FAKTATJEK: Løfter regeringens skolepulje fagligt svage elever?

Regeringen glæder sig over, at millioner fra skolepuljen løfter fagligt svage elever. Men eksperter kritiserer, at der endnu ikke er lavet en evaluering af puljens effekter.

61 ud af 104 skoler har fået en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner fra regeringens skolepulje, fordi de har formået at nedbringe andelen af elever, som får under karakteren 4 i dansk og matematik til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Den nyhed glæder Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- De flotte prøveresultater på hovedparten af de skoler, der er med i skolepuljen, viser, at den er en god løftestang til dem, som ikke tidligere har formået at få alle elever med. Det bekræfter, at det er muligt at løfte fagligt svage elever på blot ét år, med en målrettet indsats. Men det bekræfter også, at der er potentiale for at gøre folkeskolen endnu bedre, siger han i en nyhed på Regeringen.dk.

Også undervisningsminister Merete Riisager (LA) er glad:

- Det betyder en helt masse elever, der har lavet et kæmpe fagligt ryk, siger hun.

Ingen kan på nuværende tidspunkt sige, om ordningen virker. Trygfondens Børneforskningscenter kommer med en evaluering af skolepuljens første år i slutningen af 2018, men den evaluering er ikke færdig endnu.

Det fortæller professor ved Aarhus Universitet, Simon Calmar Andersen, der skal stå for evalueringen:

- Vi har endnu ikke lavet en evaluering af effekterne af skolepuljen. Vi venter fortsat på data, som vi skal bruge til evalueringen.

Professor på Institut for Statskundskab og leder af Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt ved Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen, mener ikke, at regeringen på nuværende tidspunkt kan konkludere, om skolepuljen har løftet fagligt svage elever:

- Hvis man skal sige noget om skolepuljen på en seriøs måde, så skal man vurdere den samlede effekt af skolepuljen - både der hvor der har været fremgang, og der hvor der har været tilbagegang sammenlignet med en udvikling, der har været på tilsvarende skoler ude i landet, siger Peter-Dahler Larsen.

Professor: Bonus uddeles med tilfældigheder

Præmiepengene udbetales ud fra et gennemsnit af, hvor mange elever der i årene 2014, 2015 og 2016 fik under karakteren 4 i dansk og matematik til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Detektor har sammen med DR’s dataredaktion i Aarhus fået indsigt i den data, som ligger til grund for skolepuljen. I datagrundlaget kan man se, at der er store udsving i, hvor stor en andel af eleverne der fik under 4 i dansk og matematik i de tre år.

Peter Dahler-Larsen vurderer, at derfor det er meget sandsynligt, at der er et stort element af held i den måde, som skolepuljens udbetaler præmier:

- Det er helt normalt og almindeligt, at der er udsving i skolernes resultater, før skolepuljen sættes i værk. Derfor er det også naturligt, forventeligt og logisk at regne med, at der vil være en hel del udsving, efter Skolepuljen har sat sine mekanismer i værk. Men det betyder jo ikke, at man deraf kan slutte, at dem, der har haft de heldigste udsving også har været de dygtigste.

- En variation på fem procent er i virkeligheden ikke særlig meget. Hvis man tager antallet af skoler, der varierer 5 procent eller mere, så er det 90 ud af de deltagende skoler, siger Peter Dahler-Larsen.

Måler på nye elever hvert år

Derudover måler Undervisningsministeriet på nye elever hvert år. Og det er ifølge Christian Kjeldsen, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Læring, et problem:

- Man kan ikke sige, at skolepuljen har løftet nogle bestemte elever, eller hvor mange man har løftet fra det ene år til det andet år, fordi det er jo ikke de samme elever. Så da det ikke er de samme elever, man har en førmåling og en eftermåling på, så kan man ikke sige med sikkerhed, om man har løftet, siger Christian Kjeldsen.

Professor Peter Dahler-Larsen er enig i, at det er problematisk at se på nye elever hvert år:

-Det er jo sådan, at fra år til år, der kommer der - sjovt nok - en ny årgang af elever ind. Og enhver lærer ved, at den næste årgangs evne til at score gode karakterer ikke er den samme som den foregående årgangs evne til at score gode karakterer. Derfor er der et element af held og lotterispil i den måde, som skolepuljens bonus bliver udbetalt på, siger Peter Dahler-Larsen.

Værste skoler

De skoler, som er udvalgt til at være med i skolepuljen, er valgt ud fra, at de har en høj andel af elever, som i afgangseksamenerne har været under 4 i dansk og matematik. Det betyder ifølge eksperterne, at en væsentlig del af dem ville have forbedret sig – også uden skolepuljen:

- Hvis man udvælger nogle skoler, hvor resultaterne statistisk set er meget dårlige, så er der på grund af de naturlige variationer, der er i materialet en hvis chance for, at i hvert fald en hvis del af dem vil vise sig at blive bedre i de følgende år, men det er ikke nødvendigvis, fordi skolepuljen har gjort en forskel. Det er bare fordi, der er naturlige udsving i materialet, siger Peter Dahler-Larsen.

- Man kan ikke vide, hvor stor puljen er som løftestang. Der er forandringer fra år til år. Det betyder, at en andel af skolerne vil have klaret sig godt uagtet den her løftestang, siger Christian Kjeldsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke haft mulighed for at stille op til interview, da han er i Bruxelles. Undervisningsminister Merete Riisager har heller ikke haft mulighed for at stille op til interview, da hun holder efterårsferie, men hun skriver i en mail:

- Det er korrekt, at der ikke er lavet en egentlig effektvurdering endnu - det gør vi, når de tre år er gået, og vi har et mere robust datagrundlag. Der er dog flere indikationer på, at skolepuljen har løftet eleverne.

Det har ikke været muligt at få udleveret, hvad der ligger til grund for de indikationer.

Se mere i Detektor i aften klokken 21.

Facebook
Twitter