Faktatjek: 'Misforstået smykkelov' er Venstres egen skyld

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, erkender, at Venstre selv bærer hovedansvaret for misforståelsen af 'smykkeloven'. Det sker efter, en række eksperter fortæller til DR's Detektor, at partiet selv er skyld i forvirringen omkring loven.

Inger Støjberg (V) i Folketingssalen under debatten op til vedtagelsen af L 87, også kendt som smykkeloven. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Lars Løkke Rasmussen (V) står iført uniform og brokker sig over, at Danmark bliver sammenlignet med nazister på en tegning i den britiske avis The Guardian. Tegningen er et tydeligt eksempel på, hvordan den såkaldte smykkelov er blevet forstået i udlandet. Den kritiske opmærksomhed fra udlandet er sågar blevet sammenlignet med Muhammed-krisen.

Men L87, som loven formelt hedder, er det måske mest misforståede lovforslag i Danmarkshistorien, mener Lars Løkke Rasmussen. En pointe, der bakkes op af integrationsminister Inger Støjberg (V), som har kaldt udlægningen af loven for en "meget uheldig misforståelse."

Men hvad gik galt, og hvor opstod forvirringen? DR's Detektor har gennemgået medieklip, faktaark og lovgivningsarbejdet. En gennemgang, der viser en proces med løbende ændringer og forvirring om de politiske udmeldinger.

Ansvaret for misforståelsen ligger i høj grad hos regeringen selv, fortæller flere eksperter til Detektor. Blandt andre lektor emeritus på Københavns Universitet med speciale i politisk kommunikation Klaus Kjøller.

- De misforståelser, der har været, har i høj grad været selvforskyldte. På trods af, at regeringen har mange kommunikationsfolk ansat, har der været for meget slingrekurs i kommunikationen, siger han til Detektor. Og samme melding lyder fra professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Christian Kock:

- Problemet ligger i høj grad i regeringens egen kommunikation. Hele forløbet har været præget af uklarhed, og det har skabt misforståelser.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) erkender over for Detektor, at Venstre til dels selv har været skyld i misforståelserne.

- Det er os, der bærer hovedansvaret for misforståelserne. Vi skulle have været klarere, siger han til Detektor.

Første ændring

Sagen om asylansøgernes smykker begyndte for alvor at rulle den 10. december sidste år, da regeringen fremsatte lovforslag L 87. Heri blev det foreslået, at asylansøgeres værdigenstande skal kunne beslaglægges for at dække udgifter i forbindelse med deres ophold i Danmark. Det fremgår samtidig, at genstande, som har en særlig personlig betydning, ikke kan beslaglægges, medmindre de har en særlig høj værdi.

Udenlandske medier får kort tid efter nys om regeringens planer. Det afføder en række kritiske artikler, blandt andet fra det amerikanske Wasington Post og britiske The Independent. I samme periode slår Inger Støjberg fast via et Facebook-opslag, at vielsesringe ikke vil blive beslaglagt.

https://www.facebook.com/IngerStojberg/posts/1038997259473324

På trods af Inger Støjbergs udmelding på Facebook fremgår det dog stadig i lovteksten, at genstande med særlig høj værdi kan beslaglægges - også selvom de har affektionsværdi. Ifølge lovforslaget er vielsesringe altså ikke undtaget.

Kritikken forstummer da heller ikke, og kort efter jul ændrer Integrationsministeriet regeringens forslag i et faktaark:

"Personlige genstande med en særlig affektionsværdi vil som altovervejende hovedregel ikke blive taget i bevaring." Det fremgår samtidig af faktaarket, at beløbsgrænsen for, hvornår genstande tages i bevaring, hæves til 10.000 kroner.

Men præciseringen får ikke smykke-debatten til at høre op, og den 14. januar må Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, forsvare forslaget på den amerikanske tv-kanal CNN. Her fortæller han, at asylansøgere ikke vil få frataget deres smykker.

- Vi kommer ikke til at tage smykker fra folk. Det er uhørt. Det vil vi aldrig gøre, lød det fra ordføreren.

Et svar, der får opbakning fra blandt andre udenrigsminister Søren Pind (V).

Anden ændring

Jakob Ellemann-Jensens blanke afvisning af, at asylansøgere risikerer at få konfiskeret deres smykker, rejser dog også spørgsmål. I lovforslaget og faktaarket fra regeringen, står der nemlig ikke noget om, at smykker generelt er fritaget fra beslaglæggelse.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, spørger dagen efter Inger Støjberg, om hun er enig med Jakob Ellemann-Jensen. Inger Støjberg svarer, at smykker, der ikke har affektionsværdi, kan beslaglægges - en melding, der altså strider imod meldingen fra hendes egen partifælle Jakob Ellemann-Jensen.

I svaret fra Inger Støjberg fremgår det samtidig, at det nu ikke bare er en "altovervejende hovedregel", at genstande med affektionsværdi fritages for beslaglæggelse. Nu skriver integrationsministeren nemlig, at genstande med affektionsværdi "helt undtages fra beslaglæggelse".

