Faktatjek: Ministerie modsiger sig selv for at vise større effekt af kontantshjælpsloft

Kontanthjælpsloftet har fået 600 fuldtidspersoner i arbejde, påstår Beskæftigelsesministeriet. Men den udregning kan man slet ikke lave, skriver ministeriet selv.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kontanthjælpsloftet virker. Det konkluderer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer på baggrund af en analyse fra Beskæftigelsesministeriet, der ifølge pressemeddelelsen viser, at 600 såkaldte fuldtidspersoner er kommet i job eller uddannelse på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Men Detektors gennemgang af analysen viser, at der ikke er belæg for de 600 fuldtidspersoner, fordi ministeriet har brugt en regnemetode, som de selv skriver, at man ikke kan bruge.

Lige siden indførelsen af kontanthjælpsloftet som del af jobreform fase 1 i 2016 har det været et stort stridspunkt i dansk politik, om loftet rent faktisk får flere kontanthjælpsmodtagere ud af kontanthjælp og i arbejde. Oprindeligt skønnede regeringen, at 700 fuldtidspersoner ville komme i job som følge af reformen.

Men nu mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at han med analysen i hånden én gang for alle kan lægge den diskussion i graven:

- Nogle oppositionspartier har betvivlet, at reformen havde en effekt. Eller at effekten måske var direkte negativ i forhold til at få folk i arbejde. Den diskussion må stoppe nu, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.

Han fremhæver altså analysen fra Beskæftigelsesministeriet, hvor man bl.a. har renset tallene for konjunkturer. Det vil sige, at økonomiske opsving ikke har indflydelse på analysens resultat. Og så skulle det jo være slået fast: Kontanthjælpsloftet virker.

Forkorter i gennemsnit 3,4 dage

Men tallet for, hvor mange personer der er kommet i arbejde, findes slet ikke i analysen. Her er det eneste resultat, at tiden på kontanthjælp i gennemsnit er blevet forkortet 3,4 dage. Den gennemsnitlige tid på kontanthjælp er nemlig faldet fra et år og knap seks dage til et år og cirka to dage.

Det omregner ministeriet i pressemeddelelsen til, at den forkortede tid på kontanthjælp svarer til, at 190 fuldtidspersoner er kommet i job eller i uddannelse.

Men i analysen har ministeriet kun set på omkring en tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagere. Og når ministeriet tager effekten fra den tredjedel og overfører til resten af kontanthjælpsmodtagerne, så har kontanthjælpsloftet fået 600 personer i job eller uddannelse.

Problemet er bare, at det kan man slet ikke. For der er stor forskel på den gruppe, ministeriet har undersøgt, og resten af kontanthjælpsmodtagerne.

- Man har ganget de 190 op til et tal, der er cirka tre gange højere. Det kan man måske, hvis man har en forventning om, at de personer, der ikke er med i undersøgelsen, bliver ramt og reagerer på samme måde, siger Anders Bruun Jonassen, der forsker i blandt andet kontanthjælp i Rockwool Fonden, og fortsætter:

- Problemet er, at den gruppe netop ikke er med, fordi de ikke bliver ramt på samme måde, og man ikke forventer, at de vil reagere på samme måde.

Den tredjedel, der er undersøgt, er ifølge analysen ”blandt de grupper, som generelt rammest hårdest af Jobreformens fase 1”, og derfor kan man slet ikke regne med de samme effekter eksisterer blandt resten af kontanthjælpsmodtagerne, konkluderer ministeriet selv:

- Analysens resultater kan ikke umiddelbart overføres til andre grupper, herunder samlevende, unge og nydanskere, lyder det i analysen.

Problemerne i ministeriets pressemeddelelse stopper ikke her. For ministeriet nævner de 600 fuldtidspersoner i forbindelse med det oprindelige skøn, der lød, at 700 fuldtidspersoner ville komme i job på grund af reformen.

Men de to tal kan ikke sammenlignes. Det oprindelige skøn handlede nemlig udelukkende om personer, der overgik fra kontanthjælp til et job, mens ministeriet i analysen har slået job og uddannelse sammen.

- Det har aldrig været en del af argumentationen, at det skulle få flere i uddannelse. Der har altid været fokus på beskæftigelse og på, at det skulle kunne betale sig at arbejde.

- Man blander tingene sammen her, og du kan ikke aflæse, om reformens målsætning er opfyldt, siger Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden Forskningsenhed.

Det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange der egentlig er kommet i arbejde og ikke ind på en uddannelse. Det er derfor også umuligt at vide, hvor langt regeringen er fra at nå op på at få 700 personer i arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Detektor ville gerne have interviewet Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om analysen og Venstres brug af den. Men ingen af dem har haft mulighed for at stille op til interview inden deadline, og har derfor i stedet sendt skriftlige svar.

Fra Troels Lund Poulsen lyder det:

- Diskussionen har handlet om, hvorvidt det er reglerne eller konjunkturerne, som har bidraget. Nu kan vi så fastslå med sikkerhed, at reglerne har en effekt, når man renser for konjunkturer. Og det er altså en analyse lavet efter højeste videnskabelige standarder.

- Jeg har fra begyndelsen og i al min kommunikation om analysen understreget, at den viser en effekt på 190 fuldtidspersoner, og at tallet på 600 personer skal tages med en række forbehold (…) Ministeriet har lavet beregningen, fordi det er relevant at vurdere, hvordan reformen har påvirket den samlede gruppe, uagtet at det ikke er muligt i selve effektanalysen, skriver han til Detektor.

Og til kritikken om, at ministeriet nu tager personer, der er kommet i uddannelse, med i regnestykket, skriver han:

- Det er udbredt at se på afgang til både uddannelse og beskæftigelse, fordi begge er tegn på, at personen har rykket sig. Formålet med effektevalueringen har været at analysere om regelændringerne i sig selv har haft effekt på målgruppen. Altså se på om reglerne virker, skriver ministeren.

Venstre: Kontanthjælpsloftet har en effekt

Beskæftigelsesordfører i Venstre, Hans Andersen, glæder sig over, at kontanthjælpsloftet ifølge ham har sikret det, han kalder en bedre balance mellem at være offentligt forsørget og på arbejdsmarkedet:

- Kontanthjælpsloftet handler om rimelighed. Det handler om, at der skal være en mærkbar forskel på at modtage kontanthjælp og være i arbejde.

- Jeg glæder mig samtidig over, at vi med analysen fra Beskæftigelsesministeriet har dokumentation for, at kontanthjælpsloftet har en effekt – også helt isoleret set, skriver han.

Se hele indslaget i Detektor i aften klokken 21 på DR2.

Facebook
Twitter