Falck: Nytårsaften forholdsvis fredelig

Færre fyrværkeriskader end normalt. Falcks ambulancer rykkede ud 600 gange nytårsnat, brandbilerne var på gaden 140 gange, hovedsageligt til containerbrande.

Nytårsaften bød på færre fyrværkeriskader end normalt, oplyser Falck. (Foto: Lars Ingerslev Ingwar)

Falck registrerede nytårsnat 43 fyrværkeriskader, et tal, der ligger lidt lavere end på de foregående nytårsaftener.

I Sønderjylland blev der blot registreret én kørsel til en person, der var kommet til skade med fyrværkeri, mens resten af de sårede er fordelt over de øvrige dele af landet.

I alt rykkede selskabets ambulancer ud mere end 600 gange nytårsnat. Og Falcks brandbiler kom på gaden 140 gange, hovedsageligt til containerbrande.

I Frederiksborg og Københavns Amter var der betydelig travlhed, mens de øvrige vagtcentraler har haft en efter forholdene rolig nat.

Facebook
Twitter