Falske universitetsgrader fra jysk parcelhuskvarter

Hvis du er interesseret i en professortitel kan du selvfølgelig studere i årevis på et rigtigt universitet. Men du kan også bare bestille en fuptitel hos Knightsbridge Univetsity på Skelvej 2 i Spentrup.

Et af internettets mange falske universiteter, der tilbyder papirer på en lang og krævende uddannelse uden anden ydelse end penge, ligger i et parcelhuskvarter i Spentrup, nord for Randers.

Adressen Skelvej 2 er ifølge Knightsbridge Universitys hjemmeside stedet, hvor man finder universitetet, der kan give dig en videregående uddannelse af høj kvalitet via fjernundervisning.

Men trods mange flotte ord og et fint logo på universitetets hjemmeside, er et papir fra Skelvej ikke meget værd.

Fængselsstraf for brug af eksamensbevis

I syv amerikanske stater risikerer man således at havne i fængslet hvis man søger job med en titel fra Knightbridge University. Blandt andet staten Oregon har sat det postordre-universitetet på listen over fup-universiteter.

På hjemmesiden for Knightsbridge University præsenteres ellers en imponerende lang række af undervisere, og der er eksempler på artikler skrevet af et par af underviserne.

Irer fuppede med eksamensbevis

Ifølge Nyhedsavisen er en leder af en velgørenhedsorganisation i Irland havnet i en skandale, fordi han har brugt en doktorgrad fra Universitetet i Randers. En doktorgrad som har resulteret i en udbetaling på 25 millioner kroner til organisationen.

Den falske doktor i medicinsk antropologi indrømmer, at fik sendt doktorgraden med posten fra postpoks 13 i Spentrup ved Randers.

Hjemmesiden for Knightbridege University fortæller, at universitetet udbyder brevkurser - og at dets vicerektor er en Henrik Fyrst Kristensen, som har drevet stedet i 15 år.