FAKTATJEK: Misvisende historie om sort arbejde

Sort arbejde er næsten lige så dyrt som hvidt, fortalte DR både i Radioavisen og på nettet. Men det har forskerne slet ikke undersøgt i den rapport, som historien bygger på, fortæller DR's Detektor.

Den nye rapport fra Rockwool-Fonden undersøger slet ikke, hvad forbrugerne skal have op af lommen, når de køber for eksempel havearbejde eller en håndværker på hvid regning.

Der er meget lille forskel på prisen på sort og hvidt arbejde. Den opsigtsvækkende nyhed fortalte DR både i Radioavisen og i flere artikler DR.dk.

Der er bare et væsentligt problem. Den rapport fra Rockwool-Fonden, som nyheden bygger på, undersøger slet ikke, hvad forbrugerne skal have op af lommen, når de får nyt tag på huset eller passet børn på hvid regning.

Det forklarer Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool-Fonden, da han bliver kontaktet af DR’s Detektor:

- Vi sammenligner sorte priser med hvide lønninger, fordi vi ikke har god statistik på de hvide priser. Dermed bliver analysen en sammenligning af, hvad lønmodtageren får ved henholdsvis sort og hvidt arbejde, når der ses bort fra skat, siger Jan Rose Skaksen.

De hvide lønninger er altså ikke dækkende for, hvor meget forbrugerne skal betale, fordi prisen udover timeløn også inkluderer for eksempel forsikringer og ydelser til mester. Omvendt er det heller ikke dækkende for, hvor meget lønmodtageren får i hånden, da beløbet er før skat.

Misforstår resultater

På trods af, at Rockwool-Fonden både i pressemeddelelsen og i rapporten skriver, at de sammenligner sorte priser med hvide lønninger – og dermed slet ikke undersøger prisen på hvidt arbejde – så kunne man for eksempel læse følgende i en artikel på DR.dk, der havde ”FAKTA” stående først i overskriften:

”En af konklusionerne er, at der inden for visse erhverv er meget lille forskel på prisen på sort og hvidt arbejde.”

Og i Radioavisen lød det sådan her:

- Folk, der efterspørger sort arbejde, er villige til at betale en høj timepris i forhold til, hvad en hvid time koster. I hvert fald inden for visse områder som frisører og malere. Det viser en ny analyse, som Rockwool-Fonden har lavet, sagde værten i Radioavisen den 10. juni.

Også i en artikel på DR’s site ’Ligetil – nyheder der er lette at læse’ beretter de om, hvad hvidt arbejde koster:

”Sort arbejde er næsten lige så dyrt som hvidt. Sort arbejde koster op mod 90 procent af det, hvidt arbejde koster inden for fag som frisør, maler og automekaniker, viser undersøgelse.”

Skat ikke fratrukket

Rockwool-Fonden konkluderer i deres rapport, at der i nogle erhverv er lille forskel på prisen på sort arbejde og lønnen for hvidt arbejde. For eksempel betaler forbrugerne i gennemsnit 171 kroner i timen for sort malerarbejde, mens en maler, der arbejder hvidt, i gennemsnit får 184 kroner i timen – bort set fra at maleren, der arbejder hvidt, betaler skat af sin timeløn.

Omvendt finder forskerne også erhverv, hvor der er stor forskel på prisen på sort arbejde og lønnen for hvidt arbejde. For eksempel inden for børnepasning, hvor den sorte timepris i gennemsnit er 73 kroner, mens den hvide løn i gennemsnit er 178 kroner før skat, forklarer Jan Rose Skaksen:

- Det tyder på, at der er to typer af sort arbejde. Noget, der ligner meget det hvide for eksempel håndværkeren og frisøren. Det virker som om, der er en veldefineret timepris, der lægger sig op ad den hvide løn - bortset fra skat. Den anden type af ydelser er for eksempel havearbejde og børnepasning. Der er timeprisen på det sorte marked meget lavere end timelønnen på det hvide marked.

- Vores vurdering er på baggrund af det, at man for store dele af det sorte arbejde, er oppe og betale så meget, at en væsentlig del ville blive lavet alligevel, siger han til Detektor.

Købere af sort arbejde betaler mindre

I både Radioavisen og på DR.dk udtaler en forsker sig om rapporten:

- Når folk er oppe og give 150-200 kroner sort i timen, så kunne de måske ligeså godt have købt det hvidt, siger Camilla Hvidtfeldt fra Rockwool-Fonden i DR Nyheders dækning.

Hun forklarer til Detektor, at Rockwool-Fonden ikke har undersøgt netop den pointe i rapporten, men at der er tale om en vurdering fra hendes side:

- Der har jeg nok strammet det. Det er klart, at køberne af sort arbejde fortsat betaler mindre, siger Camilla Hvidtfeldt og uddyber:

- Det, jeg mener, er, at når man køber sort arbejde, så er man ikke sikker på at få den samme produktivitet som ved hvidt – det er ofte trætte folk, der har været fuldtid på arbejde – og man har ikke de samme garantier, hvis noget ikke laves ordentligt. Når man så oven i købet betaler en relativ høj kontant pris, kunne man måske lige så godt have købt det hvidt.

Er det ikke vigtigt at være præcis som forsker, når man udtaler sig om resultater?

- Jeg ville gerne have været mere præcis her. Det er sorte priser og hvide lønninger før skat, vi undersøger. Og altså ikke et forbrugerperspektiv. Det skulle jeg åbenbart have været tydeligere omkring, da jeg talte med DR. Næste gang vil jeg bede om at få citater og den sammenhæng, de indgår i til godkendelse, siger Camilla Hvidtfeldt.

DR: Vi laver en rettelse

Redaktionschef på Erhverv & Økonomi-redaktionen i DR Nyheder, Bjørn Lambek, skriver i en mail, at de efter Detektors henvendelse laver en rettelse:

- Når det gælder begrebet hvid løn, må vi konstatere, at vi ikke tydeligt nok får forklaret, at hvid løn ikke dækker hele den samlede hvide timepris. For at sikre at pointen står helt klart, har vi valgt at lave en rettelse/præcisering på baggrund af jeres (Detektor, red.) henvendelse, hvor det fremgår, at man ikke kategorisk kan sige, at der inden for visse erhverv er meget lille forskel på prisen på sort og hvidt arbejde, skriver han.

Han påpeger, at journalisterne har læst rapporten, inden de laver nyheden om prisen på sort og hvidt arbejde, og at de samtidig har interviewet Rockwool-Fonden:

- Via Detektors henvendelse er vi blevet opmærksomme på, at én af rapportens hovedkilder, Camilla Hvidtfeldt, som en del af vores dækning er baseret på, og som vi har citeret præcist og loyalt, muligvis føler, at hun ikke har udtrykt sig præcist nok. Det er naturligvis beklageligt, og vi tager kontakt til hende for at få sagen opklaret, skriver Bjørn Lambek.

Detektor blev opmærksom på historien, fordi læsere skrev til os. Hører du tal eller fakta, som du gerne vil have os til at faktatjekke, så skriv til os på detektor@dr.dk.

Facebook
Twitter