Regeringens planer om at afskaffe den omstridte lov om randzoner, der betyder at landmænd ikke må dyrke jorden langs søer og vandløb, bliver mødt af klapsalver i landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som er kritiske over for vand- og naturplaner. Ifølge organisationen har randzonerne nemlig ingen effekt.
- Her er lidt fakta, som også er til at forstå inde på Rådhuspladsen: Indtil nu er der ingen, der har kunnet påvise, at randzonerne rent faktisk har haft en effekt, lød det fra Formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen i et indlæg i Politiken d. 14. oktober. En påstand der også kan findes på foreningens hjemmeside.
Det er dog ikke korrekt, at der ikke er påvist effekter ved randzoner. Detektor har været i kontakt med en række udenlandske og danske forskere, som alle fortæller, at randzoner har en effekt på udledningen af næringsstoffer. Dels fordi de nogle steder fungerer som en buffer, der bremser udledningen af fosfor i vandløb og søer, og dels i forhold til udvaskningen af nitrat, som i nogle tilfælde er mindre i de ikke opdyrkede randzoner.
Randzoner dæmmer op for fosfor
Både dansk og udenlandsk forskning viser, at randzoner i nogle tilfælde bremser udledningen af næringsstoffet fosfor – et stof der gavner landbrugets afgrøder, men som kan gøre skade i vandmiljøet. Det fortæller ph.d. og professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Brian Kronvang.
-Når det regner kraftigt eller sneen smelter, transporterer vandet fosfor fra marken og ned mod vandløbet via såkaldte skyllerender. Men når vandet løber ind over randzonen filtreres noget fosfor fra vandet, inden det når ned i vandløbet. Og jo bredere randzoner, jo mere fosfor bremses inden det når vandløbet, siger han til Detektor, men understreger, at det ikke er alle steder i Danmark, at der dannes skyllerender.
Det afhænger nemlig af flere faktorer som eksempelvis nedbørsmængde, nedbørens intensitet, markens hældning, jordtype samt afgrøderne på marken.
Ifølge Brian Kronvang forventer man, at afskaffelsen af randzoner vil medføre en øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet på mellem 3 og 19 tons om året. Et estimat, der er beregnet på baggrund af udenlandske forsøg af randzoners evne til at bremse fosfor, sammenholdt med data, der viser omfanget af skyllerender på danske marker fra 1994 til 2001.
Men faktisk kan ændringer i både vejret og landbruget betyde, at randzonerne har en endnu større effekt.
- De seneste års hyppigere forekomster af kraftig regn, især i efteråret, samt indfasning af nye afgrøder som majs, kan have øget omfanget af jorderosion og dermed tabet af fosfor fra marker. Derfor kan effekten af randzoner i forhold til tilbageholdelse af fosfor og jord være øget, siger Brian Kronvang.
Der udledes mindre nitrat
De danske og udenlandske undersøgelser viser, at randzonernes effekt som bufferzone er begrænset, når det kommer til udledningen af nitrat. Modsat fosfor siver nitrat nemlig i højere grad ned i jorden og ender i vandløbet via naturlige eller kunstige dræn. Det fortæller professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen.
- I forhold til nitrat har randzonerne primært den effekt, at randzonen er udyrket. Derfor gødes der ikke, og det betyder, at der ofte udvaskes mindre nitrat på selve randzonen, siger han.
Randzonens effekt på udvaskningen af nitrat afhænger dog af, hvor stor reduktionen af nitrat var, før randzonen blev etableret. Det fortæller seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Charlotte Kjærgaard:
- Der er områder i Danmark, hvor jordbunden har en naturlig nedbrydning af nitrat - uanset om der er randzoner eller ej. I de områder var der en høj reduktion af nitrat før randzonen, og derfor vil indførsel af randzonen i de områder have en mindre effekt, end områder hvor der ikke er en høj naturlig nedbrydning af nitrat, siger hun.
