Faktatjek: Kirkeskatten falder men kirken får flere penge

Kirkeminister Bertel Haarder (V) kommer med modsatrettede udmeldinger om kirkeskattens udvikling. Detektor har set på, hvad der er op og ned, og hvorfor kirkens indtægter stiger, mens mange offentlige institutioner skal spare.

Inden for seks måneder er kirkeminister Bertel Haarder (V) kommet med to modsatrettede udtalelser om kirkeskattens udvikling. (Foto: Thomas lekfeldt © (c) Scanpix)

Debatten om Folkekirkens økonomi fortsætter, og nu er kirkeminister Bertel Haarder (V) gået ind i diskussionen. Han mener nemlig, at folkekirkens udgifter er for høje.

- Kirkeskatten er steget lige bortset fra de sidste to år. Der er kirkeskatten faktisk faldet. Og det er heller ikke for tidligt. Og mit mål er altså, at den skal falde yderligere, sagde han til Radio24syv den 6. maj.

Det er dog ikke længe siden, Bertel Haarder kom med en anden udmelding. I november sidste år udtalte han nemlig, at kirkeskatten var faldet i fire år.

- De seneste fire år er der heldigvis sket et lille fald, lød det i en pressemeddelelse fra kirkeministeriet.

Men hvad er så det rigtige? DR's Detektor har dykket ned i tallene, som viser, at det er Bertel Haarders udtalelse fra november, som er rigtig. Til gengæld er det forkert, at kirkeskatten er steget bortset fra de sidste to år. Faktisk har det været faldende siden 2011.

Som det fremgår af grafikken oven for, er kirkeskatten dog kun faldet ganske lidt.

Bertel Haarder erkender fejl

Detektor har spurgt Bertel Haarder, hvorfor han siger, at kirkeskatten har været stigende, bortset fra de sidste to år, når tallene nu viser, at kirkeskatten har været faldende.

- Jeg troede kun, at det var de sidste par år. Men det er da dejligt, at den er faldet.

Men er det ikke vigtigt at være præcis, når man udtaler sig som minister?

- Jo, selvfølgelig. Men jeg sidder jo der, og har ikke et leksikon foran mig eller mine embedsmænd med. Min pointe er, at den var stigende igennem flere år, men har været faldende de senere år. At den så har været faldende i flere år, end jeg sagde, det glæder mig bare. Og jeg vil godt understrege, at det ikke har været min mening at overdrive.

Ekspert: Provenuet er det mest retvissende

Skatteprocenten er faktisk ikke den mest retvissende indikator for folkekirkens økonomi. I stedet bør man kigge på det faktiske antal kroner og øre, som kirken har i indtægt over skatten, mener Sidsel Kjems fra Københavns Universitet, som er i gang med at skrive en p.hd. om folkekirkens økonomi. Og gør man det, kan man se, at folkekirkens indtægt fra kirkeskatten faktisk har været stigende:

– Det er mest interessant at se på skatteprovenuet. Kirkens skatteindtægter kan nemlig godt stige selvom kirkeskattenprocenten falder. Det har noget at gøre med det, der hedder realvækst. Hvis væksten i samfundet overstiger faldet i skatteprocenten, vil folkekirken alligevel modtage flere penge over kirkeskatten, siger Sidsel Kjems til Detektor.

Kirken kan spare op

På trods af stigende indtægter fra kirkeskatten reguleres folkekirkens økonomi ikke på samme måde som de fleste offentlige institutioner. Her får institutionerne typisk en økonomisk ramme på finansloven over, hvor meget de kan bruge det givne år. Hvis institutionerne ikke bruger hele den ramme er logikken, at den ramme, de har fået tildelt, har været for stor, hvilket betyder, at de formentlig får færre penge på næste års finanslov.

De offentlige institutioner, der får penge over finansloven, har derfor god grund til at bruge alle de penge, de får bevilliget. Det betyder blandt andet, at mange institutioner ikke sparer penge op til senere brug. Men sådan fungerer det ikke for folkekirkens vedkommende.

– I princippet har politikerne mulighed for at regulere kirkens indtægter via lovgivning, men det er der simpelthen ikke tradition for at gøre. Tværtimod er Folketinget gået den anden vej, siger Sidsel Kjems og uddyber:

- I 2003 fjernede Folketinget den mulighed, kommunalbestyrelserne hidtil havde haft for at sige nej til stigninger i kirkeskatten. Det skal dog siges, at kommunernes muligheder var begrænsede, og derfor handlede det mere om et signal, siger hun.

Bertel Haarder: Kirken skal spare

Selvom Bertel Haarder har begrænset mulighed for et regulere kirkeskatten, vil han opfordre menighedsrådene til spare fremover:

- Mit budskab er, at nu skal de holde igen. Jeg er sikker på, at hvis man ville, så kunne man godt nedsætte kirkeskatprocenten i de fleste sogne. Og det vil også være min klare opfordring, når jeg mødes med menighedsrådsforeningen inden så længe, siger han og peger på en række konkrete områder, hvor han mener, der kunne spares:

- Man kan sælge kirkegårdsjord, man kan samarbejde omkring personale med nabosogne, og der er måske også nogle, der kunne klare sig med deltidsansatte i stedet for fuldtidsansatte. Men jeg kan jo kun opfordre, og det gør jeg så til gengæld også, siger han.

En skat eller et kontingent?

Et af de afgørende punkter i forhold til folkekirkens økonomi er diskussionen om, hvorvidt kirkeskatten overhovedet er en reel skat, eller om den i stedet skal betragtes som et medlemskontingent. Sidsel Kjems mener, der afhænger af, hvor meget betydning man tillægger det, at folkekirken opkræver pengene over skatten.

– Det handler om, hvor meget vægt man tillægger opkrævningsformen. Dem der ser kirkeskatten som et medlemskontingent mener, at opkrævningsformen er en teknikalitet. Men en økonom som mig ser på det, der sker. Og det, der rent faktisk sker, er, at danskerne betaler det som en skat. Det sker per automatik, siger hun.

Professor ved Københavns Universitet Niels Kærgård, der også har forsket i folkekirkens økonomi, mener imidlertid ikke, at kirkeskatten skal betragtes som en reel skat.

– Man kan se det som et medlemskontingent, da det er noget, man kan slippe for at betale, siger han men tilføjer dog, at det ikke er helt sort-hvidt og medgiver, at der kan stilles spørgsmål ved, hvor frivilligt det egentligt er:

– Diskussionen går også på, om det er et bevidst valg, eller om det er noget, der sker, fordi vi blev døbt, da vi var børn.

Detektor har spurgt Bertel Haarder, hvorfor folkekirken kan opkræve penge over skatten, når der nu er diskussion om, hvorvidt det overhovedet er en skat.

- Det er fordi det er praktisk, og fordi 77 procent af borgerne er medlem af folkekirken. Men hvis det ryger ned 50 procent, ændrer det sig selvfølgelig ligesom mange andre ting. Så er det noget, vi kigger på, siger han.