Forløbet viser ifølge lektor emeritus Klaus Kjøller, at regeringen har undervurderet, hvor stærkt et signal beslaglæggelse af genstande med affektionsværdi sender.

- Tanken om, at man tager nogle af de måske sidste minder, som folk har fra deres tidligere hjem, vækker stærke følelser. Og det burde selvfølgelig have været tænkt igennem lang tid inden, debatten fik lov at køre, siger han og tilføjer, at det samtidig er uheldigt, at meldingerne fra fremtrædende venstrepolitikere siger noget, der kan forstås forskelligt.

- De burde sige nøjagtigt det samme. Enhver forskel i det som en ordfører og minister siger, er det man kalder kommunikationsmæssigt støj. De skal være pinligt koordinerede i sådan en sag her.

Og det er ikke kun kommunikationen, der bidrager til forvirringen. Det samme gør de løbende ændringer i lovforslagets tekst, fortæller professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen.

- Det er klart, at når man ændrer teksten og skal have flere forsøg, så fremstår det også uklart, hvad man vil. Og det danner grobund for misforståelser, siger han til Detektor.

Forvirringen om smykker fortsætter

Det står nu i lovforslaget, at flygtninge får lov at beholde genstande med særlig personlig værdi. Alligevel kommer der stadig forskellige meldinger om, hvorvidt smykker generelt er fritaget fra beslaglæggelse.

Den 25. januar, dagen før loven skal til afstemning i Folketinget, tager Inger Støjberg og Udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Bruxelles, for at besvare spørgsmål fra udenlandske journalister og politikere. Og her fortæller Inger Støjberg, at det er op til asylansøgere selv at fortælle, om deres smykker har en særlig personlig betydning.

- Det påhviler så den enkelte asylansøger selv at redegøre for, om det har en affektionsværdi, om for eksempel det smykke man bærer har en affektionsværdi eller ej.

Ifølge ministeren kan smykker altså beslaglægges, hvis de ikke har affektionsværdi. Men dagen efter, da loven skal vedtages i Folketinget, gentager Jakob Ellemann-Jensen, at asylansøgere ikke vil få frataget deres smykker. Smykker har nemlig per definition en affektionsværdi.

- Jamen, vil I da inddrage menneskers smykkers – flygtninges smykker? Nej det vil vi ikke. Smykker har i deres natur affektionsværdi, og effekter med affektionsværdi er undtaget her, lød det fra ordføreren.

Kort efter blev loven vedtaget. Stadig med mulighed for, at politiet kan beslaglægge smykker til en værdi på over 10.000 kroner, som ikke har affektionsværdi.

Ellemann-Jensen: Vi bærer hovedansvaret for misforståelser

Jakob Ellemann-Jensen erkender over for Detektor, at hverken regeringen eller Venstre har været klare nok i kommunikationen:

- I og med, at budskabet er blevet misforstået og har været udlagt forskelligt undervejs, burde vi have været klarere, siger han og tilføjer.

- Man kan altid mene, at der kan være nogle, der ønsker at forstå budskabet forkert - her tænker jeg både på politikere og medier. Men det ændrer ikke ved, at det er afsenderen, der bærer ansvaret for, at der kommunikeres så klart, at det ikke kan misforstås.

Jakob Ellemann-Jensen påpeger samtidig, at processen omkring lovgivningsarbejdet kunne have været håndteret bedre.

- Set i bakspejlets klare lys, burde man have håndteret det anderledes. Det er klart, at forslaget vækker stærke følelser, og det har vi jo så også ændret nu. Men havde vi været mere præcise fra start, havde hele den her diskussion nok ligget et andet sted.

Han understreger dog, at han står ved det, han har sagt.

- Det er korrekt, at loven åbner op for, at genstande uden affektionsværdi kan beslaglægges. Og det kan i princippet omfatte smykker. Men vi kommer ikke til at tage folks smykker. Det var det, jeg sagde, og det står jeg ved.

Hvorfor ikke bare skrive ind i loven, at smykker generelt er undtaget?

- Vi ønsker ikke at skabe et smuthul, hvor man kan veksle sine værdier til smykker. Derfor skriver vi genstande med affektionsværdi og ikke smykker.

Sprængfarligt emne

Ifølge Klaus Kjøller viser forløbet op til lovgivningen, hvad der sker, når først medierne forfølger en bestemt historie.

- Det er et lærerstykke i, hvordan en detalje, man ikke er opmærksom på, totalt kan dominere billedet på kort tid. Og så er det meget svært at slukke ildebrande. I dag hedder loven smykkeloven, selvom den handler om alt muligt andet.

Det er dog ikke overraskende, at offentligheden følger tæt med i en lov, som strammer på udlændingeområdet, mener professor Christoffer Green-Pedersen.

- Detaljerne i det her får en udsædvanlig stor opmærksom, men det er ikke så overraskende. Det er et område, som historisk set har stor offentlig bevågenhed. Og set i det lys kunne man, set i bakspejlet, godt have forberedt sig bedre, så man undgik de mange justeringer, siger han.

Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere yderligere til sagen.

Facebook
Twitter