FAKTATJEK: Kommer ”danskere” i undertal inden næste århundredeskifte?

Detektor har set på de nyeste befolkningsfremskrivninger, efter Rasmus Jarlov (K) delte en 10 år gammel artikel. Og statistikkerne giver i dag et noget andet billede end tidligere forudset.

- Det løber mig koldt ned ad ryggen.

Sådan lød det fra politikeren Rasmus Jarlov (K), da han delte en over ti år gammel artikel på Twitter, som derfor har fået nyt liv på de sociale medier.

https://twitter.com/RasmusJarlov/status/976968481718628354?ref_src=twsrc%5Etfw

Artiklen fra 2005 er udgivet af Berlingske. De konkluderede dengang, at efterkommere af nutidens udenlandske statsborgere og fremtidige indvandrere vil udgøre et flertal i Danmark, inden vi når år 2100.

Detektor-redaktionen har derfor kigget på de nyeste officielle tal.

”Danskere” kommer ikke i undertal

Den nyeste befolkningsfremskrivning, der er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med forskningsinstitutionen DREAM, viser, at der vil være 7.270.061 personer i Danmark i år 2100. Af dem vil 1.555.469 personer eller hvad der svarer til 21,4 procent være indvandrere og efterkommere. Ifølge fremskrivningen er vi altså langt fra situationen, hvor personer, der i statistikken kategoriseres som indvandrere og efterkommere, vil være i overtal.

Men der er faktisk tale om en markant stigning, hvis vi sammenligner med i dag. I år 2017 var der 5.748.769 personer i Danmark, hvoraf 741.572 - eller hvad der svarer til 12,9 procent - var indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere vil derfor ifølge den nyeste fremskrivning udgøre en større andel af befolkningen i Danmark i år 2100 end i dag.

En af forventningerne i artiklen fra år 2005 var, at antallet af personer med dansk oprindelse ville falde i fremtiden, men det modsatte har vist sig at være tilfældet. Antallet af personer med dansk oprindelse er nemlig steget, og forventningen til udviklingen i fremtiden er, at antallet vil fortsætte med at stige frem imod år 2100.

Det skyldes blandt andet, at fremskrivningen i dag er mere optimistisk i forhold til, hvor gamle vi kan forvente at blive.

Usikkerhederne er betragtelige

Når DREAM og Danmarks Statistik hvert år laver en ny befolkningsfremskrivning, så er der betydelige usikkerheder ved den:

- Fremskrivningerne repræsenterer det på nuværende tidspunkt bedste bud på, hvordan befolkningen i Danmark udvikler sig i fremtiden, siger Marianne Frank Hansen, der er souschef ved DREAM, til Detektor, og uddyber:

- Usikkerhederne ved befolkningsfremskrivningerne er ganske betragtelige, når man forsøger at sige noget om antallet af personer så langt ude i fremtiden. Det er mange bagvedliggende antagelser, der kan ændre sig, og det vil påvirke nøjagtigheden af befolkningsfremskrivningen.

Særlige definitioner bag statistik

Da Rasmus Jarlov deler den gamle artikel, skriver han, at ”Der kommer færre udlændinge til Danmark lige i disse år, men et DK med danskere i mindretal rykker alligevel stadig nærmere hvert år”.

Ifølge de officielle statistikker, vil vi Danmark ikke opleve, at personer med dansk oprindelse er kommet i undertal inden år 2100, men fremskrivninger forudsiger, at andelen af indvandrere og efterkommere vil stige, og dermed har Rasmus Jarlov altså ret i, at vi nærmer os en situation, hvor de personer, som statistikkerne kalder personer med dansk oprindelse, vil være i mindretal.

For at optræde som en person med dansk oprindelse, skal man have mindst en forælder, der født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Derfor er børn med blot en indvandrerforælder ikke nødvendigvis kategoriseret som efterkommere i statistikkerne. Hvis barnet har mindst en forælder, der opfylder kravet om at være født i Danmark og har dansk statsborgerskab, så vil barnet tælle med i statistikkerne som værende af dansk oprindelse.

Jarlov: Statistikkerne undervurderer

Der er altså ikke knyttet et krav om en bestemt opholdstid i Danmark, før man tæller med som dansk oprindelse, og derfor mener Rasmus Jarlov, at statistikkerne underestimerer hans pointe:

- Statistikkerne undervurderer den ændring, der sker i befolkningen, fordi tredje generation i meget høj grad glider ud af statistikkerne, siger Rasmus Jarlov og tilføjer:

- Man kan altid diskutere, hvornår folk er danske, men der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden får nogle etniske mindretal, som kommer til, at skulle tælles i mange hundredetusinde, hvis ikke vi er oppe i milliontal.

Berlingskes artikel fra 2005 bygger på en anden metode end de officielle tal. Detektor har derfor ikke faktatjekket, om Berlingskes artikel fra 2005 var rigtig, da den blev publiceret.

Facebook
Twitter