Selvom Jannik og Louise begge søger at nå så tæt på det normale som muligt, kæmper de begge med hver sin skizofreni-diagnose.

De to mødte hinanden i et behandlingsforløb for personer, der har skizofreni, og de har været et par lige siden.

Louises diagnose havde fået hende frem til den konklusion, at hun ikke skulle have børn, men der fik Jannik hende på andre tanker.

Men hvordan er det at leve i et forhold med en psykisk sygdom som fast følgesvend?

Her får du Jannik og Louises historie. Fortalt med deres egne ord.

Louise Hansen, 29 år: 'Jeg mærker og ser ting, der ikke er der'

Jeg har paranoid skizofreni. Det lyder meget voldsomt, når jeg siger det, men det føles slet ikke så voldsomt.

Folk passer mere på mig, men jeg har også fået meget respekt for, at jeg står op hver dag. At jeg kæmper videre, og jeg ikke har taget mit eget liv for længe siden for at sige det lige ud.

Der er ikke nogen af os, der kan køre på 100 procent hele tiden. Omvendt er det sådan, at hvis der er noget, jeg har sat mig for, at jeg skal, er det det, jeg skal. For eksempel vil jeg gerne kunne ride tre gange om ugen.

Ridning er en indikator for, hvor godt jeg har det. Desto mere jeg rider, desto bedre har jeg det.

Jeg har faste dage, hvor jeg tager ud og rider min hest. Det er mit fristed. Det er der, jeg føler mig allermest normal, til stede og i live. Det er, når jeg sidder på den hest, og der er jeg lige så god som alle andre.

Min sygdom betyder ikke noget derude. Når man rider, er man meget i kroppen og ikke særlig meget i hovedet. Du er nødt til at fokusere på, hvad du gør med din krop, og så er der ikke plads til de tanker, der ellers fylder rigtig meget.

Da jeg var teenager, begyndte jeg at få det svært. Det faldt mig meget unaturligt at være sammen med andre mennesker. Jeg kunne ikke følge med i samtalerne, fordi det hele kørte rundt i hovedet på mig. Jeg kunne ikke være til stede i det sociale.

Min første diagnose fik jeg, da jeg var 20 år. Hvis jeg kommer ud i stressede situationer, bliver jeg psykotisk. Jeg begynder at mærke og se ting, der ikke er der. Jeg kan en, måske to ting ad gangen. Jeg skal sove en lur på et eller andet tidspunkt hver dag, for ellers kommer jeg ikke igennem dagen.

Når man er syg, er det hele bare nederen, og når man har det godt, vil man gerne være så normal som muligt, men det kan jeg bare ikke rigtig.

Både Jannik og jeg har dage, hvor der ikke er noget, der hænger sammen. Hvor jeg er psykotisk eller sover hele dagen. Jannik har hele dage, hvor han er trist og ked af det og ingen gejst har.

Louise: Vores mål er, at vi godt kan få vores egen familie, selvom vi har de her udfordringer. Det skal ikke være nogen hindring for, at vi kan få et så normalt liv som muligt.

Jannik: Men det giver også nogle delmål, som at du får færre indlæggelser og ikke bliver psykotisk.

Louise: Vi har jo de samme mål som alle andre mennesker. Vi har bare en lidt hårdere vej derhen end andre. Jeg håber, jeg ikke får flere psykotiske udbrud. Det kunne være rart at slippe for det.

Er der noget særligt ved parforholdet, når begge har en psykisk sygdom?

Jannik: Det kan godt være rigtig udfordrende nogle gange.

Louise: Det kan være rigtig svært.

Jannik: Nu har Louise kontakt til psykiatrien, og der taler vi meget om at skelne mellem at være kærester og vores sygepasser. Det er rigtig vigtigt at finde en grænse.

Louise: Hvis jeg bliver psykotisk, er det ikke Jannik, der skal passe på mig. Det er nogle professionelle, der skal det. Han skal være min kæreste og ikke min sygepasser. Den grænse skal vi holde ret stramt.

