Faktatjek: S-kovending på børnecheck – men holder argumentet?

Socialdemokraterne forsvarer deres kovending på børnechecken til flygtninge med, at der er kommet ny viden om velfærdsydelsers effekt på antallet af flygtninge. Men det er en sandhed med modifikationer, fortæller Detektor.

(Foto: Henning Bagger © (c) Scanpix)

For to år siden stemte Socialdemokratiet nej til et forslag om, at flygtningefamilier først skulle være berettigede til fuld børnecheck efter to års opholdstilladelse. Partiet var nemlig bekymret for, at forslaget ville skabe fattigdom.

- I Danmark koster børnetøj, bleer og fritidstilbud jo det samme for flygtninge som for andre. Flygtninge skal bidrage til samfundet, men vi skal også sikre, at børnene ikke vokser op i fattigdom. Derfor kan vi heller ikke støtte lovforslaget i den form, som det ligger her, lød det fra partiets integrationsordfører Dan Jørgensen under behandlingen af lovforslaget i Folketinget.

Men der lyder nu helt andre toner fra socialdemokraterne. Partiet støtter nemlig op om, at der skal gå hele seks år, før flygtningefamilier kan få fuld børnecheck - et holdningsskifte de forsvarer med, at der er kommet ny viden på området:

- Retten til at modtage velfærdsydelser har vist sig at have en større betydning for tilstrømningen, end vi forestillede os i 2015, sagde Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, forleden til Jyllands-Posten.

DR2-programmet Detektor har set nærmere på, hvad der er kommet af ny viden om effekten af velfærdsydelser.

Norsk forsker: Vi har ikke undersøgt ydelser alene

Socialdemokratiet henviser blandt andet til en norsk forskningsrapport, som blev omtalt i Jyllands-Posten i september 2015 – altså efter Socialdemokratiet stemte nej til det første forslag om reduktion af børnepenge til flygtninge.

Ifølge rapporten har stramninger og lempelser af asylpolitik en effekt på antallet af asylsøgere, der kommer til landet. Men ifølge en af forskerne bag rapporten, Jan-Paul Brekke fra Institut for samfundsforskning, har de kun undersøgt den samlede effekt af en lang række forskellige stramninger. De ser derimod ikke specifikt på velfærdsydelser, som Socialdemokratiet bruger som begrundelse for holdningsændringen.

- Vi har ikke set på enkelte områder af asylpolitikken. Vi har set på ni lande og alle de ændringer, der er sket i tidsperioden i alle de lande. Og på tværs af landende i den tidsperiode har stramninger en effekt på asyltilstrømningen, siger han.

Institut for Menneskerettigheder: Ingen ved det præcist

I forbindelse med Jyllands-Postens omtale af forskningsrapporten udtaler direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, at han har revurderet sit syn på effekten af at skære i velfærdsydelserne og nu mener, at de faktisk er med til at påvirke, hvor mange der søger mod Danmark. Direktørens revurdering er også årsag til, at Socialdemokratiet har ændret holdning.

Men Jonas Christoffersen afviser at han kan stå på mål for, at velfærdsydelser har en større virkning.

- Vi har hele tiden sagt, at det er usikkert, hvilken betydning det har, siger han og uddyber, hvad det var, han revurderede i Jyllands-Posten.

- Det, vi kunne se i 2015, var, at summen af stramninger havde en betydning. Og den var større end det, fleste havde forudset inden flygtningene væltede ind over grænsen i sommeren 2015. Det var derfor, man måtte revurdere betydningen af den samlede sum af stramninger. Men hvilken betydning velfærdsydelser havde i den store samling af ændringer i sommer 2015 - det er der jo ikke nogen, der har præcis viden om.

Fald i antal asylansøgere kan skyldes andre ting

Socialdemokratiet peger også på udviklingen i antallet af asylansøgere, hvor der ganske rigtigt kan ses et fald nogle måneder efter regeringen begyndte at stramme reglerne i sommeren 2015.

Faldet kan dog være påvirket af flere forskellige ændringer for eksempel andre landes asylpolitik, og det vil derfor kræve en præcis analyse, hvis man skal sige, hvad faldet dækker over, fortæller forskningsdirektør i SFI, Torben Tranæs.

- Man kan ikke sige, hvor meget af faldet der skyldes de stramninger, man har lavet. Det vil kræve en præcis analyse, fortæller han men vurderer, at stramningerne bredt set har haft en effekt.

Torben Tranæs fortæller også, at der ikke er lavet nogen undersøgelse, der konkret undersøger effekten af velfærdsydelser. Man har dog i forskningen fundet, at den overordnede velfærdspakke og levestandard har betydning:

- Det, man har målt, er den samlede velfærdspakke og levestandarden. Og i og med, at ydelserne for flygtninge i Danmark betyder meget, (ydelserne red.) er over halvdelen af deres forventede indkomst de første mange år, så vil man på baggrund af den forskning forvente, at ydelsesniveauet har betydning for tilstrømningen. Men man har altså ikke undersøgt specifikt, hvad ydelsesniveauet betyder, siger han.

Dan Jørgensen: Vi skulle have stemt ja i 2015

Dan Jørgensen erkender over for Detektor, at ingen siden 2015 specifikt har undersøgt, om velfærdsydelser har en effekt på antallet af asylansøgere.

- Det er klart, der er ingen, der kan sige med 100 procents sikkerhed, at den her stramning har præcis den effekt, siger han og tilføjer:

- Men det, som de undersøgelser, der er lavet, har vist, det er, at det formentlig er et sammensurium af forskellige ting. Havde vi vidst, hvad vi ved i dag, tror jeg også, vi stemte ja i 2015.

Dan Jørgensen mener stadig, at der er risiko for at skabe fattigdom, når man skærer i børnechecken til flygtningefamilier. Men han fortæller samtidig, at han tror at den forventede effekt på antallet af flygtninge kan være positiv for de flygtninge, der allerede er i landet.

- Vi vil gerne begrænse antallet, der kommer hertil. Både for sammenhængskraftens skyld, for den danske velfærdsstats skyld men sådan set også for flygtningenes skyld. For hvis der bliver ved med at komme alt for mange, så er det klart, så er det svært at integrere, siger han og tilføjer, at partiet samtidig har foreslået en række tiltag, der skal hjælpe flygtningefamilier med børn. Men han erkender samtidig, at det økonomisk ikke modsvarer den reduktion i børnechecken, flygtningefamilierne rammes af.

Se mere om faktatjekket i Detektor på dr.dk/tv.