Socialdemokratiets udlændingereform

Faktatjek: Meningsløse tal i socialdemokratisk asyludspil

Socialdemokratiet har slået sig stort op på specielt ét tal i deres nye asyludspil. Men regnestykket bag holder ikke, fortæller Detektor.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

”Hver gang vi i Europa bruger 135 kroner på asylansøgere, bruger vi 1 krone på de flygtninge, der opholder sig i nærområderne.”

Sådan har det lydt fra socialdemokrater gang på gang siden de har offentliggjort et nyt asyludspil. Men Socialdemokratiets tal holder ikke, fortæller Martin Lemberg-Pedersen, der er forsker ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet til DR2-programmet Detektor:

- Sammenligningen er i sig selv problematisk på en lang række punkter. Forholdet 135 til 1 ender med ikke at give mening.

Detektor har undersøgt, hvilke beregninger og data der ligger til grund for regnestykket. Og der er problemer med tal på begge sider af sammenligningen mellem Europas udgifter til asylansøgere og udgifter i nærområderne til flygtninge.

De penge, som Socialdemokratiet igen og igen nævner, vi bruger i nærområderne, er baseret på tal fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR. Men organisationen hjælper ikke kun flygtninge i nærområderne. De hjælper flygtninge i hele verden, og derfor indgår også flygtninge, der opholder sig i USA, Europa og sågar Danmark i tallet.

En anden væsentlig faktor er, at UNHCR langt fra er de eneste, der bruger penge på verdens flygtninge. Specielt dem i nærområderne:

- Der er en lang række andre organisationer, som har gang i en hel masse aktiviteter i verdens nærområder for flygtninge. Så man kan ikke tage UNHCR’s tal for udtømmende, siger Martin Lemberg-Pedersen.

De penge, vi ifølge Socialdemokratiet bruger i Europa på flygtninge, viser sig udelukkende at være baseret på usikre skøn fra Tyskland over to år. De to år er sammenlignet med UNHCR’s tal for et enkelt år..

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, mener ikke kritikpunkterne er væsentlige for sammenligningen, da andre faktorer gør forholdet endnu større.

Han henviser til, at internt fordrevne flygtninge ikke er medregnet i UNHCR’s tal, og der er kigget på budgetter i stedet for, hvad der rent faktisk er blevet brugt.

- Der er noget, der trækker i den ene retning og noget der trækker i den anden retning, siger han og holder fast i at sammenligningen er meningsfuld.

Socialdemokratiet henviser til bogen ”Refuge: Transforming a broken refugee system”, hvor forholdet 135 til 1 stammer fra. Bogen er skrevet af to professorer på Oxford University, Paul Collier og Alexander Betts, opmærksom på flere forbehold i forbindelse med at bruge tallene. Blandt andet at tallene bygger på begrænset data, og at det ikke i sig selv er argument for at flytte midler til flygtninge fra Europa til nærområderne.

- Der er en lang række forbehold, som man må tage, når man ser det her tal. Alle de forbehold er udeladt fra Socialdemokratiets påstand, fortæller Martin Lemberg-Pedersen.

Men Mattias Tesfaye (S) ser det ikke som et problem, at de ikke nævner alle forbeholdene.

- Det er altid solidt talgrundlag, vi bygger vores politik på, men vi går ikke bag om tallene og ser, om forskerne så også har regnet rigtigt, siger Mattias Tesfaye.

Detektor har været i kontakt med bogens hovedforfatter, som påpeger, at Socialdemokratiets formulering kan misforstås. Han slår fast, at det er vigtigt at beregningerne er per asylansøger eller flygtning.

- Det ser simpelthen ud som om, man har misforstået, hvad forfatterne til bogen egentlig bruger deres tal til at beskrive. Der er en væsentlig forskel på de her to måder at bruge tallene på, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Ser man på de overordnede udgifter bliver forholdet nærmere 9 til 1 - dog stadig med udgangspunkt i bogens yderst usikre beregning - ikke 135 til 1.

Mattias Tesfaye (S) kan slet ikke se, hvordan deres udlægning af tallet kan misforstås.

- Selvfølgelig er det sådan, at det handler om per person. Det er i øvrigt også det, der står i vores asyludspil, siger han.

Nej, der står asylansøgere. Der står flygtninge. Der står ikke per person.

- Det der står i vores udspil er: Hver gang vi bruger 135 kroner på asylansøgere her, så bruger vi én krone på flygtninge der.

Socialdemokratiet argumenterer med tallene for, at det er meget billigere at hjælpe flygtninge i nærområderne. Når de bruger sammenligningen kan det komme til at lyde, som om vi kan gøre det 135 gange billigere, hvis vi hjalp i nærområderne. Det forholder sig dog langt fra sådan, fortæller Martin Lemberg-Pedersen:

- Det kommer til at se meget mere effektivt ud, når det kommer til hjælp i nærområderne, fordi folk generelt får meget mindre hjælp dér, end de for eksempel ville gøre i Europa. Den her forholdssammenligning giver kun mening, hvis man antager, at de har de samme forhold i nærområder og Europa, og det har folk jo ikke, siger han.

Mattias Tesfaye (S) afviser, at Socialdemokratiet stiller det sådan op:

- Vi mener, at de mennesker, der opholder sig tæt på konflikterne, skal have flere penge. Og det er rigtigt, at man ikke bare kan gange det med 135 og sige, at så kan vi hjælpe 135 gange så meget. Men det er heller ikke det, vi bruger tallet til. Vi bruger det til at fortælle om absurditeten i dansk flygtningepolitik, siger Mattias Tesfaye.

Se hele indslaget i torsdagens udgave af Detektor her.

Opdateret kl. 20.47: Uddybet med, at forfatterne til bogen er to professorer fra Oxford University

Facebook
Twitter