De har for kort tid siden fået uddannelsen i Danmark og kan kalde sig dataloger, læger, designere, pædagoger, biologer og mange andre titler. Sidste år blev omkring 100.000 unge ifølge Danmarks Statistik færdige med en videregående uddannelse, men Danmark får ikke altid glæde af deres kompetencer.

Rundt regnet hver syttende dimittend får sit første job i udlandet, viser en analyse, DR har lavet ud fra en rundspørge, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. I undersøgelsen har over 30.000 færdiguddannede på videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne fortalt, hvor de i dag har arbejde.

Én af de faggrupper, som ofte får job i udlandet, er bygningskonstruktører. Det ærgrer blandt andre Henrik Staun, der er direktør for byggevirksomheden Lund & Staun nær Aalborg.

- Det er rigtigt uheldigt. Det er problematisk, at de rejser ud. Vi er interesseret i alle kvalificerede bygningskonstruktører, om de så kommer fra Rumænien eller Frankrig, siger Henrik Staun, som i tre måneder brugte et rekrutteringsbureau til at finde ledige byggeledere. Der kom kun én ansøgning.

Dansk Byggeri ærgrer sig også over, at omkring hver tiende byggeleder, diplomingeniør og bygningskonstruktør forlader landet, for der er mangel på arbejdskraft i faggrupperne.

Nyuddannede læger er der også mangel på i det danske sundhedsvæsen. Men hver tiende dimittend fra SDU har fået job i udlandet.

- Vi vil gerne have, at så mange læger som muligt bliver i Danmark. Men lægefaget er internationalt, og der vil altid være en udveksling mellem landene, siger Anders Kühnau (S), der er regionrådsformand for Region Midtjylland og pointerer, at Danmark også tiltrækker udenlandske læger.

DF ønsker begrænset trafik

Dansk Folkeparti er bekymret for, at Danmark i stor stil betaler uddannelsen for internationale studerende, der skynder sig hjem, når de har fået deres eksamensbevis.

- Vi skal have begrænset den trafik. Danmark kommer til at betale for deres uddannelse og SU under uddannelse. Det er ikke vores opgave. Vores skattekroner skulle gerne gå til at sikre, at danske unge fik så god uddannelse som muligt, mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

De seneste år er antallet af internationale studerende steget kraftigt i Danmark. I 2004 var der 7.500 engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser, mens tallet var steget til over 22.000 i 2016, viste en rapport fra efteråret fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mener, der både er fordele og ulemper ved de mange internationale studerende, som blandt andet bliver tiltrukket af SU og gratis uddannelse for EU-borgere. Fordelen er et internationalt studiemiljø, og når danskere læser sammen med tyskere, brasilianere eller rumænere, bliver de skarpere til at forstå verden.

- Danmark er et internationalt studieland, men mange skal også gerne blive her bagefter. Ellers giver det ikke mening for os. Det bliver en ulempe for os, hvis vi kommer til at betale for andre landes uddannelser, siger ministeren.

Mange årsager til farvel efter dimission

Undersøgelsen viser ikke, om der er tale om danske unge på jobeventyr i udlandet eller internationale studerende, der rejser hjem. DR har derfor været i kontakt med flere af de uddannelser, hvor flest studerende pakker kufferten, og her er svaret, at det er mange af deres udenlandske studerende, der tager turen ud af Danmark.

Det gælder blandt andet for VIA UC i Aarhus, fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Arkitekshøjskolen i Aarhus. Uddannelsen om bæredygtig energi på DTU er så populær blandt udlændinge, at 7 ud af 10 er internationalt studerende. De fleste tager tilbage til hjemlandet efter dimission, men det er ikke et problem, mener studieleder Lise-Lotte Pade:

- Vi lever i en verden med accelererende global opvarmning. Når de studerende tager hjem, er de med til at udbrede vedvarende energi i deres egne lande, siger hun.

