Rundt regnet 70.000 husstande får stadig varmen ved hjælp af olie. Selvom mange oliefyr hvert år bliver skrottet, går udviklingen ikke helt hurtigt nok.

I 2030 skulle oliefyr gerne være sendt på pension, så danskerne udleder mindre CO2.

Det har politikerne på Christiansborg haft som mål i årevis, fordi oliefyr er meget værre for klimaet end fjernvarme og gasfyr. Alligevel forventer Energistyrelsen, at mange hjem stadig vil blive opvarmet med olie i 2030.

Et af problemerne med at skrotte de sidste oliefyr er ifølge Klimarådet prisen.

Det koster typisk omkring 100.000 kroner for de mange huse på landet at skifte oliefyr ud med en varmepumpe, der kan sende varme rundt i radiatorerne.

Det viser tal fra Energistyrelsen fra 448 boliger med oliefyr, som DR har gennemgået.

Varmepumpen er godt for miljøet, fordi den slet ikke udleder CO2, hvis den bruger grøn strøm fra vindmøller.

Oliefyret kan billigere skrottes

De seneste år er der dog dukket flere løsninger op, så ejere af oliefyr slipper for at hive den

helt store tegnebog frem for at skifte oliefyret ud med en varmepumpe.

Blandet andet kan folk lease en varmepumpe eller få varme på abonnement, fortæller den grønne tænketank Concito.

- Fidusen er, at borgerne så ikke selv skal have ret mange penge op af lommen og heller ikke selv skal sørge for driften af varmepumpen. Der er dog en mindre startomkostning, fortæller seniorrådgiver Søren Dyck Madsen fra Concito.

Modellen med at lease en varmepumpe eller få varmen på abonnement til mindre end den pris, man før betalte for varmen fra oliefyret, fungerer, fordi varme fra en varmepumpe er meget billigere end fra et oliefyr.

De penge, der hver måned betales for varmen fra varmepumpen i stedet for oliefyret, kan derfor dække både installation og vedligeholdelse af pumpen og den strøm, som den bruger.

Varmepumper falder i pris

Det er blevet lettere at få hjælp til at skifte oliefyret ud.

De seneste år er både private selskaber kommet på banen og også fjernvarmeselskaber har oprettet datterselskaber, der arbejder på at flere skifter fra olie til varmepumpe.

På Djursland står blandt andet andelsselskabet Nærvarmeværket for at købe varmepumper, fortæller Kim Behnke udviklingschef i Dansk Fjernvarme.

- Der bor mange mennesker uden for byerne, som godt kunne tænke sig at slippe for oliefyret, men det er ikke let selv at gå i banken selv og låne til en varmepumpe, siger han.

Derfor kan det være en fordel, når andelsselskabet i stedet køber varmepumperne og installerer dem. Når folk betaler for varmen, sætter de samtidig penge af til reparationer og den dag, at pumpen skal skiftes.

For fjernvarmeselskaberne er det en fordel, at beboere i landsbyer vælger en varmepumpe.

I dag kan det være vanskeligt at få en hel landsby til samtidig at sige ja til at skifte til fjernvarme. Alle skal være enige om, at det er en fordel at få fjernvarmerør lagt ud.

Får landsbyboerne til gengæld én efter én installeret varmepumper, kan det på et tidspunkt betale sig at koble hele landsbyen på fjernvarmen i stedet for at blive ved med at bruge varmepumper, forklarer Kim Behnke.

Han forventer, at der for alvor kommer tryk på varmepumperne om et par år, hvor det bliver billigere at bruge strøm til opvarmning.

- Løsningen med varmepumper bliver rigtig konkurrencedygtig fra 2021. Driften bliver meget gunstig, siger han.