FAKTATJEK: SF viser billeder af plastik-øer, som ikke findes

SF påstår i en ny kampagne, at der driver store øer af plastik rundt i havet. Partiet viser samtidig billeder af øerne. Men Detektor har kigget nærmere på sagen, og fundet ud af, at øerne slet ikke findes.

Det er noget vrøvl, når SF påstår, at der flyder plastik-øer i havet, der tilsammen er 700 gange større end Danmark. (© dr)

SF lancerede for nylig en stor kampagne mod plastikforurening.

Heri fortæller partiet både i en video og på skrift, at der findes store plastik-øer i havet, der er 700 gange større end Danmark. En påstand, der er ledsaget af billeder af store mængder plastik, som flyder rundt i vandet.

Men Detektor har sporet de to billeder, som partiet bruger til at dokumentere plastikøerne med, og har fundet frem til, at de slet ikke stammer fra øer af plastik ude på havet.

Faktisk findes der slet ingen billeder af plastik-øer i åbent hav, fortæller professor ved DTU Torkel Gissel Nielsen.

- Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.

Kampagne om plastik-øer

Kampagnen fra SF skal overbevise vælgerne om, at partiet tager plastikforurening seriøst. Den nye kampagne-hjemmeside er fyldt med politiske løsninger, opråb og gode råd til bekymrede borgere, og hele kampagnen indledes med én central påstand:

- Der flyder plastik-øer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse, skriver partiet på sin kampagneside og i en annoncevideo, der vises på en række danske hjemmesider.

Udsagnet om plastikøer står øverst på kampagnens forside og fremgår desuden af en kampagnevideo. (Foto: Dr © dr)

Budskabet er ledsaget af to forskellige billeder - både et almindeligt billede og en videosekvens. Billederne viser tilsyneladende øer af plastik. Så Detektor gik på jagt efter, hvor billederne egentlig stammer fra.

Screenshot af billeder, som SF bruger i kampagnen mod plastik. Til venstre er et screenshot fra SF's video, og til højre et screenshot til det billede, som står på kampagnesiden. (Foto: Dr © Shutterstock.com og U.S. Fish and Wildlife Service)

På sporet af billedet

Detektor har sporet det første billede ved at bruge et særligt værktøj på Google til tilbagesporing af billeder.

Her viste det sig, at billedet stammer fra U.S. Fish and Wildlife Service, der er en myndighed i USA, som arbejder med naturpolitik.

Detektor kontaktede den amerikanske myndighed for at finde ud af, hvad billedet viser, og hvor det er taget. Her henviser U.S. Fish and Wildlife Service til fotografen Ryan Hagerty, der fortæller, at billedet stammer fra øen Laysan, som er en ø i det nordvestlige Hawaii.

- Nej, det er ikke en ø af plastik. Billedet er taget på øen Laysan, skriver han i en mail til Detektor.

Laysan ligger i det nordlige Hawaii og er en. Øen er skabt af koraller og geologiske krafter som skubber opad. http://www.hawaiianatolls.org/about/laysan.php

På sporet af videoklippet

I reklamevideoen viser SF også et andet billede af flydende plastikaffald. Også her har Detektor forsøgt at finde ud af, om det stammer fra en plastik-ø, der tilsammen er 700 gange større end Danmark, som partiet påstår.

SF fortæller selv, at klippet kommer fra hjemmesiden shutterstock.com, og de har givet os ID-nummeret på den konkrete sekvens.

​På Detektor spurgte vi Shutterstock til, om de kendte oprindelsesstedet for, hvor billedet er taget, og de henviste os til fotografen Michaël Fouque.

I en mail til Detektor fortæller han, at videoen ikke viser en plastik-ø. Videoen er nemlig optaget ud for den sydfranske kyst ved byen Marseille, og fotografen fortæller, at der er tale om en masse plastikstykker, der er blæst sammen ved kysten efter en storm. Så heller ikke videoklippet viser en ø af affald ude i havet.

Videoklippet fra SFs video er ifølge fotografen optaget nær kysten ved Marseille i det sydlige Frankrig. (Foto: Google maps © Google)

Og der er en god grund til, at SF ikke viser billeder af plastik-øer ude i havet. For de findes slet ikke, fortæller professor ved DTU Torkel Gissel Nielsen.

- Det er nemt at skyde ned, for hvis der var kæmpe store plastik-øer, så ville man have billeder af dem, og det har man ikke.

Sandheden bag myten

Der findes altså ikke store øer af plastik, som SF giver udtryk for.

