Debatten om folkekirken - og ikke mindst finansieringen af den - er endnu engang blusset op. Denne gang fordi Ateistisk Selskab den seneste tid har kørt en større kampagne, hvor foreningen blandt andet gør opmærksom på prisen for den danske folkekirke:

- Folkekirken koster hvert år danskerne otte milliarder kroner. Det er mere end Rigshospitalet. Det er mere, end vi bruger på politiet, lyder det fra Ateistisk Selskabs formand, Anders Stjernholm, i en video på foreningens hjemmeside.

DR's Detektor har gennemgået regnskaberne for de tre institutioner - en gennemgang der viser, at placeringen som den dyreste afhænger af, hvordan man gør tallene op.

Politiet bruger flere penge

Ateistisk Selskab bygger påstanden på tal fra Sidsel Kjems, ph.d-studerende ved Københavns Universitet, der blandt andet forsker i økonomien omkring den danske folkekirke.

Ifølge hendes opgørelse kostede folkekirken danskerne 8,3 milliarder kroner i 2014, politiet kostede 8,4 milliarder kroner, mens Rigshospitalet løb op i 7 milliarder kroner.

Detektor har også tjekket tallene i årsrapporterne for henholdsvis folkekirken, Rigshospitalet og politiet. Og følger man Sidsel Kjems opgørelsesmetode er det korrekt, at folkekirken koster danskerne 1,3 milliarder kroner mere end Rigshospitalet. Politiet kostede derimod omkring 100 millioner kroner mere end folkekirken.

Tager anklagemyndighed ud

Detektor har forholdt Anders Stjernholm tallene. Men han fortæller, at han når frem til, at folkekirken koster mere end politiet, ved at trække udgifterne til de lokale anklagemyndigheder fra politiets udgifter.

- Jeg vil godt indrømme, at jeg faktisk ikke havde regnet på det, da jeg lavede videoen. Men jeg gættede på, at folkekirken ville være dyrere, hvis man tog anklagemyndigheden ud. Og det viser jeres gennemgang jo, at jeg havde ret i.

Detektor har gennemgået politiets og anklagemyndighedens årsrapport, og af den fremgår det, at den lokale anklagemyndighed havde samlede omkostninger for lige knap 500 millioner kroner. Hvis man trækker de udgifter fra politiets samlede udgifter, så får Anders Stjernholm altså ret i, at folkekirken koster danskerne flere penge end både Rigshospitalet og politiet.

Detektor har været i kontakt med både Finansministeriet og Justitsministeriet, som fortæller, at anklagemyndigheden og politiet er samlet organisatorisk ude i de enkelte politikredse. Eksempelvis er de personer, som arbejder for den lokale anklagemyndighed ansat i politikredsen og sidder også under samme tag som politiet. Alligevel holder Anders Stjernholm fast i, at den lokale anklagemyndighed skal holdes ude af regnskabet.

- Blot fordi det er svært regnskabsteknisk at se de to uafhængige, kan jeg jo godt gøre det i min sammenligning, siger han til Detektor.

Æbler og pærer

Uanset hvordan man opgør tallene, skal man ifølge de eksperter, Detektor har talt med være klar over, hvad man vil fortælle, når man sammenligner de tre institutioner. De udfører nemlig vidt forskellige opgaver:

- Man kan godt sammenligne på et overordnet niveau, for at man kan se, hvilke organisation der koster mest. Men det er problematisk at bruge sammenligningen til at konkludere, om der bliver brugt for mange eller for få penge på eksempelvis kirken. De tre institutioner er nemlig vidt forskellige, og de udfører vidt forskellige opgaver, fortæller lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Ulf Michael Bergman.

Samme melding lyder fra Sidsel Kjems:

- De tre institutioner løser forskellige opgaver. En overordnet sammenligning af økonomien i de tre institutioner er derfor en sammenligning af mængden af ressourcer, samfundet tilfører hver institution. Det giver altså en idé om størrelsen af de forskelige institutioner, relativt til hinanden, siger Sidsel Kjems og fortsætter:

- Hvis man vil vide noget om institutionernes produktivitet eller effektivitet, skal man sammenligne deres varetagelse af de opgaver, de løser. Og det er langt vanskeligere. En sammenligning af, hvor mange ressourcer samfundet bruger på institutionerne, siger altså ikke noget om, hvorvidt institutionerne er gode eller dårlige til at løse deres opgaver. Eller om den får for mange eller for få ressourcer til at løse deres opgaver.

Stjernholm: Forskellen er pointen

Anders Stjernholm fortæller til Detektor, at han er helt bevidst om, at de tre institutioner er forskellige.

- Jeg er med på, at man selvfølgelig skal være varsom med at sammenligne så forskellige institutioner. Men lige i den her sammenhæng er pointen med sammenligningen jo netop at vise, at folkekirken er dyr, siger han og tilføjer:

- Og i forhold til, hvor vigtige de to andre institutioner er, mener jeg, det er bemærkelsesværdigt, hvor dyr folkekirken er. Det er rigtig mange penge.

Sammenligner indtægter og udgifter

Det er ikke kun de opgaver, de tre institutioner varetager, som gør dem vanskelige at sammenligne. Folkekirken finansieres nemlig ikke på samme måde som Rigshospitalet og politiet. Sidsel Kjems har derfor ikke kunne sammenligne omkostningerne ved de tre institutioner én til én.

- Politiet og Rigshospitalet udgifter dækkes hovedsageligt af bevillinger fra den generelle skatteopkrævning. Jeg har valgt at se på, hvor mange penge de to institutioner har brugt de enkelte år - altså udgifter - for at fange eventuelle ekstrabevillinger, samt mer- eller mindre forbrug for det aktuelle år.

Folkekirkens indtægter stammer derimod hovedsageligt fra kirkeskatten. Og folkekirken har større frihedsgrader til at råde over sine penge end politiet og Rigshospitalet har, siger hun.

- Kirken kan vælge at gemme penge til senere år eller bruge penge, som stammer fra tidligere år. Så hvis man vil vide, hvor mange penge samfundet har tilført til folkekirken de enkelte år, er det retvisende at se på indtægterne, som viser, hvor mange penge kirken får tilført de enkelte år, siger hun.