Hassan Behbehany ser til, mens to hjælpere løfter hans 15-årige steddatter, Aysan Safari, op af hendes kørestol.

Det foregår ved hjælp af en lift, der står på pigeværelset i familiens lejlighed i centrum af Odense.

- Det er frygteligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg mangler ord, siger Hassan Behbehany om sin steddatters hjælpeløshed.

Engang var det nærmest utænkeligt, at en kørestol og lift ville fylde på Aysan Safaris værelse. Tidligere var hun en glad og frisk pige, der næsten kun bekymrede sig om, hvordan hun tog sig ud på de sociale medier.

Men i dag har hun brug for personlig hjælp døgnet rundt. Teenagerens liv ændrede sig nemlig radikalt, da hun pludselig for halvandet år siden blev syg og begyndte at føle lammelser fra brystet og ned.

Aysan Safaris familie har iranske rødder, og selvom hun selv taler fem forskellige sprog, er hendes mor og stedfar langt fra flydende på dansk. Derfor blev forældrenes møde med det danske sundhedsvæsen ikke nogen dans på roser, da sproglige misforståelser har spændt ben for kommunikationen med lægerne.

- Da vi kom til sygehuset, forstod vi ikke, hvad de sagde. De brugte specielle ord, som vi ikke forstod, forklarer Hassan Behbehany.

Sprogbarriere en udfordring i sundhedsvæsnet

En oplevelse, de tilsyneladende langt fra er ene om.

På Indvandrermedicinsk Klinik i Odense modtager de hvert år omkring 200 flygtninge og indvandrere, som er blevet henvist til klinikken, fordi det ikke er lykkedes at behandle dem i det ’almindelige’ sundhedsvæsen.

Her har overlæge Morten Sodemann gennemgået 147 patienters sygdomsforløb. Han vurderer på den baggrund, at 95 af patienterne, før de kom til klinikken, har oplevet at få en forkert eller forsinket diagnose på grund sproglige misforståelser hos lægen eller på sygehuset.

- Det starter en kaskade af problemer, når lægerne ikke får fat i den rigtige sygehistorie. For så kan de komme til at overundersøge patienterne i en forkert retning – og i nogle sygdomskategorier som ikke er relevante, siger Morten Sodemann.

Forsinket behandling

Morten Sodemann har også gennemgået Aysan Safaris journaler og talt med familien, efter de kom i kontakt med Indvandrermedicinsk Klinik.

Han vurderer, at hendes udredningsforløb blev trukket i langdrag på grund af sproglige misforståelser mellem familien og lægerne.

- I Aysan Safaris tilfælde har familien ikke følt, at lægerne helt forstod, hvad de sagde. Og de har heller ikke selv forstået alt, hvad lægerne sagde, siger Morten Sodemann.

Indlagt efter fem lægebesøg

Ifølge Hassan Behbehany var ingen i familien i stand til at forstå de lægefaglige ord.

Han forklarer, at det tog fem besøg hos læger og på sygehuset, før datteren blev indlagt på en intensiv afdeling med vejrtrækningsbesvær og lammelser.

- Flere af gangene var der slet ikke nogen tolk til stede. I andre tilfælde har vi oplevet, at der kom en afghansk tolk, så det der blev oversat, slet ikke passede, fortæller Hassan Behbehany.

Forløbet med de manglende tolke bliver bakket op af overlæge Morten Sodemann.

- Da familien besøgte vagtlægen og skadestuen flere gange, oplevede de, at der ikke altid var tolk til stede, og det er jo nogle meget centrale konsultationer, forklarer han.

Selv brugt som tolk

Aysan Safari oplevede også selv at måtte fungere som tolk mellem lægerne og hendes forældre. Det er langt fra optimalt, mener overlæge Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik.

- Det er en ung pige ikke i stand til. Hun kan jo ikke forstå, hvad lægerne siger. Og samtidig er hun bange, fordi hun jo er patienten, fortæller han, men understreger samtidig, at et hurtigere udredningsforløb, i Aysans tilfælde, næppe ville have kunne forhindre sygdommen.

Lægerne har stadig ikke fundet ud af, hvad Aysan Safari fejler. Men hendes stedfar er overbevist om, at hun ville have fået hjælp tidligere, hvis der fra starten af havde været en professionel tolk tilstede.

- Som udlænding er det svært at beskrive symptomer, så det bliver forståeligt for lægerne. Hvis der fra starten havde været en ordentlig tolk, ville det have været nemmere at forstå hinanden, siger Hassan Behbehany.

Familien håber nu, at Aysan Safari en dag bliver rask.

- Jeg savner alle mine veninder og venner. Jeg savner at gå i skole og være en normal pige. Jeg savner meget mit liv, siger den 15-årige teenager, der stadig håber på at komme til at gå igen.