Der findes dog områder i havet, hvor koncentrationen af plastik er større end andre steder, på grund af store havstrømme. Langt størstedelen af den plastik er brudt i bitte små stykker, som kaldes mikroplastik, og koncentrationen er relativt lav.

- Det er en meget, meget tynd suppe, og jeg vil faktisk ikke kalde det en suppe – jeg vil holde mig til, at der er en højere koncentration på grund af havstrømme, men ellers ikke kalde det noget.

Netop fordi mikroplastik er så småt, og koncentrationen er så relativt lav, så ville man ikke lægge mærke til plastikken, selv hvis man svømmede i vandet og endda fik en mundfuld i munden.

- Man kan hverken mærke eller se mikroplastikken. Det er bitte, bitte, bitte små stykker, som kræver særlige filtre og mikroskoper at se, og der er relativt få af stykkerne per liter vand. Det fortæller Torkel Gissel Nielsen

Liv i myte

SF holder altså liv i en myte om, at plastik-øerne eksisterer og partiet fortæller endda, at øerne tilsammen skulle være 700 gange større end Danmark. Det ville i så fald svare til, at øerne skulle være på størrelse med hele det afrikanske kontinent.

- Det er jo fuldstændig gak, siger Torkel Gissel Nielsen.

Skræmmende fakta

Han ærgrer sig over partiets kampagne. For ifølge ham er virkeligheden lige så skræmmende som SF's stærkt overdrevne og forkerte påstand. Der er nemlig plastik overalt i havet selv i egne af Nordpolen, hvor der ikke bor mennesker.

- Intentionerne er gode nok, for der er et problem med plastik i havene. Virkeligheden og fakta er lige så skræmmende, som det ukorrekte billede, så det er tåbeligt at begå karaktermord på plastikproblemet ved at sige noget, der er forkert, og som nemt kan skydes ned af politiske modstandere.

Ægte problem men ingen ø

Der er altså et problem med plastik – det er overalt i havene – men der findes ikke store plastik-øer, der tilsammen er 700 gange større end Danmark.

​- Man skylder folk, at kampagnen er faktuelt rigtig. Det er useriøst at bruge forkerte oplysninger, når der er masser af faktuel viden, som også er skræmmende, mener Torkel Gissel Nielsen.

Og det er ikke faktuelt korrekt at snakke om "øer", understreger han.

- En ø er jo ikke en tynd plastik opløsning. En ø er noget, en måge kan sidde på. Det er ukorrekt at sige, at det er en ø.

Politiken har tidligere forsøgt at aflive myten om plastik-øerne, ligesom den amerikanske myndighed National Oceanic and Atmospheric Administration flere gange har forsøgt selvsamme.

SF vil ikke interviewes

Detektor har spurgt SF til et interview om det centrale udsagn i kampagnen. Men SF ønsker ikke at stille op.

Detektor har forsøgt at få svar på tre spørgsmål på mail, men SF har ikke ønsket at svare direkte.

  1. 1

    I påstår, der flyder plastik-øer rundt i havene, der er 700 gange Danmarks størrelse, men plastikøerne findes ikke. Hvorfor holder I liv i myten?

  2. 2

    Billederne i kampagnen viser plastik på øen Laysan og plastik ved den sydfranske kyst. Hvorfor bruger I billeder på og nær kyster, når I fortæller om plastikø-er, der flyder rundt i havene?

  3. 3

    Vil I blive ved med at bruge påstanden og billederne, selvom der ikke findes plastik-øer ude i havet?

I stedet for at svare skriver SFs pressechef Thomas Nystrøm i en mail at:

- Billedet af plastik er det, der bliver til mikroplastik og de såkaldte øer. Men vi vil fremover sætte øer i anførselstegn og tilføje, at det er områder med høj koncentration af microplast.

Forurenet debat

For tiden florerer der mange faktuelle påstande om plastik. Detektor har tidligere fortalt om det meget usikre regnestykke, der skulle vise, at der i 2050 vil være lige så meget plastik som fisk i havene.

Sammenligningen bygger på et forældet og alt for lavt tal for mængden af fisk og en forudsigelse af mængden af plastik, som er 25 år længere ud i fremtiden, end forskeren bag tallet selv vil stå på mål for.

Detektor har fortalt to historier om sammenligningen; både at den er meget udbredt, og at politikere - herunder SF - brugte sammenligningen selv efter den første faktatjekhistorie.

Sammenligningen er også brugt vidt og bredt i både danske og udenlandske medier. Blandt andet Jyllands-Posten, Politiken, DR, The Economist og Udenrigsministeriets magasin Udvikling.

BBCs faktatjekmagasin More or less har kritiseret sammenligningen.

Facebook
Twitter