Farlig bakterie i kyllingekød

Uanset om du vælger at smide dansk eller udenlandsk kylling på panden, så er der stor risiko for at den indeholder farlige kolibakterier.

En farlig koli-bakterie huserer i vores kyllingekød. Bakterien er næsten umulig at behandle med almindelig penicillin (© Colourbox)

Hver dag opdager danske læger ti nye tilfælde af patienter, der er smittet med en farlig kolibakterie. Bakterien – med navnet ESBL - kan være livsfarlig, fordi den kan være næsten umulig at behandle.

En af kilderne til bakterien kan være den mad, vi spiser – og nu ser det igen ud til, at det kan være risikabelt at sætte kylling på menuen. Det bekræfter en stikprøveundersøgelse, Kontant har lavet.

Kylling er ellers en favorit på de danske middagsborde. Tallene viser, at vi spiser mere og mere af det magre kød. I snit 28 kilo om året.

- Spiser man ESBL, så har man en tikkende bombe i tarmen, og den mærker man ikke noget til, før der måske er gået måneder, siger ledende overlæge Henrik Friis, Slagelse Sygehus.

Alene i Region Sjælland fik 70 personer konstateret ESBL-bakterier i sidste måned.

Stikprøver fra kølediskene

Kontant har indkøbt kyllingeprodukter for at finde ud af, hvor stor risikoen er for at få bakterien med hjem i indkøbsposen. Forskere på DTU, Fødevareinstituttet har sagt ja til at analysere 20 forskellige pakker kylling for DR. De er købt i 10 forskellige supermarkeder, og der er både dansk, udenlandsk og økologisk kylling i poserne.

Men hvorfor er det et problem at spise kylling inficeret med ESBL-bakterier? Jo, for hvis kyllingen ikke er kogt eller gennemstegt, overføres bakterien til os. Og så kan det gå rigtigt galt, hvis vi får en alvorlig infektion, som kræver penicillin. Bakterierne er nemlig næsten umulige at slå ihjel, fordi de er resistente overfor antibiotika.

- Hele problemet er, at penicillin ikke virker. De mest almindeligt brugte antibiotika duer ikke til de her meget resistente bakterier, og så er det, vi bliver tvunget ud i at bruge nogle endnu mere bredspektrede antibiotika. Og det forbrug, i sig selv, fremelsker endnu mere resistens, og så har vi en ond cirkel, forklarer Henrik Friis, ledende overlæge på Slagelse Sygehus.

For knap to år siden viste en undersøgelse, at andelen af danske kyllinger, med ESBL-bakterier på sig, var steget markant - fra 8 pct. i 2010 til 44 pct. året efter i 2011 og 36 pct. i 2012. ESBL er altså på bare få år gået fra at være en nærmest ukendt bakterie til i dag at være i mere end hver tredje danske kylling.

Hønen og ægget

Spørger man den danske fjerkræbranche om årsagen til den bekymrende udvikling, er svaret, at problemet starter ved ægget – flere generationer tilbage – og uden for Danmark.

I Skotland ligger en af verdens allerstørste producenter af avlshøns, Aviagen. Det er en verdensomspændende virksomhed, som leverer kyllinger til mere end 120 lande. Vel at mærke ikke de kyllinger, vi spiser.

På Aviagens kyllingefarme i Skotland lever de danske konsumkyllingers oldemor. Hendes nyudrugede kyllinger bliver transporteret til Sverige. Her vokser de sig store og lægger selv æg, og de kyllinger, der kommer ud af det, de sendes til Danmark. Her vokser de sig store og lægger æg, og først denne fjerde generation bliver til de kyllinger, vi sætter tænderne i.

Ifølge fjerkræbranchen har den skotske virksomhed Aviagen behandlet avlsdyrene med en meget kraftig type antibiotika, som har bevirket, at dyrene er blevet bærere af den resistente og ekstremt smitsomme ESBL-bakterie. Bakterien overføres fra høne til æg til kylling – fra generation til generation af dyr – og fra land til land. Og i sidste ende fra dyr til menneske.

Skotsk producent afviser

Aviagen afviser at medvirke i Kontant, men svarer gennem et PR-bureau, at de anerkender det ansvar, de har som følge af deres placering i fødekæden – og så siger de, at de stoppede med at bruge det antibiotika, der fremkalder resistens hos bakterierne i kyllingerne, den 1. januar 2012.

- Alle vores leverancer til Sverige har været ESBL-fri de sidste to år, skriver Aviagen til Kontant.

Men det passer ikke, i følge de svenske myndigheder, der oplyser til Kontant, at en stor del af det skotske avlsfjerkræ stadig er smittet – ca. 40 pct. af dyrene i 2013. I Danmark viser de nyeste tal, som er fra 2012, at der er ESBL i hver tredje af de kyllinger, vi får fra Sverige.

Hvert andet produkt i køledisken er smittet

Og ser man på Kontants stikprøve af 20 pakker kyllingekød fra 10 forskellige danske supermarkeder, så bliver bekymringen ikke mindre. Overraskende mange viser sig at indeholde de resistente ESBL-bakterier, og det gør det ikke bedre at spise dansk eller økologisk.

Se hele Kontants undersøgelse og få mere at vide om hvilke produkter, der indeholder de farlige bakterier. Se, hvordan det supermarked, hvor du plejer at handle, klarer sig, og hør, hvad branchen og myndighederne gør – og vil gøre – ved problemet. Det er i Kontant tirsdag 21.05.

Facebook
Twitter