Er det godt, at I begge to har en psykisk sygdom i forholdet?

Louise: Der er mere forståelse for det at have en dårlig dag. Man skal ikke forklare, hvad det indebærer. Man har bare en dårlig dag, og så bliver det bedre i morgen, og mere lægger vi ikke i det.

Jannik, 31 år: 'Louise har personlighedstræk, jeg misunder'

I min familie har vi har altid lidt joket med, at jeg har været meget doven. Da min diagnose skulle stilles talte jeg med min læge og psykiater om, at jeg altid har været meget træt og har haft svært ved at finde energi.

Lige nu har jeg simpel skizofreni, som jeg fik for omkring tre år siden. Hvis jeg ikke kommer ordentlig i gang med dagen om morgenen, kommer jeg aldrig rigtig i gang, men det er som om, at det forsvinder lidt, når Louise har brug for min støtte.

Det svære ved at være i et forhold, når man er psykisk syg, er de udfordringer, der kommer, når den ene har en dårlig periode.

Louise har en tendens til at gøre skade på sig selv, slå sig selv i hovedet, når hendes hoved ikke rigtig fungerer, og derfor bliver hun nogle gange indlagt.

Vi havde nogle feriedage sammen, hvor vi blev revet lidt med af stemningen, og hun endte derfor med at blive psykotisk og reagerede meget udadtil. Hun blev faktisk indlagt på den lukkede.

Louise er indlagt i en uge, og imens bliver Jannik indkaldt til samtale på Hillerød Erhvervsskole.

Jeg har brug for at komme ud og lave noget, for at jeg har det godt. Jeg håber, at jeg ved at blive elektriker kan komme tættere på normalen.

Som elektriker lyder det til, at der er gode muligheder for et job, også selvom jeg skal have det på nedsat tid. Det kan muligvis blive nøglen, der passer godt ind i mit liv.

Jeg er meget bekymret for, at det ikke kan lade sig gøre at tage uddannelsen. At jeg ikke kan slå til, fordi jeg har den her sygdom.

Jeg har følt nogle gange, at intet har givet mening for mig, og at jeg skulle kæmpe for meget for ting, jeg føler var nemme. Som jeg tænkte var nemme, men som jeg stadig ikke kunne håndtere. Den nemmeste måde at komme over det på er ved at tage sit eget liv.

Men jeg synes, at uddannelsen virker rigtig spændende, og jeg tror godt, jeg kan klare det. Det er også vigtigt, at jeg føler, at det er noget, jeg kan overkomme.

Det kan godt være lidt svært ikke at føle, at jeg har svigtet Louise lidt, når hun bliver indlagt. Når de ting, vi prøver, ikke virker, er det svært. Der er folk, der er efter hende, folk der vil styre hende eller gøre hende ondt.

Louise: Jeg har bare haft et par gange, hvor jeg føler, jeg har haft folk, der er efter mig og siger, jeg skal gøre ting. Hvis ikke jeg gør det, så kommer de efter mig og gør onde ting ved mig. Det er sådan nogle tanker, jeg får.

Skizofreni gør os ikke til dårlige forældre

Jannik: Jeg vil gerne fri til Louise, fordi hun er dejlig og livsglad og har en masse personlighedstræk, som jeg misunder.

Louise: Jeg vidste godt, at du havde ringen, men så tænkte jeg, at der gik lang tid, før jeg så noget til den igen, men nu skal vi giftes.

Skal to psykiatriske diagnoser stå i vejen for at få børn?

Louise: Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror ikke, vi bliver dårlige forældre af den grund. Nu har vi begge to skizofreni, og det er en arvelig lidelse, så vi vil være meget opmærksomme på, om vores barn nu trives og være opmærksomme på de signaler, der kan dukke op.

Hvis du har lyst til at høre og se mere fra Jannik og Louises hverdag, så kan du se programmet 'Kampen for et bedre liv' klokken 21.00 i aften eller allerede nu på DR TV ved at klikke her.