Familieforsker: Barnepige efter børnehavens lukketid er ikke børnenes behov

Vi risikerer at sætte kvaliteten over styr, og det rammer i sidste ende børnene, mener familieforsker.

Familieforsker Per Schultz Jørgensen tror, at mange forældre vil sige nej tak til et kombinationstilbud, hvor forældre med dokumenteret skæve arbejdstider kan kombinere en deltidsplads i dagpleje eller en daginstitution med et økonomisk tilskud til at sikre privat pasning i hjemmet. (Foto: Jesper Bendsen © DR Nyheder)

Hvis mor har sene lukkevagter i butikken, og far møder ind på arbejde på hospitalet, før solen står op, kan det være svært at få logistikken til at gå op i en hverdag med børn, der skal hentes og bringes i vuggestue og børnehave.

Derfor vil et bredt flertal i folketinget give forældre med skæve arbejdstider mulighed for at kombinere en deltidsplads i dagpleje eller en daginstitution med et økonomisk tilskud til en privat børnepasser, der kan passe barnet hjemme, når institutionen er lukket.

Det betyder, at alle kommuner fra juli 2018 skal tilbyde et kombinationstilbud til forældre med dokumenteret skæve arbejdstider.

Men med sådan en mulighed er det ikke børnene og forældrenes hverdag, der tages højde for. Derimod er det arbejdslivet, der kommet til at styre i et samfund, hvor småbørnsforældre i forvejen arbejder meget.

Det mener Per Schultz Jørgensen, som er familieforsker og professor emeritus i socialpsykologi.

- Jeg er grundlæggende skeptisk over for kombinationstilbuddet. Det er ikke børnenes behov, vi taler om her. Det er arbejdslivets behov, og jeg tror, at hvis vi sætter kvaliteten over styr, ender vi også med at lade børn betale prisen, siger han.

Familieforsker: Kan gå ud over kvaliteten

Et kombinationstilbud medfører, at forældre kan få passet deres barn i hjemmet af en barnepige flere gange om ugen, som ikke nødvendigvis er uddannet pædagog.

Derfor mener familieforskeren, at man med sådan en løsning er med til at udtynde kravene til pasningen i institutionerne, og at det går på kompromis med kvaliteten.

- Kvalitet handler jo om mennesker, som ved, hvad de har med at gøre, og som kan investere tid, kræfter og nærhed - ikke en passiv eller ukvalificeret pasning, siger han.

Minister: Giver bedre mulighed for forældrene

10 kommuner har indtil videre tilbudt kombinationsordningen på frivillig basis til forældre med skæve arbejdstider.

Det viser en opgørelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

DR Nyheder har været i kontakt med de 10 kommuner, som indtil nu har tilbudt kombinationstilbuddet.

Her har fire af de 10 kommuner stoppet ordningen igen, mens det i alt kun er 11 børn, der er blevet en del af sådan en ordning - og i januar var det kun ét barn på landsplan.

Som reglerne er nu, er det op til hver enkelt kommunalbestyrelse at beslutte, om de vil give forældre mulighed for at få et kombinationstilbud, så en anden person kan passe barnet i familiens hjem om aftenen, natten eller i weekenden, når forældrene er på arbejde.

Men det bliver med den nye aftale et krav, at kommunerne skal tilbyde det.

Og det giver nye muligheder til forældre, der arbejder skævt af normale åbningstider, men som måske ikke har lyst til at lade barnet bliver i vuggestuen eller børnehaven, når klokken har passeret 18. Det mener børne- og socialminister, Mai Mercado (K).

- Det kommer til at være vigtigt for nogle forældre, som ikke har lyst til at benytte sig af de udvidede åbningstider i daginstitutioner af den ene eller den anden årsag, men som altså godt kan se for sig, at de har et barn i institution i 30 timer og så ved siden af får et tilskud, så de kan hyre en privat passer, der kan komme i hjemmet og passe barnet, siger hun.

Børne- og socialminister Mai Mercado mener, at kombinationstilbuddet giver danske forældre større valgfrihed og fleksibilitet. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Tilbuddet giver valgfrihed

Ministeren mener ikke, at der er tale om at slække på kvaliteten af børnepasningen.

- Det er meget vigtigt at sige, at hovedtiden selvfølgelig vil blive tilbragt i en daginstitution, og der vil jo stadigvæk være fokus på kvalitet, siger ministeren.

Hun mener til gengæld, at tilbuddet er en måde at tilpasse sig et samfund, hvor familier lever med forskellige behov og forskellige arbejdsliv.

Og selvom der ikke har været stor efterspørgsel efter kombinationstilbuddet, mener Mai Mercado, at der ikke bare er tale om symbolpolitik, når det nu bliver et krav, at kommunerne tilbyder en sådan ordning.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man har valgfriheden, og jeg synes, at man skal kunne vælge den model, der passer til ens egen familie. Så vi skal bare respektere, at familier er rigtig forskellige og har behov for noget forskelligt, siger hun.

Tror ikke på efterspørgslen

Ifølge familieforsker Per Schultz Jørgensen er der flere grunde til, at man har ikke set flere forældre efterspørge den slags tilbud i kommunerne.

Han tror, at en vigtig grund er, at Danmark ligger i top i Europa, når det gælder småbørnsforældres arbejdstid. Og en løsning som kombinationstilbuddet kan virke som et tiltag, der giver forældre tid til at arbejde endnu mere, mener han.

- De danske småbørnsforældre bruger rigtig, rigtig meget tid på arbejde, og derfor er de skeptiske, når det gælder om at skulle arbejde endnu mere. Tværtimod vil de arbejde mindre, siger Per Schultz Jørgensen.

Derfor mener han også, at forældre ikke uden videre tager imod nye tiltag som kombinationstilbuddet.

- Jeg tror, man vil opleve, at forældrene vil sige nej tak til sådan en løsning, siger han.