BL fejlciterer udenlandske rapporter
Flemming Fuglede Jørgensen henviser i indlægget i Politiken til tyske og hollandske rapporter, som ifølge ham underbygger hans pointe om, at randzonerne ikke har nogen effekt.
- Der er til gengæld tyske og hollandske rapporter, der har påvist, at randzoner ingen effekt har, og derfor kan vi med stor tilfredshed konstatere, at regeringen nu har fjernet dem, så landmændene igen kan få råderet over deres jord, skriver han.
De tyske og hollandske forskere, som står bag de to rapporter, fortæller dog til Detektor, at deres undersøgelser ikke viser, at randzoner ikke har en effekt.
Hollandsk rapport: Randzoner har en effekt
Den hollandske rapport som Bæredygtigt Landbrug henviser til stammer fra 2013 og har undersøgt, om randzoner kan mindske udledningen af fosfor i forskellige typer af terræn. Og den viser, at randzonerne har en effekt. På linje med de danske forskere viser den hollandske undersøgelse dog, at effekten afhænger af det område randzonen er placeret i. Det fortæller forsker Piet Groenendijk, som står bag undersøgelsen.
- Effekten af randzonerne afhænger af eksempelvis jordbundsforhold og hældning. Men undersøgelserne viser generelt, at randzoner har en effekt på udledningen af fosfor, fortæller han til Detektor og tilføjer:
- At sige, at randzoner ikke har nogen effekt, er ikke korrekt, understreger han.
Tysk rapport undersøger særlige områder
De to tyske rapporter, som Bæredygtigt Landbrug henviser til, har udelukkende undersøgt, om randzoner kan mindske udledningen af nitrat i områder, hvor landbrugsjorden er kunstigt drænet, og hvor der er en naturlig høj nitrat-reduktion.
Den ene rapport undersøgte udvaskningen til grundvandet, mens den anden rapport undersøgte udvaskningen til søer og vandløb. Men fordi de to tyske rapporter kun undersøger randzonernes effekt på bestemte arealer med særlige jordforhold, kan rapporten ikke bruges til at sige, at randzoner generelt ikke virker. Det fortæller medforfatter til de to rapporter og professor ved Rostock Universitet Bernd Lennartz.
- Det er helt forkert på baggrund af vores forskning at sige, at randzoner ikke har en effekt. Vores to rapporter udgør kun en lille del af forskningen om randzoner og siger ikke noget om den generelle effekt, siger han til Detektor.
At randzonerne faktisk har en effekt i forhold til at reducere udledningen af næringsstoffer i søer og vandløb, fremgår da også af den ene af de to tyske rapporter som Bæredygtigt Landbrug henviser til.
BL: Effekten er ikke "nævneværdig"
Flemming Fuglede Jørgensen erkender over for Detektor, at han formulerede sig for skarpt, da han skrev, at ingen har kunnet påvise en effekt, og at undersøgelserne fra Tyskland og Holland viser, at randzoner ikke har en effekt. Han skulle i stedet have skrevet, at ingen har påvist en effekt, der ifølge ham er værd at nævne,
- Randzonerne har en mindre effekt på fosfor i områder, hvor der dannes skyllerender. Men jeg mener ikke, effekten er nævneværdig, og det skulle jeg selvfølgelig have tilføjet. Jeg har måske været lidt for meget oppe på dupperne, da jeg formulerede mig, siger han.
Flemming Fuglede Jørgensen, som ud over at være formand for Bæredygtigt Landbrug er landmand, tilføjer, at hans marker ikke har de såkaldte skyllerender:
- Jeg har 550 hektar mark, og jeg har ikke nogen skyllerender. Mine marker er helt flade, så der har randzonerne jo ikke nogen effekt i forhold til at bremse fosfor. Og Danmark er som bekendt relativt fladt, og derfor er randzoner jo kun anvendelige nogle steder, siger han.