve nedskæringer i den offentlige sektor?

Folkebevægelsen mod EU langer i en Facebook-video ud efter EU. Men påstandene i videoen holder ikke til et faktatjek, fortæller Detektor.

(Foto: Nils Meilang © (c) Scanpix)

EU har gennem tiden fået skyld for at blande sig i mange ting i Danmark.

For nylig lagde Folkebevægelsen mod EU en video på Facebook, hvor Folkebevægelsens forkvinde, Rina Ronja Kari, fortæller, at EU har en lang række krav til Danmark, som har været med til, at 2000 offentligt ansatte blev fyret sidste år.

Men EU har ingen krav til størrelsen på den offentlige sektor, og altså ingen krav til hverken nedskæringer eller fyringer. Det fortæller DR2-programmet Detektor.

Ekspert: EU kan ikke skære i velfærden

Udsagnet i videoen holder ikke. EU kan nemlig ikke bestemme over den danske velfærd, fortæller institutleder på Business and Politics på Copenhagen Business School, Caroline De La Porte:

- EU har aldrig stillet nogle krav til, at der skal skæres i den danske velfærd.

EU kan kun kræve noget, hvis de har et juridisk grundlag til at gøre det. Og inden for velfærdspolitik og alt, der har at gøre med offentlig politik, der har EU ikke juridisk grundlag, og dermed kan EU ikke kræve noget af de danske politikere.

- EU har ikke ret til at kræve nedskæringer. Der har EU ingen kompetencer, siger Caroline De La Porte.

Det samme bekræfter Europa-kommissionen, som skriver i en mail til Detektor, at kommissionen ikke har givet anbefalinger om, at Danmark skal skære ned på antallet af ansatte i den offentlige sektor.

Finansministeriet: EU har ikke krævet fyringer

Detektor har også spurgt dem, der har ansvaret for Danmarks pengekasse, nemlig Finansministeriet, for at finde ud af, om EU på noget tidspunkt har krævet nedskæringer i den offentlige sektor.

- EU har ikke krævet - og kan ikke kræve - nedskæringer i den offentlige sektor i Danmark. Danmark kan frit vælge størrelsen på sin offentlige sektor, forklarer Finansministeriet.

EU har regler for, hvor stort underskud og hvor meget gæld et medlemsland må have. Altså balancen mellem indtægter og udgifter. Men EU kan ikke på baggrund af de regler kræve nedskæringer.

De kan i ekstreme tilfælde give anbefalinger for eksempel nedskæringer i den offentlige sektor, men det er aldrig sket i Danmarks tilfælde, understreger ministeriet.

Danske politikeres ansvar

Samme konklusion lyder fra institutleder på CBS Caroline de la Porte

- Det er regeringen, der inden for det offentlige budget bestemmer, hvilke områder, der skal prioriteres og nedprioriteres, forklarer hun.

De regler står i to økonomiske pagter, nemlig den såkaldte Finanspagt og Stabilitets- og Vækstpagten. Medlemslandene har vedtaget, at landende maksimalt må have en offentlig gæld på 60 procent af BNP, at man maksimalt må have et budgetunderskud på 3 procent af BNP og strukturelt budgetunderskud på maksimalt 0,5 procent af BNP – eller faktisk 1 procent af BNP, hvis man som Danmark har en meget lav samlet gæld.

Samlet set kan man sige om de to pagter, at EU kan stille krav om hverken indtægter eller udgifter. Men EU stiller krav til, at der er balance imellem dem - altså at udgifter ikke overstiger indtægter.

Folkebevægelsen: EU’s krav er for stramme

Rina Ronja Kari forklarer til Detektor, at hun er enig i, at EU ikke har krævet et bestemt antal fyringer af offentlig ansatte, men at EU har stramme krav til budgetterne. Hun henviser også til, at EU kan komme med såkaldte henstillinger – altså anbefalinger – til et lands økonomi.

- EU har nogle stramme regler til budgetterne og i forhold til, hvor mange penge vi må bruge i forhold til, hvor meget vi får ind. EU har nogle henstillinger til økonomien, der siger, at medlemslandene skal gøre sådan og sådan, siger hun.

Detektor har spurgt flere eksperter om anbefalingerne – dét, der lidt teknisk hedder henstillinger - er krav fra EU. Men det afviser de.

Anbefalingerne er kun juridisk bindende, hvis de handler om at forbedre underskud eller gæld. De er ikke juridisk bindende, hvis de handler om andet, for eksempel at skære ned i den offentlige sektor eller anbefalinger om at lave reformer.

Kritik af finanspagt

Alligevel mener Rina Ronja Kari, at EU har nogle stramme krav til økonomien, som betyder forringelser.

- EU-reglerne i finanspagten er blevet kritiseret af andre, blandt andet nobelprismodtageren Joseph Stiglitz. Han har kaldt den en ’selvmordspagt’, fordi den betyder nedskæringer i velfærden, siger hun og anerkender, at Joseph Stiglitz ikke har henvist specifikt til Danmark.

Detektor har skrevet og ringet til Joseph Stiglitz for at få bekræftet Rina Ronja Karis udlægning af hans kritik af finanspagten, men han er endnu ikke vendt tilbage.

Se mere om faktatjekket i aften kl. 21.00 på DR2.