Familie har store mængder gift i kroppen: Hvor farligt er PFOS?

Mie Rasmussen frygter for sin families helbred, efter blodprøver viste høje værdier af det farlige giftstof.

Det lød som en god idé, da familien Rasmussen meldte sig ind i det lokale kolaug ikke langt fra deres hjem i Korsør. Familien har altid gået op i økologi, og her var en oplagt mulighed for at vise børnene, hvor aftensmaden kom fra, når den eksempelvis stod på pasta med kødsovs.

Men kødet var forgiftet. Brandskolen klos op ad køernes mark har nemlig foretaget øvelser med brandskum, der var fyldt med PFOS.

Det farlige giftstof blev gjort forbudt i 2011, men nåede at sætte alvorlige spor i både naturen og mennesker.

Stoffet blev nemlig brugt i alt fra pizzabakker til kosmetik, og nu frygter eksperter, at det vil få helbredsmæssige konsekvenser for de danskere, der er forgiftet med stoffet.

Men hvor farligt er PFOS? Se videoen og bliv klogere.

FacebookTwitter