I Sønderjylland mærker uddannelsesstederne tydeligt, at uddannelser sker over grænser. Mange unge fra det danske mindretal i Sydslesvig læser i Danmark og tager retur til Tyskland efterfølgende.

- Hvis du gerne vil bevare dansk kultur i grænseområdet, er vi nødt til at have noget danskuddannet personale dernede i børnehaver, folkeskoler og danske gymnasier, siger studieleder Trine Etzerodt fra pædagoguddannelsen i Aabenraa.

Får samfundet nok ud af de højtuddannede?

Selvom årsagerne til dimittendernes udrejse er mange, er det dyrt for Danmark jo flere højtuddannede, der forlader landet, fortæller Torben Tranæs, som er økonomisk vismand og forskningsdirektør i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

- Man kan godt diskutere, om samfundet får nok ud af de uddannelser, som studerende tager i Danmark, siger han.

Dansk Erhverv er ligeledes bekymrede over, at for mange internationale studerende tager afsted.

En god forretning trods alt

Selvom Dansk Erhverv gerne så, at endnu flere studerende blev i Danmark, så er de internationale studerende trods alt en god forretning samlet set.

Det viser en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i august.

De internationale studerende, der ender med at blive i landet, betaler nemlig så meget i skat, at det er en gevinst på mellem 100.000 til 350.00 kroner for hver studerende i gennemsnit i løbet af et liv, lyder en af konklusionerne. Selvom det kun er omkring én ud af tre internationale studerende, som ender med at give overskud for Danmark, betaler vedkommende regningen for dem, der smutter.

Og så er der også en helt anden side af regnestykket: Der kommer også mange udlændinge til Danmark med en uddannelse, som de har fået i deres hjemland. Danmark er en del af et internationalt arbejdsmarked, hvor blandt andet EU-borgere kan læse og arbejde i hele EU. Derfor vil studerende og arbejdskraft flytte rundt, siger Torben Tranæs.

- Det er en helt naturlig proces, at vi uddanner studerende, som får arbejde i udlandet. Omvendt uddanner udlandet også studerende, som får arbejde her, siger han.

For øjeblikket er Dansk Erhverv ikke bekymret over de dimittender, der forlader Danmark.

- Alarmklokkerne ringer ikke lige nu. Det begynder at blive for meget, når flere hjerner rejser ud, end der kommer ind, siger Mads Eriksen uddannelses og forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv.

Samtidig kan det være godt for erhvervslivet, når det er danske studerende, som tager et par år i udlandet, får international erfaring og vender hjem, mener Dansk Erhverv.

Forslag: Betal uddannelsen og få skatterabat

Det ville dog være positivt for dansk økonomi, hvis færre højtuddannede sagde farvel og tak for uddannelsen. Derfor har Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Universiteter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd indledt et nyt samarbejde i december.

Mads Eriksen fortæller, at praktikpladser, danske venner og kærester er nogle af de ting, der får internationale studerende til at slå sig ned.

Torben Tranæs peger også på en anden løsning. De økonomiske vismænd har foreslået en form for brugerbetaling på uddannelse i Danmark. Til gengæld kunne studerende få en skatterabat, hvis de blev i landet, når de var færdiguddannede.

- Det kunne være, at flere så blev hængende, mener Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør i VIVE.

Forskningsminister Tommy Ahlers (V) mener dog ikke, at det vil være en optimal løsning, for ordningen skulle også gælde for danske studerende.

- Vi kan ikke lave en ordning, der kun gælder for tyskere og franskmænd, så det er en ret drastisk ændring.

I stedet vil Tommy Ahlers (V) hellere gå en anden vej for at få flere internationale studerende til at blive. Han vil gerne afsætte fem millioner kroner til initiativer. Samtidig strammede ministeriet sidste år reglerne, så der kommere færre studerende på uddannelser, som foregår på engelsk. Det kan betyde en smule færre internationale studerende i Danmark.

Sådan lavede DR analysen