Faktatjek: Udbredt tal om plastik i havet er meget usikkert

Der er mere plastik end fisk i verdenshavene i 2050. Påstanden bliver gentaget igen og igen, men der er meget usikkerhed bag tallene. Det fortæller DR's Detektor.

Det er ikke særlig kønt med plastik i havet og mange er bekymrede for, at det kan påvirke vores miljø og sundhed.

Der er især en påstand, som ofte kan læse i medierne og høre i den politiske debat: I år 2050 vil der være lige så meget plastik som fisk i havet, hvis ikke vi gør noget.

Men selvom påstanden bliver gentaget igen og igen, så er det højest usandsynligt at den er sand. DR's Detektor har talt med forskerne bag de to tal, og de mener ikke, at deres tal kan bruges til at konkludere, at der er i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene.

Kunsten at tælle fisk

Udsagnet stammer fra den britiske tænketank, The Ellen MacArthur Foundation, som har lavet udregningen for World Economic Forum i januar 2016.

De har brugt to forskellige tal for at nå frem til konklusionen: et for mængden af fisk og et for mængden af plastik.

For at forstå, hvor usikker beregningen er, så skal man kigge på de to tal hver for sig.

Fisk i havet

Det første er antallet af fisk i havet. I 2008 prøvede en gruppe forskere at måle mængden af fisk, og i det studie kom de frem til, at der er 899 millioner ton fisk i havene. Hvis man trækker hajer og rokker fra bliver det 812 millioner ton. Og det er disse tal, tænketanken bruger.

Problemet er, at tallene er forældet.

For i 2015 lavede de samme forskere et nyt og forbedret studie, og her er konklusionen at der er mellem 300 millioner ton og helt op til 26100 millioner tons fisk. Deres bedste bud på antallet af fisk er 4900 millioner ton, som også er medianen – et godt stykke over det gamle tal på 812-899, som tænketanken tager udgangspunkt i.

På trods af det nye studie, har tænketanken alligevel valgt at bruge det gamle, mindre troværdige og meget lavere fisketal. Det får sammenligningen mellem fisk og plastik til at se forkert ud.

Plastik, ikke så fantastisk

Men også plastiktallet, som tænketanken bruger, er der problemer med.

En gruppe forskere har nemlig undersøgt, hvor meget plastik, der bliver udledt til havene. De kom frem til, at der mellem 2010 og 2025 vil være blevet udledt 155 millioner ton plastik. Altså langt lavere end det fisketal, som tænketanken bruger. Så for at komme frem til, at der er lige meget plastik som fisk, fremskriver tænketanken selv tallet til 2050 ved at bruge den forventede økonomiske vækst.

Men det mener forskeren bag de oprindelige tal, Jenna Jambeck fra University of Georgia, ikke er en retvisende metode.

- Som forsker, der udgiver i peer-review litteratur (forskning, red.), kunne jeg ikke fremskrive længere end 2025. Jeg kan ikke lave fremskrivninger udover eller udenfor vores videnskabelige studie.

Også professor ved DTU Aqua Torkel Gissel Nielsen mener, at det er en forkert måde at bruge tallene på:

- Hvis man nu går nogle få år frem, så er det måske okay, men at gøre det næsten en menneskealder frem i tiden, det gør det altså noget usikkert.

Usikkert og gammelt

Tænketanken har altså tænkt helt frem til 2050, men bygger tankerne på et gammelt, meget lavt og usandsynligt tal for mængden af fisk, og en usikker fremskrivning af mængden af plastik, som forskeren, de baserer fremskrivningen på, ikke selv vil lægge navn til.

Men på trods af de markante usikkerheder bliver tallet altså alligevel brugt flittigt. Detektor har spurgt tænketanken the Ellen MacArthur Foundation, om de mener, tallet stadig bør bruges. De fortæller i en mail, at de ikke har nogen kommentarer, da folkene bag analysen ikke har været tilgængelige.

Hvad er konsekvensen af plastik?

Selvom det er højest usandsynligt, at der i 2050 vil være ligeså meget plastik som fisk i verdenshavene, så er mængden af plastik stigende.

Mange har set billeder af dyr, som har plastik i maven, skildpadder viklet ind i fiskesnøre og hvaler, der har spist plastik.

Men når det kommer til mikroplastik, som der er meget mere af i havene end store stykker plastik, så ved vi ikke nok om hverken mængden eller konsekvensen. Det fortæller professor ved DTU Aqua, Torkel Gissel Nielsen.

- Vi bliver faktisk nødt til at lave nogle undersøgelser af, hvordan påvirker mikroplastik fødekæden, og hvordan påvirker det bunddyrene. Det aner vi ikke, siger Torkel Gissel Nielsen.

Der er også stadig tvivl om, hvor plastikken bliver af. En spansk undersøgelse viste nemlig ifølge professoren, at der er store mængder plastik, som burde være et eller andet sted i havet, men som forskerne ikke kan finde.

- Det betyder, at der er nogle processer som fjerne plastik i hvert fald fra overfladevandet, som vi ikke kender i dag. Det kan være passivt, altså at det synker ned til bunden, at det bliver spist af nogle organismer, eller der er nogle organismer, som simpelthen knækker plastikken i så små stykker, at vi ikke kan finde det længere. Så der er en lang række ting, specielt omkring nedbrydning af plastik i havet, som vi ikke ved i dag, og som er virkelig vigtigt i forhold til fremtidig forskning, men også fremtidig lovgivning omkring hvordan vi skal håndtere plastik i naturen.

Se hele indslaget samt andre faktatjek på DR TV.

Facebook
Twitter